Liberal Alliance
28. juni 2024

Liberal Alliance opnåede for første gang i partiets historie repræsentation i Europa-Parlamentet, da Henrik Dahl 9. juni blev valgt ind. Han udtræder dermed af Folketinget 16. juli og overlader pladsen til Carl Andersen, som er Henrik Dahls førstesuppleant i Syd- og Sønderjyllands Storkreds.

Den udskiftning har medført en ordførerrokade i Liberal Alliances folketingsgruppe, som involverer flere af partiet folketingsmedlemmer.

  • Carl Andersen bliver ny bolig-, indenrigs- og kirkeordfører.
  • Lars-Christian Brask bliver udenrigsordfører, Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn, Formand for Nordisk Råd og medlem af Folketingets Præsidium for Liberal Alliance til næste folketingssamling, hvor det forventes, at LA overtager Moderaternes plads i præsidiet.
  • Pernille Vermund bliver erhvervsordfører og fortsætter som ældreordfører.

For yderligere information:
Louise Juul Christensen, presse- og politisk rådgiver, Liberal Alliance: 61 62 43 80