Sådan eksploderede antallet af regler i Danmark | Den Liberale Danmarkshistorie
Sådan eksploderede antallet af regler i Danmark | Den Liberale Danmarkshistorie
Derfor virker venstrefløjens klimapolitik ikke | Steffen Frølund | Idépolitik
Niels kan godt. Du kan godt.
Danmarks mest undervurderede liberale tænker? | Den Liberale Danmarkshistorie
Danmarks mest undervurderede liberale tænker? | Den Liberale Danmarkshistorie
En ny ældrelov skal sætte kvaliteten under lup
Af Pernille Vermund & Jakob Scharff, Branchedirektør i Dansk Industri
Hvem er den kommende ældrelov egentlig til gavn for? Er det for systemet, staten og kommunerne? For medarbejdere og for ledere? Eller er det for borgerne? Det kan være forskelligt, alt efter hvem du spørger. Men der burde ikke herske nogen tvivl om svaret. En ny ældrelov skal først og fremmest gavne landets ældre – om det er den ældre på plejehjemmet, personen, der skal have hjælp i hjemmet, eller de pårørende. Det handler om, at vi skaber de bedste rammer, den bedste pleje og mest mulig værdighed for vores ældre.
Derfor er det også opsigtvækkende, at vi i dag kan få mere information om den restaurant, vi skal besøge, end det plejehjem, vi skal vælge.
I dag er der ingen retningslinjer eller målemetoder for, hvad der kendetegner en god og værdig ældrepleje. Kommunerne måler forskelligt – og det er sjældent noget, som borgere let kan orientere sig i. Derfor er det også stort set umuligt for ældre at få indsigt i kvaliteten af plejen på det enkelte plejehjem, og om den er bedre eller værre end tilsvarende tilbud andre steder.
Det betyder, at ældre i dag træffer valg med bind for øjnene, og det forringer i sidste ende kvalitetsniveauet. For som bekendt bliver kvaliteten af et produkt bedre, når der er konkurrence på markedet, men det er svært at skabe konkurrence, hvis ikke brugeren kan få konkret viden om produktet og derfor ikke kan vælge det gode produkt til og det dårlige fra.
Derfor foreslår vi, at borgerne skal have bedre indsigt i kvaliteten gennem en udvidelse og forbedring af Plejehjemsoversigten.dk – en oversigt over landets plejehjem og friplejeboliger. Konkret vil vi sætte kvaliteten under lup ved at udpege et sæt faste kvalitetsindikatorer for faglige resultater, borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel, som alle plejehjem skal måles på. På den måde bliver det muligt for borgeren at holde plejehjemmene op mod hinanden og sammenligne dem ud fra de samme mål og krav. Vi skal sikre større selvbestemmelse og bedre kvalitet for de ældre.
Selv om det er 20 år siden, at retten til at vælge mellem kommunale og private plejehjem blev indført ved lov, er det fortsat de færreste ældre, der ved, at de kan vælge en friplejebolig, når de visiteres til en plejehjemsplads. Det er ikke i orden. Det bør derfor fremover være lovpligtigt for kommunerne at informere om plejehjemsoversigten og det frie plejehjemsvalg, når den ældre visiteres til en plejebolig. Hvis vi lykkes med at skabe det nødvendige fokus på kvalitet, sikrer vi også, at alle borgere uanset forudsætninger nemt og hurtigt kan vælge det plejehjem, de helst vil bo på.
Vi sikrer, at medarbejdere, ledere, kommuner og private leverandører kan tage ved lære af hinanden og tydeligt vil kunne se, hvis kvaliteten begynder at halte. Dermed kan vi også afskaffe bureaukratitunge proceskrav, kommunale særregler og de mange tilsyn, der ikke skaber værdi for hverken borgere eller medarbejdere.
Hvis ældreloven skal være til gavn for de ældre, skal vi sikre mere gennemsigtighed og styrke det frie valg af plejehjem.
(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 19. marts 2024).
Lad os nu udnytte AI i sundhedsvæsenet
Kunstig intelligens-teknologien (AI) stormer frem, og der er ubegribeligt meget potentiale i at udnytte teknologien i vores sundhedsvæsen.
Som sundhedsordfører var jeg i sidste måned på et ekstremt lærerigt besøg i Region Nordjylland, som er “front runner”, når det gælder brugen af AI-løsninger i forskellige områder af sundhedsvæsnet.
Samtaler med overlæger på regionens hospitaler bekræftede, hvor mange uudnyttede fordele, der ligger i teknologien.
Vigtigst af alt er det også forbedre kvaliteten af behandlingen og patientsikkerheden.
Desværre er det i dag for tilfældigt, om man ude på landets hospitaler gør brug af AI-løsninger, fordi det afhænger af den enkelte regions og hospitals velvillighed.
Region Nordjylland gør brug af i alt 11 AI-løsninger i dag.
De bruger for eksempel AI-teknologi til at spotte knoglebrud på røntgenbilleder. Hvor det tidligere var to læger, som skulle aflæse røntgenbillederne og vurdere, hvorvidt en patient havde brud og frakturer på knoglerne, kan det i dag klares af en enkelt læge og AI.
Det sparer både arbejdstid for personalet, og patienten undgår unødig ventetid i skadestuens venteværelse.
AI-løsningen har reduceret ventetiden med en time, og det har også vist sig, at teknologien har reduceret antallet af efterfølgende patienterstatninger på grund af fejl.
Region Nordjylland foretager omkring 50.000 røntgenskanninger om året, og med tid sparet for hver eneste skanning, er det rigtig mange timer om året, som i stedet kan bruges på behandling af patienter og andre kerneopgaver.
Også på kræftområdet har regionen gavn af AI-løsninger, der hurtigere og mere præcist kan finde kræft på scanningsbilleder.
AI kan skanne vævsprøver og finde kræft, som det menneskelige øje ikke kan se, og det giver bedre diagnosticering og mulighed for at begynde kræftbehandling tidligere.
Ifølge regionens egne tal kan personalet ved hjælp af AI-løsningen spare 50 procent af den tid, de normalt ville bruge på scanning af vævsprøver for brystkræft – og samtidig sikrer teknologien et bedre resultat.
Region Nordjylland er det perfekte eksempel på det enorme potentiale, der er i brugen af AI. Derfor er det utilstrækkeligt, at det i dag kun er den enkelte regions og overlæges åbenhed over for teknologien, der afgør, om løsningerne bliver anvendt.
Liberal Alliance går ind for mere selvstyre og mindre mikromanagement fra centralt hold.
Men vi mener også, der er behov for en større indsats for at udbrede brugen af AI i sundhedsvæsnet, hvor det giver mening, når vi ved, hvor ekstremt mange ressourcer det kan frigive blandt læger og sygeplejersker, som ikke længere skal bruge deres tid på opgaver, som kan løses hurtigere og bedre ved hjælp af teknologien.
Lad mig slå fast, at kunstig intelligens ikke skal erstatte sygeplejersken eller speciallægen, men gøre det muligt at bruge deres tid og ressourcer bedre og mere effektivt.
Det skal være sundhedspersonalets super-værktøj.
Mange sygeplejersker, som forlader den offentlige sektor, forklarer deres valg med, at de brugte al deres tid på papirnusseri og for lidt tid på den egentlige sygeplejergerning, de uddannede sig til.
Manglen på personale er den største udfordring i vores sundhedsvæsen i dag, og manglen på sundhedspersonale bliver kun et større problem, hvis vi fortsætter uændret frem.
Det er afgørende, at vi politisk laver de fornødne ændringer og skaber et sundhedsvæsen, hvor kompetent sundhedspersonale bliver og har mulighed for at bruge deres faglighed.
På lang sigt indebærer det et system med mindre bureaukrati. Her og nu kan vi gøre mere for at bruge de kræfter, der allerede er i systemet, klogere.
Kunstig intelligens er for mig at se del af løsningen til, at vi får stoppet flugten fra det offentlige sundhedsvæsen, fordi fagpersonalet igen får mere tid til at udføre kerneopgaverne, og samtidig sikrer bedre behandling af patienterne.
(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 20/3-2024)
Fritidsjob er opskriften på, hvordan unge skaber en bedre fremtid
I Liberal Alliance vil vi meget gerne være med til at se på, hvordan man kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.
De fleste husker deres første job. Dengang de uddelte reklamer, satte varer på plads i det lokale supermarked eller var babysitter. Selv startede jeg som 13-årig med at gå med aviser og har efterfølgende stået i en bager, arbejdet i Lidl og været piccoline.
Desværre er der i dag mange unge, der ikke har et fritidsjob. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at blot 35,7 procent af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022. Samtidig er der store forskelle på tværs af landet.
For eksempel havde 47 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune et fritidsjob, mens det kun var tilfældet for 28,3 procent i Gentofte Kommune.
Det er en skam, at der ikke er flere unge, der har et fritidsjob – for der er utallige fordele ved at have et fritidsjob. Jeg lærte at gå på arbejde, tage ansvar og tjene mine egne penge.
Samtidig kan det også være enormt meningsfuldt og motiverende at opleve, at man udvikler sig, møder andre mennesker og er noget for andre end én selv. For nogen kan et fritidsjob også inspirere til en fremtidig karrierevej.
De positive effekter af at have et fritidsjob viser sig også i statistikkerne. For det første får grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse sammenlignet med elever uden fritidsjob.
For det andet stiger sandsynligheden for, at den unge begynder på en ungdomsuddannelse samme år, som de afslutter folkeskolen, med 3,1 procentpoint, hvis de har et fritidsarbejde.
For det tredje viser svensk data, at 17-årige, der har et sommerjob eller et deltidsjob, ofte også får en højere løn som voksne.
Vi ved også, at flere virksomheder er klar til at ansætte de unge. Således svarer hver tredje virksomhed, der endnu ikke har yngre arbejdskraft på lønningslisten, i en rundspørge blandt Dansk Industris medlemmer, at de er klar til at ansætte unge i fritidsjob.
Desværre er nogle af arbejdsmiljøreglerne for unge alt for overbeskyttende. For eksempel er der ikke meget logik at finde i reglen om brug af espressomaskiner.
Det er forbudt for unge, der stadig går i skole, at betjene en maskine på en arbejdsplads, mens en jævnaldrende, der har færdiggjort skolen, godt må bruge den. Vi unge har ikke brug for at være pakket ind i vat. I stedet har vi brug for, at der bliver ryddet op i de regler, hvor logikken mangler!
Der er heldigvis i den seneste tid kommet større fokus på at få flere unge til at tage et fritidsjob.
I øjeblikket afventer vi regeringens udspil på området. I Liberal Alliance vil vi meget gerne være med til at se på, hvordan man kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.
For der er særdeles mange positive effekter af at have et fritidsjob i sine ungdomsår.
(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 16/3-2024)
Lokalpolitiker i Randers skifter til Liberal Alliance
Lars Axel Nielsen, der siden 2022 har siddet i Randers’ byråd, har netop meldt sig ind i Liberal Alliance.
Nielsen blev oprindeligt valgt for Nye Borgerlige i 2021 med 473 personlige stemmer, og han begrunder sit partiskifte med følgende:
”Jeg skifter til Liberal Alliance, da jeg gerne vil være medlem af et seriøst borgerligt parti, der også tør at tage de liberale værdikampe samtidig med, at man fører en ambitiøs økonomisk politik”.
Med Lars Axel Nielsens skifte har Liberal Alliance nu rundet 28 lokalpolitikere, hvilket er mere end tre gange så mange, som partiet oprindeligt fik til kommunalvalget i 2021, hvor partiet indkasserede 9 mandater.
Lars Axel Nielsen er næstformand i kommunens omsorgsudvalg og har desuden sæde i socialudvalget. Til dagligt arbejder han som serviceleder for en køleafdeling i Kemp & Lauritzen.
For kontakt og interview:
Lars Axel Nielsen (2325 3171)
Mads Strange, rådgiver i Liberal Alliance (6162 3526)