Drop benspænd og sæt iværksætterne fri

Lars-Christian Brask
23. marts 2023

I en ny rapport fra SMV Danmark males der et dystert billede af erhvervsklimaet blandt de danske selvstændige. Siden finanskrisen i 2008 har vi nemlig mistet hele 20.000 selvstændige, samtidig med at den samlede beskæftigelse er steget voldsomt.

Og tallene fra SMV Danmark er blot det seneste skud på stammen af en lang stribe af eksempler på, at den danske kultur for iværksætteri er på retræte. Otte ud af de ti af de største danske virksomheder, der er startet i dette årtusind, har nemlig forladt Danmark ved at blive børsnoteret i udlandet eller ved at flytte sit hovedsæde ud af Danmark.

Kun ét enkelt af de ti mest værdifulde danske selskaber har mindre end 50 år på bagen. Således er Danmark nu det land i EU, hvor de selvstændige udgør den tredkelaveste andel af de beskæftigede.

Det er et stort problem for Danmarks økonomi, og det kan bl.a. spores tilbage til, at Folketinget i alt for mange år har spyttet det ene formynderiske og unødvendige reguleringskrav ud efter det andet, som hverken gør gavn for staten eller virksomhederne.

Eksempelvis er der i dag krav om, at ét firma maksimalt må udgøre 25 pct. af en pensionsformue. Der er krav om, at beskatningen af warrants/optioner sker løbende i stedet for ved realisationstidspunktet, når pengene rent faktisk er blevet tjent. Og der er en lighedstyrannisk lov om, at en virksomhed kun må give medarbejderaktier til en værdi af mere end 10 pct. af den almindelige lønindkomst, hvis 80 pct. af de ansatte tilbydes det samme.

Hvis vi skal have den danske iværksætterkultur tilbage på sporet, vil det kræve mere end blot et par enkelte småjusteringer hist og her. Men hvis vi tilbageruller bureaukratiske benspænd som disse, vil det både være relativt omkostningsfrit for staten, og det vil samtidig udgøre et væsentlig skridt i den rigtige retning ud af moradset.

Så det er bare med at komme i gang. For hvis opfindsomme ildsjæle med gåpåmod ikke har et tilstrækkeligt incitament til at starte nye virksomheder, går Danmark glip af både vækst, arbejdspladser og teknologiske fremskridt, som ellers ville komme os alle til gode.

(Indlæg bragt i Børsen d. 23. marts 2023)

Fritidsjob gør unge mere robuste – også akademi­ker­bør­nene

Portræt af Sólbjørg Jakobsen
Sólbjørg Jakobsen
1. marts 2023

Nøj, hvor har jeg omdelt mange aviser. Bandet over de “dårlige” postkasser (omdelere will know), været sur på dårligt vejr, men også glad og stolt, når ruterne var gået, opgaven løst, og jeg fik pengene mellem hænderne. I januar blev min datter omdeler – efter eget ønske – og jeg var nærmest nostalgisk, da jeg var med rundt på hendes første avisrute. Stoltheden lyste ud af hende over at have fået sit første job.

Ca. hver tredje unge har i dag et fritidsjob. Andelen er dalende, og der er både geografiske og baggrundsmæssige forskelle på, hvilke unge der er i arbejde. Børn af akademikere er nemlig mindre tilbøjelige til at tage et fritidsjob, mens børn med ben i middelklassen eller derunder i højere grad tjener deres egne penge, viser en ny undersøgelse.

Derudover viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem stigning i afgangskarakter og dét at have fritidsarbejde. Men det handler slet ikke om karakterer endsige uddannelse. Det drejer sig om, at det efter min bedste overbevisning er vigtigt for unge at lære at passe et arbejde.

Jeg siger ikke, at fritidsjob er en eksistentiel sprøjte mod det stigende mismod. Men jeg er overbevist om, at det for de fleste unge er grundlæggende sundt at have et fritidsarbejde

Vi taler meget om stress blandt unge, angst blandt vores børn, pres og præstation. Jeg siger ikke, at fritidsjob er en eksistentiel sprøjte mod det stigende mismod, for der spiller helt sikkert flere faktorer ind. Men jeg er overbevist om, at det for de fleste unge er grundlæggende sundt at have et fritidsarbejde – også selvom pligten til tider kan være sur.

Det ruster dem til, hvad de skal møde senere hen. Både ift. forventninger, men også ift. at lære at balancere arbejde, et socialt liv og en eventuel uddannelse. Det giver kompetencer som ansvarsbevidsthed og disciplin, og det lærer dem værdien af at arbejde for at tjene deres egne penge.

Som politiker vil jeg ikke blande mig i, hvordan forældre opdrager deres børn. Men som mor kan jeg meget klart sige, at det er min erfaring, at børn har godt af at prøve arbejdsmarkedet af med et ungdomsjob. Selv vil jeg nødig være min erfaring fra at være omdeler og alle mine andre ungdomsjob (og der er mange!) foruden.

(Debatindlæg udgivet i Børsen d. 28. februar 2023)