Hjemmeværnet skal spille en langt større rolle i forsvaret af Danmark

Danmark er i gang med en massiv oprustning. Men midt i diskussionen om milliarder til materiel overser vi et af de mest oplagte steder at sætte ind: Hjemmeværnet.

Det er en fejl. Og en skæv prioritering.

For hvis Danmark skal kunne forsvare eget territorium, beskytte kritisk infrastruktur og håndtere kriser på dansk jord, så kræver det en langt stærkere territorial kapacitet, end vi har i dag.

Derfor foreslår Liberal Alliance, at Hjemmeværnets budget fordobles og permanent løftes til én milliard kroner om året.

Stort potentiale
Hjemmeværnet løser allerede i dag langt flere og vigtigere opgaver, end mange er klar over. Alt lige fra bevogtning og overvågning til støtte for politiet, eftersøgning og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Hjemmeværnet bliver i praksis brugt i langt højere grad, end det oprindeligt er indrettet og finansieret til.

Opgaver er over tid gledet fra de stående styrker over i Hjemmeværnet. Resultatet er en organisation, der løfter mere, end den er bygget til, og som følge heraf presses på både uddannelse, materiel og de frivillige soldaters tålmodighed.

De seneste politiske aftaler har kun løst problemet midlertidigt. For engangsløft og vækstpakker her og der ændrer ikke på et grundlæggende problem: Hjemmeværnet mangler en langsigtet, stabil finansiering og en mere klar defineret rolle i det samlede forsvar.

Hvis vi vil omsætte Hjemmeværnets store potentiale til reel militær kapacitet, kræver det en ny tilgang. Vi foreslår derfor en todelt struktur:

– En bredt funderet styrke, der løser de samfundsnære opgaver og fastholder den lokale forankring.
– En mere professionel styrke med højere krav til uddannelse og beredskab, som kan løfte egentlige militære opgaver i Danmark.

Det brede fundament
Det handler om at være ærlige om virkeligheden. Hjemmeværnet løser i dag vidt forskellige opgaver – men er organiseret som én samlet størrelse. Nogle opgaver kræver lokal tilstedeværelse og fleksibilitet. Andre kræver specialisering, træning og høj beredskabsgrad. Strukturen bør afspejle virkeligheden.

Derfor er den første søjle en ‘Almen Styrke’, som skal udgøre det brede fundament i Hjemmeværnet.

Her bevares den brede forankring, det lokale engagement og de samfundsstøttende opgaver, som Hjemmeværnet er kendt og respekteret for. Det gælder blandt andet støtte til politiet, afspærringer, eftersøgninger, trafikregulering, lokale bevogtningsopgaver og andre synlige opgaver i samfundet.

Her skal tærsklen for deltagelse fortsat være overkommelig. Den Almene Styrke skal være et stærkt civilt og lokalt forankret beredskab – og samtidig være den naturlige rekrutteringsbase for dem, der ønsker og kan påtage sig mere krævende militære opgaver.

Hjemmeværnets spydspids
Den anden søjle er en ny ‘Territorial Rådighedsstyrke’. Det skal være Hjemmeværnets spydspids og en egentlig territorial forsvarsstyrke. Her skal der stilles højere krav til rådighed, fysisk form, uddannelse og øvelsesaktivitet. Til gengæld skal soldaterne have adgang til bedre materiel, mere avanceret træning og løse mere krævende opgaver.

Det er denne styrke, der skal bemande de tungeste kapaciteter i Hjemmeværnet, bevogte kritiske knudepunkter, udføre drone- og antidroneoperationer, yde Host Nation Support i stor skala og øge tyngden i cyberberedskabet.

Det er ikke nogen fremmed tanke. I både Norge og USA er de territoriale styrker en reel del af forsvarsevnen – ikke blot en støttefunktion.

I Norge arbejder Heimevernet netop med en skarp opdeling mellem den brede struktur og de højt prioriterede, hurtigt mobiliserbare enheder. Og i USA er National Guard et eksempel på, at en territorial styrke godt kan være både lokalt forankret og militært slagkraftig.

Det bør også være ambitionen i Danmark. Danmark har brug for at tænke i samme retning: et hjemmeværn, der ikke kun er støtte, men som også er en slagkraftig del af Danmarks forsvarsevne.

Hjemmeværnet skal være den styrke, der kan beskytte Danmark, mens Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samtidig lever op til Danmarks forpligtelser i Nato.

Det ansvar bør Hjemmeværnet løfte.

Hvis vi for alvor vil kunne forsvare Danmark, har vi behov for at styrke Hjemmeværnet. Det kræver, at vi tør tænke i en omstrukturering, så Hjemmeværnet i fremtiden både har en bredt forankret styrke og en reel territorial forsvarskapacitet.

Én milliard kroner om året til Hjemmeværnet er derfor ikke bare en budgetøvelse. Det er et nødvendigt skridt mod et mere robust dansk forsvar – og begyndelsen på en nødvendig reform.

(Indlæg bragt i Altinget d. 10. juni 2026)