Helena Artmann Andresen
10. december 2024

Fremover bør det være muligt for forældre i alle landets kommuner kun at betale for den tid, som deres børn tilbringer i daginstitution.

Det skal give danske småbørnsfamilier mere fleksible pasningsordninger, som passer ind i forskellige arbejds- og familieliv. Det er nemlig ikke alle forældre, der gør fuld brug af en fuldtidsplads, og derfor bør de selvfølgelig heller ikke betale for den.

Nogle forældre arbejder deltid for at tilbringe mere tid med deres børn, eller blot for at få hverdagen til at hænge bedre sammen.

Nogle er studerende, mens andre er hjemmegående. Fælles for denne gruppe er, at de har nogle andre hverdagsrammer end det gængse 8-16-job. Hvorfor ikke gøre det muligt for dem – og for alle andre – kun at betale for den tid, som deres børn tilbringer i vuggestue eller børnehave? Hvorfor tvinge dem til at betale fuld pris for et tilbud, som de ikke benytter fuldt ud?

Vi ved fra en undersøgelse, om end en lidt ældre en af slagsen, fra 2008 fra det gamle Velfærdsministerium, at forældre, som benytter deltidstilbud, i højere grad oplever, at deres behov bliver opfyldt sammenlignet med forældre, som benytter fuldtidstilbud.

Det giver god mening. Forældre sætter børn i verden for at tilbringe tid sammen med dem – ikke for at parkere dem i institution.

Derfor bør vi selvfølgelig også støtte op om fleksible pasningsordninger og udbrede dem til alle landets 98 kommuner. En af metoderne kunne være at etablere et helt enkelt system, hvor man kan “tjekke ind” og “tjekke ud”, når man afleverer og henter sit barn. Nemt og ubureaukratisk.

Der er, heldigvis, allerede nogle kommuner, som tilbyder fleksible pasningsordninger. Et eksempel er Silkeborg Kommune, hvor forældre kan vælge en plads på op til 30, 40 eller 45 timer om ugen, eller en plads på over 46 timer om ugen.

Samtidig er det værd at bemærke, at lige netop Silkeborg Kommune, er en af de kommuner, der er bedst til at levere børnepasning for pengene. Fleksible pasningsordninger og en sund økonomi er altså ikke hinandens modsætninger.

Det er vigtigt at understrege, at forslaget om fleksible pasningsordninger ikke er en spareøvelse.

Det handler om at skabe mere fleksibilitet for familier, så de kan vælge løsninger, der passer til deres hverdag og økonomi. En dagtilbudsplads kan godt være en halvdyr fornøjelse for nogle familier.

Det bør være en borgerlig liberal mærkesag at skabe mere frit valg i velfærden.

Der er selvfølgelig mange måder at gøre det på, men en af dem er, at gøre det muligt for forældre i alle landets kommuner at vælge pasningsordninger, der passer til den enkelte familie, og kun betale for den tid, som deres børn tilbringer i vuggestue eller børnehave.

Derfor har vi i Liberal Alliance fremsat et beslutningsforslag, som skal muliggøre dette. Jeg håber, at mine folketingskolleger på tværs af fløjene kan se fornuften i fleksible pasningsordninger.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 7/12-2024)

Portræt af Sólbjørg Jakobsen
Sólbjørg Jakobsen
16. august 2024

Hvem arbejder danskerne for?

Da statsminister Mette Frederiksen over flere omgange erklærede, at danskerne simpelthen måtte arbejde noget hårdere for at fremtidssikre velfærdsstaten og bekæmpe Putin, fordi der er »noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret«, var protesterne så højlydte og mange, at statsministeren blev tvunget på et noget forkølet tilbagetog.

Når reaktionerne blev så voldsomme, er det, fordi hun afslørede en grundlæggende forskel på en socialdemokratisk og liberal tilgang. I en socialdemokratisk optik er danskernes arbejdsliv og livsvalg i sidste ende noget, der skal tilpasses velfærdsstaten.

Som liberal ser jeg det stik modsat: At dit liv og din tid tilhører dig, og at velfærdsstaten skal være et middel til at understøtte dit liv. Sådan er det desværre langt fra i dag.

Danske børn har en, synes jeg, trist europarekord i tid brugt i institutioner. Det skyldes ikke mindst den skyhøje danske skat, der kræves for at finansiere selvsamme institutioner, og som gør det svært for folk at leve i kortere eller længere perioder på en enkelt indkomst.

Desuden gør en forfejlet boligpolitik i en række kommuner, ikke mindst det knaldrøde København, at det er noget nær umuligt for unge børnefamilier at få fodfæste på boligmarkedet. Der bliver bygget for lidt og forkert, og konsekvenserne er tydelige.

Familierne skal endvidere leve med tilfældige lukkedage i børneinstitutioner, der grundlæggende er ufleksible standardløsninger, et væld af overflødige beskeder fra et stressende AULA og hverdage, det er svært at få til at hænge sammen. Fordi det offentlige alt for ofte bliver en mod- i stedet for en medspiller.

Mange familier føler sig helt og aldeles tilpasse i sådan et liv, og det er jo rigtig dejligt. Men jeg mener, at der mangler frihed til dem, der godt kunne tænke sig at indrette sig anderledes.

Og ja, vi går meget op i skat i Liberal Alliance, fordi vi mener, at et lavere skattetryk er lig med frihed til ikke mindst familierne. De penge, man betaler i skat, kan man ikke bruge på at købe en ny elbil med plads til hele familien, gå ned i tid, mens børnene er små, eller at betale håndværker- og serviceregninger, hvis man nu hellere vil bruge sin fritid på kvalitetstid med familien i stedet for gør-det-selv-arbejde.

Frihed er andet og meget mere end fravær af statslig tvang: Det er også friheden til at indrette sit familieliv, som man selv ønsker det. Det mangler familier i alt for høj grad i dag.

Det glæder mig, at danskerne i stigende grad siger fra, når forskellige partier gang på gang forsøger at reducere dem til passive brikker i deres eget liv, når de bliver bedt om at arbejde mere, og når daginstitutionerne pludselig lukker midt i arbejdstiden.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 15/8-2024)