Selvfølgelig skal banken kunne sige nej til en erhvervskonto

Lars-Christian Brask
19. oktober 2023

Historier om små erhvervsdrivende, der har mødt udfordringer i forhold til at åbne en erhvervskonto i banken, har fået kolleger på Christiansborg til at overveje, om man skal give alle en lovbestemt ret til en sådan konto.

Det er vigtigt, der er gode vilkår for erhvervsdrivende. Det bakker Liberal Alliance og jeg naturligvis fuldt op om. Men selvom idéen om en ret til en erhvervskonto umiddelbart kan virke sympatisk, er det vigtigt at holde fast i, at banken skal kunne sige nej til en kunde.

For der er mange gode – og vigtige – grunde til at sige nej. Det kan være, hvis den erhvervsdrivende ikke kan forklare, hvor virksomhedens midler kommer fra, eller hvis det ikke er muligt at identificere de reelle ejere af foretagendet. Eller hvis der er begrundet mistanke om, at den erhvervsdrivende er kriminel eller optræder som stråmand.

Det kan også være årsager, som at den erhvervsdrivende har opført sig truende over for bankens ansatte, tidligere har misligholdt sine forpligtigelser, eller hvis kontoen kan føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Dette er ikke bare eksempler, jeg finder på. Som tidligere bankmand ved jeg, at alle ovennævnte eksempler forekommer. Skal disse kunder “bare” have en konto? Nej, selvfølgelig skal de ikke det.

Det er vigtigt at holde fast i, at det er bankernes opgave at vurdere kunderne konkret og individuelt. Det har vi også pålagt pengeinstitutterne i lovgivningen. Vi kan ikke på den ene side kræve, at bankerne skal have styr på alle deres kunder, deres midler og mønstre, og samtidig kræve, at bankerne alligevel skal tage de kunder, der ikke lever op til de krav, som vi politisk har stillet.

Det er så til gengæld også klart, at med det ansvar bankerne har for at vurdere kunderne, følger også et ansvar for at forklare kunderne, hvorfor de får nej, hvis de får det. Vi skal passe meget på, at vi i vores iver for at please ikke ender med dumgode tiltag. Vi skyder os selv som samfund, alle andre bankkunder og de erhvervsdrivende i foden, hvis ikke banken stadig kan sige nej – med en god begrundelse. Alt andet vil jo være det vilde vesten.

(Indlæg bragt i Børsen d. 19. oktober 2023)

Vi får ikke en ny Novo, hvis vi fortsætter som nu

Lars-Christian Brask & Steffen Frølund
10. august 2023

Danmark er rig på opfindsomme, virkelystne mennesker, men det omsætter sig ikke alene til en sund startupkultur

Tirsdag offentliggjorde Novo Nordisk resultaterne af et studie, der påviser, at medicinalgigantens storsællert Wegovy kan forebygge alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Novos aktiekurs blev sendt på himmelflugt, og eftersom virksomheden er en af danskernes foretrukne aktiedarlings, kunne også hundredtusindvis af danskere se værdien af deres aktiedepoter og pensionsopsparinger ryge i vejret.

Dét, der for 100 år siden blev stiftet som en beskeden insulinproducent, har i dag udviklet sig til at være verdens 19. største virksomhed, der hjælper millioner af mennesker i hele verden mod kroniske sygdomme.

Novos succes er et fantastisk eksempel på, hvad det kan føre til, når driftige ildsjæle med gåpåmod og gode idéer sætter sig for at skabe noget stort. Men selvom både virksomhedens ansatte og vi danskere kan være stolte af de imponerende resultater, bør vi huske, den danske iværksætterkultur er på retræte.

Otte ud af ti af de største danske selskaber, der er blevet søsat siden år 2000, har nemlig forladt landet ved enten at søge en udenlandsk børsnotering eller flytte hovedsædet ud af Danmark. Siden Finanskrisen har vi mistet mere end 20.000 selvstændige, selvom den samlede beskæftigelse er steget markant. Og kun én enkelt ud af de ti mest værdifulde danske virksomheder er blevet stiftet inden for de seneste 50 år. Tallene taler deres tydelige sprog.

Undgå Nokia-skæbnen

Vi befinder os i en situation, hvor fremtidens Novo Nordisk muligvis aldrig får lov til at se dagens lys, fordi klimaet for at stifte virksomheder her til lands slet og ret ikke er godt nok.

Det skyldes ikke, at det skorter på hverken virkelystne og opfindsomme iværksættere eller en tilstrækkeligt højtuddannet arbejdskraft. Det skyldes, at vi fra politisk hold har skabt nogle regulatoriske rammebetingelser, der forhindrer mange nystiftede selskaber i at realisere deres potentiale.

Hvis morgendagens driftige ildsjæle ikke har et tilstrækkeligt incitament til at starte virksomheder her i landet, går Danmark glip af fremtidens potentielle fremskridt.

Men det er ikke den eneste årsag til, at iværksætterkulturens tilbagetog er et problem. Dykker man ned i tallene, kan man nemlig se, at en stor del af drivkræften bag Danmarks vækst og produktion er drevet frem af medicinalindustrien.

Nationalbanken har estimeret, at Danmarks bnp-vækst for 2023 vil være på 0,9 pct., og at væksten i medicinalindustrien alene forventes at føre til 0,7 pct. bnp-vækst. At en så stor del af den danske vækstudvikling kan spores tilbage til medicinalselskaber, giver mindelser til de udfordringer, den finske økonomi stødte ind i for ca. 15 år siden.

Nokia var gennem 90’erne og første halvdel af 00’erne en altdominerende mobilproducent, indtil smartphones så dagens lys. Nokia formåede aldrig at hægte sig på udviklingen og gik fra markedsleder til en skygge af sig selv. Eftersom Nokia udgjorde en så stor del af Finlands samlede vækst, blev landets økonomi som helhed trukket med i faldet.

Hvis vi i Danmark vil minimere risikoen for at lide samme skæbne, bør vi derfor gøre vores bedste for, at også andre sektorer og selskaber kan vokse sig lige så store og succesfulde, som Novo har gjort det.

Bureaukratiske benspænd

Et godt sted at starte ville være ved at tilbagerulle den syndflod af bureaukratiske benspænd, som lige nu forhindrer mange virksomheders udvikling i at tage fart. Kaster man et blik den lovgivning, som mange af de nystiftede selskaber til dagligt bokser med, indser man nemlig hurtigt, at en væsentlig del af reguleringen hverken gør gavn for staten eller virksomhederne.

F.eks. er der et krav om, at en nystartet virksomhed kun må give medarbejderaktier til en værdi af mere end 10 pct. af den almindelige lønindkomst, hvis 80 pct. af de ansatte tilbydes det samme. Og der er et kapitalkrav for at stifte anpartsselskaber på 40.000 kr., hvilket er den højeste sats i Europa. Hvis vi tilbageruller benspænd som disse, kommer den danske iværksætterkultur naturligvis ikke tilbage på sporet fra den ene dag til den anden.

Men hvis vi politikere løbende gør en aktiv indsats for at luge ud i junglen af unødvendigt bureaukrati, vil det gøre det lettere for landets iværksættere. Det vil ikke blot danne grobund for fremtidig vækst, nye arbejdspladser samt indtægter til statskassen. Det vil også give den danske nationaløkonomi en højere grad af stabilitet, så vores bnp-udvikling ikke kun drives frem af én vækstmotor.

Derfor er tiden moden til at tilbagerulle de reguleringslystne politikere mange bureaukratiske benspænd. For på den måde kan vi sikre, at også næste generations Novo Nordisk får mulighed for at kunne hjælpe millioner af mennesker over hele kloden mod alverdens problemer.

(Indlæg bragt i Børsen d. 10. august 2023)

Danmark bør have en bedre iværksætterkultur

Lars-Christian Brask & Steffen Frølund
31. maj 2023

Følger man med i tv-programmet Løvens hule, hvor iværksættere fulde af gode idéer og gåpåmod uge efter uge toner frem på skærmen, kan man hurtigt få indtryk af, at den danske iværksætterkultur stortrives.

Men selvom producenterne af Løvens hule ikke synes at mangle virkelystne deltagere til deres program, står det straks mere sløjt til for den danske iværksætterkultur ude i den virkelige verden. For tallene taler sit tydelige sprog.

SMVDanmark kan eksempelvis dokumentere, at vi siden Finanskrisen i 2008 har mistet hele 20.000 selvstændige på trods af, at den samlede beskæftigelse er steget markant. Kun hver tredje nystartede virksomhed i Danmark overlever i fem år, mens det tilsvarende tal i Sverige er 60 pct.

Og i 2021 var det blot 7,6 pct. af al nordisk venture-og børskapital, der tilfaldt danske virksomheder, mens selskaberne i Sverige til sammenligning formåede at tilegne sig hele 60 pct. For den danske iværksætterkultur er på retræte.

Det skyldes blandt andet vores tårnhøje skattetryk og de mange unødvendige regler, der begrænser virksomhederne. Følger man blot en smule med i politik, er man næppe i tvivl om, hvad Liberal Alliances holdning er til Danmarks skattetryk. Men én af de andre mærkesager, som vi brænder lige så meget for, er at få ryddet op i rodebutikken af unødvendigt bureaukrati, som skader borgere såvel som erhvervslivet.

Før vi blev valgt til Folketinget, har vi begge været selvstændige i en længere årrække, hvor vi har prøvet at lægge arm med systemet.

Derfor ved vi hvor meget dyrebar tid, man som selvstændig skal bruge på at navigere i statens mange unødvendige regler, og derfor har vi nu fremsat et lovforslag, som tager et vigtigt skridt i retningen mod at gøre det lettere for små selvstændige at drive virksomhed.

Intet udspil fra S

I dag er små og mellemstore anpartsselskaber i praksis udelukket fra at rejse kapital gennem crowdfunding, hvor man indhenter mange små investeringer fra privatpersoner.

Det er et stort problem for, at de små virksomheder kan vokse sig store.

For mange nystartede selskaber er det nemlig ganske almindeligt at mangle kapital for at kunne få gang i hjulene under virksomhedens vækst.

Der er nemlig meget få virksomheder, der får venturekapital fra institutionelle investorer eller business angels til at starte med, og her kan crowdfunding være en vej frem for de helt unge virksomheder med en god forretningsidé.

Netop derfor udstedte EU i 2021 en forordning om crowdfunding, der skal harmonisere medlemslandenes meget forskellige regler på området og give anpartsselskaber muligheder for at rejse kapital for op til 5 mio. euro. Men den danske regering har forsømt at implementere forordningen i dansk ret, på trods af at initiativet er provenuneutralt.

Og det er desværre ikke særligt overraskende. For der begynder efterhånden at tegne sig et mønster med, at regeringer med Mette Frederiksen for bordenden nøler på erhvervspolitikken.

Efter 3,5 år som erhvervsminister nåede Simon Kollerup eksempelvis aldrig at fremlægge den daværende S-regerings iværksætterudspil.

Og mere end et halvt år efter dannelsen af SVM-regeringen, har regeringspartierne endnu til gode at bringe fornuftige erhvervsreformer til torvs, selvom regeringens raison d’être ellers netop var at føre en ambitiøs reformpolitik.

Men det skal ikke stoppe os andre fra at forsøge at få flertalsregeringen på bedre tanker. Derfor har vi i LA stillet beslutningsforslag om at sløjfe den nuværende lovgivning, som forhindrer anpartsselskaberne i at få mulighed for at rejse kapital gennem crowdfunding.

Otte ud af 10

Hvis der er flertal for vores forslag, vil det ikke kun øge sandsynligheden for, at Danmarks næste vækstkomet kan vokse sig stort her til lands – hvilket der er brug for med tanke på, at otte ud af ti af de største virksomheder etableret i dette årtusind har forladt Danmark.

Vores lovforslag vil også bidrage til, at den danske aktiekultur får lettere ved at slå rødder, hvis vi giver flere småsparere og private investorer bedre vilkår til at skyde penge i små virksomheder.

Så vi håber på, at regeringen og Folketingets øvrige partier stemmer for vores beslutningsforslag, så vi kan følge EU’s forordning og gøre det lettere for de små selskaber at få vind i sejlene.

Og hvis regeringens højtravende skåltaler om at finde fælles fodslag på tværs af den politiske midte for at gennemføre fornuftige reformer også skal ende med rent faktisk at blive til handling, kunne Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre jo passende starte med at stemme for vores lovforslag.

(Indlæg bragt i Børsen d. 31. maj 2023)

Det er spin og useriøst, hvad Pelle Dragsted skriver

Lars-Christian Brask
26. april 2023

Alle virksomheder skal have en ret til en bankkonto, mener SF og Enhedslisten. Det forslag debatterede vi i Folketingssalen i forrige uge – og i lørdagens version af Berlingske havde Pelle Dragsted et indlæg om samme emne, hvor han skyder Liberal Alliance plus højrefløjen i skoene, at vi »svigter iværksættere og små erhvervsdrivende.«

Det er spin og en useriøs fremlæggelse. Forslaget fremlagt af SF i forrige uge var ret unuanceret, men ultimativt. Forslaget manglede mulighed for at kunne udføres og var for generelt omfavnende. Det påpegede jeg i debatten i salen.

Jeg var præcis og direkte i min kommunikation. Respekt for, at det også er det, jeg blandt andet beskrives for i Pelle Dragsteds indlæg. Et indlæg som dog i al for høj grad er et farvet partsindlæg.

Liberal Alliance og højrefløjen skydes af Pelle Dragsted i skoene, at vi kun vil de store virksomheder. Men mine indsigelser og argumenter går så sandelig også på at beskytte for eksempel Stadil Sparekasse med under en håndfuld ansatte mod at blive pålagt et ultimativt og universalt krav. Desuden vil en e-bank have svært ved at kunne servicere for eksempel en erhvervskonto fra et pizzeria, der får en tredjedel af betalingerne i kontanter.

En privatbank har heller ikke et system, der kan håndtere de behov, en erhvervsdrivende måtte have. Det har en investeringsbank heller ikke, men de er alle banker, reguleret og kontrolleret af Finanstilsynet og går alle under betegnelsen bank.

Så med SFs forslag, som Pelle Dragsted forsvarer, ville alle lige fra Stadil Sparekasse, e-banken, privatbanken, investeringsbanken til Danske Bank (der i øvrigt tager en tredjedel af de nystartede virksomheder ind som kunder) blive tvunget til at åbne konti for erhvervsdrivende uden undtagelse. Det går ikke, så bare her, er der en diskrepans i forslag. Det er ikke noget med at være for de store eller de små. Det er saglig argumentation, som spinnes til et antiforhold.

Jeg foreslog, at vi får formuleret en oplæg i erhvervsudvalget – hvor jeg er næstformand – hvor de rigtige termer og afgrænsninger bruges, samt at de relevante banker altid selv må bestemme prisen for deres service. De skal kunne sige nej, hvis de ikke forstår en kundes forretningsplan, herunder hvem kunderne skal være/er, eller ikke kan se, hvor cash flow skal komme/kommer fra (og til).

Det vil være den pragmatiske løsning, men det ville SF og Enhedslisten ikke gå med til. Det blev til en udlægning om at være imod de mindre erhvervsdrivende.

For at sætte problemet i perspektiv, så er der over 400.000 cvr-numre i Danmark, heraf har 2.000-3.000 »virksomheder« ikke fået mulighed for en bankkonto. Det er under én procent.

Det er nuancerne i debatten, og her står vi i Liberal Alliance. Vi står på den pragmatiske og den mulige løsnings side – og både på den store og den lille erhvervsdrivendes side.

(Kommentar bragt i Berlingske d. 25. april 2023)