Frie og demokratiske fællesskaber bygges af frihedselskende borgere

At være liberal betyder ikke, at man mener, at alle værdier, kulturer og samfund er lige gode. Vi mener uden antydningen af vaklen, at personlig frihed er bedre end kollektiv ære- og skamkultur. Vi mener, at demokratiske samfund, hvor borgerne i fællesskab kan beslutte deres fremtid, er bedre end diktaturer, og at ytringsfrihed er bedre end stats- eller religionsdikterede sandheder, der sætter både videnskab og debat i stå. Derfor vil vi kæmpe for et samfund, hvor staten både bygger på og understøtter disse værdier.

Dermed ikke sagt, at der ikke er masser af problemer i Vestens fortid. Men at der findes sider dryppende af blod og undertrykkelse i Vestens historiebøger, gør ikke Vesten unik. Selvom mange blandt venstrefløjens wokeister opfatter Vestens historie som i særklasse gennemsyret af racistiske, imperialistiske og sexistiske arvesynder, er dette en del af alle civilisationers og kulturers fortid.

Nej, det særlige ved Vesten er, at arven fra antikken, kristendommen og oplysningstiden har skabt et Vesten og et Danmark, hvor menneskelig værdighed, frihed og velstand er uden fortilfælde.

Vestens niveau af frihed og velstand er også grunden til, at migrant- og flygtningestrømme næsten entydigt går mod vestlige lande, mens strømmen den anden vej er temmelig begrænset.

Det frie og velstående Danmark er imidlertid ikke kommet af sig selv. Det er skabt gennem generationers kamp. Og det kræver både et konsekvent og robust forsvar samt en forståelse for og tilslutning til de værdier, som friheden bygger på. Frie og åbne samfund skabes nemlig kun af borgere, der vil friheden og demokratiet.

Derfor er det på tide, at vi erkender, at netop de værdier – og dermed også vores samfundsmodel – er under pres. Det er ikke kun, men heller ikke mindst, en konsekvens af mere end 40 års fundamentalt forfejlet indvandrings- og integrationspolitik, hvor antallet af mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark er tidoblet fra godt 50.000 først i 1980’erne til mere end en halv million i dag.

Selvom der er kommet mange udefra, som har ydet et værdifuldt bidrag til det danske samfund, deler demokratiske værdier og vil det liberale og frie samfund, er det uomgængeligt, at alt for mange ikke gør.

I en måling fra 2024 blandt danske muslimer angiver 59 pct., at de ikke ville acceptere, at deres barn levede som homoseksuel, mens 18 pct. siger, at de følger deres opfattelse af at være en rettroende muslim, selvom det betyder, at de »bryder love og regler i Danmark«.

Forstemmende nok er der særligt blandt de yngre en udtalt grad af sympati for religiøse dogmer, hvor cirka halvdelen af de adspurgte udtrykker sympati for terrorbevægelsen Hamas eller ikke ønsker, at deres børn skal blive gift med en ikkemuslim.

Selvom man naturligvis har ret til at ønske, hvad man vil for sine børn og tænke sit om Mellemøstkonflikten, ændrer det ikke på, at man ikke kan bygge demokratiske og frie samfund på sympati for totalitære terrorbevægelser eller et ønske om at isolere sin familie religiøst fra det samfund, man er en del af.

Problemerne kommer desværre ikke kun til udtryk i meningsmålinger, men også i den virkelige verden, hvor statistikkerne for indvandrere fra især MENAPT-landene i forhold til både kriminalitet og overførselsindkomster er sørgeligt forstemmende.

Værdimæssigt kolliderer det frie samfunds normer desuden konstant med dem, man finder hos en del indvandrere og efterkommere. Ytringsfriheden er under massivt pres, som Muhammedkrisen og regeringens pinlige knæfald for islamister i form af koranloven har demonstreret.

Vi ser et uddannelsessystem, hvor både eksperter, undervisere og statistikker fortæller, at både vold, uro og social og religiøs kontrol fylder mere. Vi ser undervisere, som fortæller, at muslimske dogmer bliver reproduceret af kommende socialrådgivere, og rektorer, som kan fortælle, at bederum bliver brugt til social kontrol blandt muslimer.

Vi ser også klaner, der i krydsfeltet mellem kriminalitet og religiøs kontrol – ofte med overlap til moskeer – styrer hele boligområder med hård hånd, som TV 2’s nylige dokumentar ”Ghetto” og tidligere ”Moskeerne bag sløret” har afsløret.

Det er ikke en udvikling, som Liberal Alliance ønsker for Danmark. Vores tilgang til løsningen af disse problemer er kompromisløst at kæmpe for de værdier, som det demokratiske Danmark er bygget på. Det indebærer et opgør med den asylmigration, der både har ført til et mere splittet og usikkert Danmark, men også at danske uddannelsesinstitutioner og myndigheder gør op med den berøringsangst, der alt for længe har præget tilgangen til indvandring.

På Liberal Alliances landsmøde blev vi dybt berørt af den 21-årige Sihaams fortælling om kompromisløst at ville Danmark, men også om at blive modarbejdet af såvel social kontrol i familie og somalisk parallelsamfund som af repræsentanter for Velfærdsdanmark. De så igennem fingre med blå mærker og udstedte beredvilligt udrejsetilladelser, som blev brugt til at sende en lille pige på koranskole i Somalia – og dermed væk fra både skole og venner i Danmark i flere år.

Vi ønsker et samfund, hvor mennesker som Sihaam, der ønsker at kæmpe for det demokratiske, ligestillede og liberale Danmark, som en selvfølge bliver budt velkommen. Mens de, der ønsker et Danmark præget af social kontrol og formørkede religiøse dogmer, ikke får et ben til jorden, men konsekvent bliver imødegået af myndigheder, der aldrig – af frygt for racismeanklager eller misforstået tolerance – accepterer, at basale frihedsrettigheder bliver trådt under fode.

Derfor vil Liberal Alliance sikre, at forsvaret for de liberale værdier, som det danske samfund er bygget på, i langt højere grad bliver tænkt ind i både vores indvandringspolitik, tildeling af statsborgerskaber, undervisningspolitik og socialpolitik.

Vi vil gøre op med den asylmigration, der har vist sig at være en eklatant og destruktiv fiasko gennem mere end 40 år. Vi vil sikre, at undervisning i centrale værdier som ligestilling og ytringsfrihed bliver obligatorisk i folke- og gymnasieskolen, og vi vil forhindre, at skattekroner bliver brugt på at oprette bederum, der kan understøtte religiøs kontrol.

Vi vil heller ikke længere acceptere, at vold mod børn i minoritetsmiljøer kræver langt flere indberetninger, før myndighederne griber ind, end tilfældet er for etnisk danske børn. Og så vil vi, helt i overensstemmelse med vores grundlovsfædres ønsker, sikre, at statsborgerskab ikke længere uddeles til mennesker, der aktivt har handlet i modstrid med landets demokratiske værdigrundlag. Hvis man ønsker at skabe sig en fremtid i Danmark, kræver det, at man tilslutter sig de værdier, den nation, man ønsker at blive en del af, er bygget på.

Det mener vi ikke er et vidtgående krav – tværtimod mener vi, det er det allermindste, man kan forlange.

Det liberale demokrati, som vi har arvet, er et resultat af generationers kamp for frihed, ligestilling og åbenhed. Men disse værdier kan også fortabes, hvis vi ikke forsvarer dem konsekvent, aktivt.

Danmark skylder både nuværende og kommende generationer, at friheden ikke blot bliver et slogan, men et princip, der håndhæves uden vaklen eller berøringsangst – netop fordi den er værd at kæmpe for.

“Ytringsfriheden er under massivt pres, som Muhammedkrisen og regeringens pinlige knæfald for islamister i form af koranloven har demonstreret.”