Kære socialrådgivere, det er ikke mistillid at belyse en reel udfordring

Carl Andersen
11. januar 2026

Debatten om den systematiske gennemgang af 5.000 udvalgte førtidspensionssager har kørt, siden aftalen blev vedtaget før jul.

Flere socialrådgivere har givet udtryk for, at aftalen opleves som mistænkeliggørelse (debatindlæg i Avisen Danmark, 23. december 2025, red.).

Fra Liberal Alliances side handler aftalen imidlertid ikke om mistillid til socialrådgiveres faglighed eller integritet, men om et oprigtigt ønske om at styrke kvaliteten og retssikkerheden på et område, der er både komplekst, dyrt og indgribende.

Førtidspension er en vigtig ydelse for mennesker med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Netop derfor kan vi ikke acceptere, at borgere, som ikke burde være på førtidspension, forbliver på ordningen – og vi kan slet ikke acceptere, at personer, der dømmes for grov kriminalitet, samtidig modtager høje passive overførselsindkomster.

Det kræver, at vi ikke er berøringsangste. Det er veldokumenteret, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er overrepræsenteret på førtidspension.

Samtidig ved vi fra blandt andre professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, at denne målgruppe ofte har særlige karakteristika, som kan gøre sagerne komplekse og vanskelige at gennemskue. Hertil kommer Ankestyrelsens praksisundersøgelse, der viser fejl i omkring 3 ud af 10 sager om tilkendt førtidspension.

Det bør få alle ansvarlige beslutningstagere til at råbe vagt i gevær, når mere end 250.000 borgere i dag er på førtidspension, og ordningen koster skatteyderne over 60 milliarder kroner årligt.

Derfor tager vi nu første skridt med et servicetjek af 5-6.000 sager blandt borgere, der er indrejst til Danmark.
Samtidig igangsætter vi en undersøgelse af praksis i kommunerne, herunder betydningen af kulturelle forhold, eventuel negativ social kontrol, samt om der findes uhensigtsmæssige systematikker i udstedelsen af lægeerklæringer.

Derudover udvides listen over grove straffelovsovertrædelser, der fører til frakendelse af førtidspension, og socialrådgiverne får flere værktøjer til lettere at kunne følge op og frakende førtidspension, når en borger generhverver arbejdsevne.

Det er kompliceret at vurdere, om nogen skal have tilkendt førtidspension. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med flere og mere specialiserede øjne på sagerne.
Af samme grund er vi tilfredse med, at nye centrale og specialiserede enheder fremover skal træffe den endelige afgørelse på baggrund af indstillinger fra bopælskommunerne. Det er en model, som vi gerne ser udbredt, hvis servicetjekket viser gode resultater.

Jeg håber derfor, at kommuner og socialrådgivere vil spille konstruktivt med i denne vigtige opgave og tage udgangspunkt i aftalens indhold ikke i den skarpe politiske retorik, der til tider har omgivet den.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 11. januar 2026)

Socialområdet. Stop nu hetzen mod de private botilbud

Katrine Daugaard
28. september 2025

Pressen har i disse dage meget travlt med at pege fingre ad de private botilbud.

Men lad os være ærlige: det er ikke de godkendte private tilbud, der er problemet – det er derimod kommunernes egen indkøbspraksis. Når kommunerne køber dyre, timebaserede enkeltmandsprojekter udenom Socialtilsynet, uden ordentligt tilsyn og uden at stille krav til kvalitet, så skaber de selv grobund for de sager, vi alle forarger os over.
Jeg deler bestemt bekymringen over de brodne kar, der snyder systemet. Vi skal ikke acceptere, at kriminelle stjæler fra statskassen og udnytter vores mest sårbare borgere. Men vi må holde op med at udstille hele det private marked som skurken.

Problemet ligger ganske enkelt i ikke-godkendte tilbud og de timebaseret ydelser.
Og lad os nu lige få fakta på bordet: Socialtilsynet holder skarpt øje med de godkendte botilbud. Hvis der trækkes urimelige profitter ud, kommer der et påbud.
Samtidig viser Socialtilsynets egne vurderinger, at det ofte er de private tilbud, der leverer den højeste kvalitet og den største specialisering. Det er altså ikke markedet, der fejler – det er den politiske styring.

Det, som regeringen og flere kommuner lægger op til, er at straffe hele det private marked for de fejl, som kommunerne selv begår. Det er som at smadre hele køkkenet, fordi man har brændt én gryde på. Resultatet bliver et dårligere socialområde, mindre konkurrence og færre valgmuligheder, og det er de mest udsatte borgere, der kommer til at betale prisen.

Hvis vi virkelig vil stoppe overbetaling og snyd med offentlige midler, så er løsningen ikke at kvæle de private aktører, men at stille markant skrappere krav til kommunernes indkøb.
Ingen timebaserede ydelser uden dokumenteret effekt. Ingen indkøb hos ikkegodkendte aktører uden tilsyn. Fuld gennemsigtighed i kommunernes kontrakter og priser.

Det er den slags krav, der kan rydde op. Lad os droppe symbolpolitikken, der ødelægger de tilbud, som rent faktisk fungerer.
Stop heksejagten på de private botilbud og begynd at tage fat dér, hvor problemerne faktisk opstår. De godkendte private tilbud er ikke fjenden, de er tværtimod en del af løsningen.
Det er altså ikke markedet, der fejler – det er den politiske styring.

(Indlæg bragt d. 28. september i Avisen Danmark)

Vi er klar til at afkriminalisere alle stofbrugere

Alexander Ryle
18. juni 2025

Værdighedsreformen er en håndsrækning til nogen og en knyttet næve til andre. For at sikre reel værdighed for udsatte skal vi afkriminalisere alle stofbrugere, skriver Alexander Ryle.

Regeringens nye værdighedsreform markedsføres som en historisk håndsrækning til samfundets mest udsatte. Men den rækker kun ud til et udvalgt mindretal.

Fremover skal en bureaukratisk defineret kernegruppe af stofbrugere fritages for bøder og domme, mens alle andre fortsat kan blive sigtet for at bære den samme lille dosis i lommen.

Kriterierne er snævre. Man skal stå helt uden for arbejdsstyrken og samtidig opfylde mindst to ud af tre hårde vilkår: Svær psykisk lidelse, dokumenteret misbrug, hjemløshed.

Det er svært at få øje på logikken. For hvis kriminalisering ikke hjælper den hårdest ramte, hvorfor skulle det så hjælpe håndværkeren eller den studerende, som også kæmper med afhængighed?

Fjern hammeren fra dem, der ligger ned

Vi ved, at kriminalisering skubber mennesker væk fra behandling, belaster politi og domstole og holder bandernes sorte marked i live.

Derfor giver det ingen mening at tilbyde en håndsrækning til en snæver gruppe og en knyttet næve til resten.

Danmark behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Portugal afkriminaliserede besiddelse til eget forbrug allerede i 2001.

Efter mere end to årtier står resultaterne klart: Antallet af overdoser, hiv-smitte og hepatitis C blandt injektionsbrugere er styrtdykket, og politiets tid bruges nu på bagmænd frem for småsager.

Forbruget er ikke eksploderet, som mange frygtede. Snarere er den sociale skam blevet afløst af en realistisk vej ind i behandling, fordi brugeren mødes med et tilbud om hjælp i stedet for en dommer.

Portugal viser, at man roligt kan holde fast i forbuddet mod salg og distribution, samtidig med at man fjerner hammeren fra dem, der i forvejen ligger ned.

Liberal Alliance vil gå hele vejen

Når regeringen vælger en model, hvor kun et snævert udsnit af stofbrugere slipper for straf, skaber den et A- og B-hold.

I A-holdet finder vi de mest slidte misbrugere, der ikke har kunnet passe et almindeligt liv i årtier.

I B-holdet placerer vi alle andre: den unge med et opioidmisbrug, lagerarbejderen, der dulmer smerter med hash, og festbrugeren, der eksperimenterer i weekenden.

Det er ikke værdighed, men inkonsekvens. Der er heller ingen økonomisk mening i at fortsætte bødestraf og retssager mod mennesker, der i virkeligheden har brug for sundhedsfaglig hjælp. Ressourcerne bør i stedet gå til behandling, stoftjek og målrettet bandebekæmpelse.

Sidste år fremsatte Liberal Alliance et beslutningsforslag om fuld afkriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.

Vores udgangspunkt er enkelt: Stofbrugere er mennesker, der har brug for et tilbud om hjælp – ikke kriminelle.

En afkriminalisering frigør politi og domstole, gør det muligt at stille krav om behandlingsfremmøde og fjerner den skam, der i dag holder mange ude af systemet.

Vi ønsker ikke fri, kommerciel handel med hårde stoffer, men vi insisterer på, at et samfund, der kalder sig værdigt, må lade straf erstattes af hjælp for alle – ikke kun for nogle få, som passer ind i en kommunal rubrik.

Regeringen har taget et skridt, og det er positivt. Men halvt gennemførte reformer giver halve resultater.

Liberal Alliance er klar til at gå hele vejen og afkriminalisere alle stofbrugere. Det er den eneste konsekvente vej til ægte værdighed, færre overdoser og flere, der faktisk får mulighed for at slippe fri af misbruget.

(Indlæg bragt i Altinget d. 18/6 2025)