Liberal Alliances uddannelsespolitik
Sandra Elisabeth Skalvig
21. oktober 2023

I debatten om afskaffelse af det 6. SU-år argumenterer venstrefløjen for, at en afskaffelse af det ekstra års støtte vil være en uhyre brutal spareøvelse, der vil føre til øget mistrivsel blandt vores unge. Jeg kan godt forstå, hvor argumenterne kommer fra. Men jeg synes desværre ikke, at argumentet holder.

I dag er det nemlig kun studerende, der starter på en videregående uddannelse senest to år efter, at de har afsluttet en adgangsgivende uddannelse, der kan få SU i seks år (eller studerende med en højere normeret studietid end fem år). Det er dermed ikke et privilegie for alle studerende. Mistrives de studerende, der først starter på universitetet tre år efter, at de har afsluttet gymnasiet, virkelig mere end andre studerende, fordi de kun kan få SU i fem år?

Argumenterne for at bevare det 6. SU-år kommer i min optik ikke alene fra et sted fyldt med sympati for de studerende. De kommer desværre også fra et sted, hvor man gør sig blind for de større perspektiver i SU-debatten.

Lad mig starte med at anerkende, at en afskaffelse af det 6. år er en nedskæring. Hvis forslaget bliver stemt igennem, vil de studerende ikke kunne få SU på det sidste år, hvis de bruger et ekstra år på at gennemføre deres uddannelse, som de ellers kan nu.

Men set i et større perspektiv fører den ændring altså ikke til, at vi går fra at støtte de unge til at flå deres fremtid ud af hænderne på dem. For vi har stadig en enorm generøs uddannelsesstøtte i Danmark, der efter en omlægning stadig vil ligge i top.

Tænk engang, at vi overhovedet er så heldige, at vi kan debattere, om vores studerende skal have over 6.500 kr. om måneden i fem eller seks år for at tage en skatteyderfinansieret uddannelse. Og tænk, at vi har en dobbelt så høj SU som i Norge, Sverige og Finland, der er de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det er jo helt vildt!

Tager man et kig i historiebøgerne, kan man læse, at SU’ens indførsel i 70’erne havde rod i et ønske om social mobilitet. Som det stod defineret, skulle ingen ung af økonomiske grunde forhindres i at få den uddannelse, som den unge havde lysten og evnerne til. Social mobilitet og frie, lige muligheder var uddannelsesstøttens eksistensberettigelse.

Spoler man imidlertid uret frem til i dag, kan man med en enkelt Google-søgning hurtigt finde frem til forskning fra VIVE og Det Økonomiske Råd, der samstemmigt konkluderer, at en omlægning af SU på kandidatuddannelserne til rentefrie lån ikke vil påvirke den sociale mobilitet negativt. Og her er der endda tale om en omlægning på hele kandidatuddannelsen, som altså er mere vidtgående end blot en afskaffelse af det 6. SU-år.

Samtidig ved vi, at de unges lånemuligheder er enormt favorable. De kan få et godt lån, som de rent faktisk kan betale af. Her er det nemlig værd at bemærke, at akademikere er blandt dem, der senere i livet kommer til at tjene allermest. Er det virkelig dem, vi vil prioritere at sende ekstra støtte mod?

Tilbage står vi med hele spørgsmålet om trivslen. Selvfølgelig kan der være gode årsager til, at man skifter uddannelse eller har brug for ekstra tid. Men penge løser ikke problemet fra bunden. I resten af Vesten ser vi samme trivselsproblemer, som vi har i Danmark. Det er et globalt problem, som vi ikke blot kan forklare ved at kigge mod os selv og vores SU. Med et så favorabelt system som vores skal der være en øvre grænse, og at den grænse matcher den normerede tid, er hverken kynisk eller uretfærdigt over for de studerende. Et er sikkert: Jeg er fortrøstningsfuld.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 21. oktober 2023)

Lars-Christian Brask
19. oktober 2023

Historier om små erhvervsdrivende, der har mødt udfordringer i forhold til at åbne en erhvervskonto i banken, har fået kolleger på Christiansborg til at overveje, om man skal give alle en lovbestemt ret til en sådan konto.

Det er vigtigt, der er gode vilkår for erhvervsdrivende. Det bakker Liberal Alliance og jeg naturligvis fuldt op om. Men selvom idéen om en ret til en erhvervskonto umiddelbart kan virke sympatisk, er det vigtigt at holde fast i, at banken skal kunne sige nej til en kunde.

For der er mange gode – og vigtige – grunde til at sige nej. Det kan være, hvis den erhvervsdrivende ikke kan forklare, hvor virksomhedens midler kommer fra, eller hvis det ikke er muligt at identificere de reelle ejere af foretagendet. Eller hvis der er begrundet mistanke om, at den erhvervsdrivende er kriminel eller optræder som stråmand.

Det kan også være årsager, som at den erhvervsdrivende har opført sig truende over for bankens ansatte, tidligere har misligholdt sine forpligtigelser, eller hvis kontoen kan føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Dette er ikke bare eksempler, jeg finder på. Som tidligere bankmand ved jeg, at alle ovennævnte eksempler forekommer. Skal disse kunder “bare” have en konto? Nej, selvfølgelig skal de ikke det.

Det er vigtigt at holde fast i, at det er bankernes opgave at vurdere kunderne konkret og individuelt. Det har vi også pålagt pengeinstitutterne i lovgivningen. Vi kan ikke på den ene side kræve, at bankerne skal have styr på alle deres kunder, deres midler og mønstre, og samtidig kræve, at bankerne alligevel skal tage de kunder, der ikke lever op til de krav, som vi politisk har stillet.

Det er så til gengæld også klart, at med det ansvar bankerne har for at vurdere kunderne, følger også et ansvar for at forklare kunderne, hvorfor de får nej, hvis de får det. Vi skal passe meget på, at vi i vores iver for at please ikke ender med dumgode tiltag. Vi skyder os selv som samfund, alle andre bankkunder og de erhvervsdrivende i foden, hvis ikke banken stadig kan sige nej – med en god begrundelse. Alt andet vil jo være det vilde vesten.

(Indlæg bragt i Børsen d. 19. oktober 2023)

Liberal Alliance
16. oktober 2023

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået et valgforbund i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. De to borgerlige partier finder det logisk at slå pjalterne sammen i et valgteknisk samarbejde for at optimere mulighederne for at sikre et stærkt valg og undgå stemmespild.

Søren Pape Poulsen, partiformand i Det Konservative Folkeparti, er glad for samarbejdet. Han siger, det er vigtigt, at de to borgerlige partier står sammen.

”Konservative er det eneste danske parti i Europa-Parlamentets største gruppe, så for Danmarks indflydelse er det helt afgørende, at vi fortsat har et mandat. Vi har en fantastisk stærk kandidatliste med Niels Flemming Hansen i spidsen, og valgforbundet med Liberal Alliance forøger muligheden for et ekstra godt resultat til juni næste år. Det glæder mig, at vores partier også her står sammen,” siger han.

Der er også glæde at spore hos Liberal Alliance. For selvom valgforbundet ikke ændrer på politikken i de to partier, er der gode grunde til at indgå samarbejdet, siger partileder Alex Vanopslagh.

”Det ligger lige til højrebenet at indgå valgforbund med Konservative og dermed optimere vores partiers muligheder for at blive repræsenteret i Bruxelles. Konservative og Liberal Alliance arbejder til daglig tæt sammen i alle mulige sammenhænge, og derfor giver det også rigtig god mening at gå sammen i et valgforbund til Europa-Parlamentet. Liberal Alliance har endnu sit første mandat til Europa-Parlamentet til gode. Med Henrik Dahl som spidskandidat ser jeg utroligt gode muligheder for, at vi når den milepæl for første gang i partiets historie,” siger han.

For kontakt:

Peter Bollerup Andersen, pressechef i Liberal Alliance:
Peter.bollerup@ft.dk / 6162 3972

Simon Gosvig, særlig rådgiver for Søren Pape Poulsen
Simon.gosvig@ft.dk / 61 62 48 78

Jens Meilvang
12. oktober 2023

Norge og Sverige har for længst taget nødudgangen og smækket kassen i for det ildestedte SAS, men i Danmark vil vi nu fortsætte vores massive investeringer i det dårligt flyvende selskab.

Fremover skal staten nemlig eje 25,8 procent mod de forrige 21,8 procent af selskabet. Det er helt skørt.

Siden SAS blev etableret under én fælles, børsnoteret aktie har staten skruet op for indskuddene af skattekroner i 2001, 2009, 2010, 2012, 2017, 2020, 2021, 2022 og nu i 2023. Man har tegnet aktier for i alt 2,6 milliarder kroner og lånt selskabet 3,6 milliarder Og alligevel bliver man ved.

I Liberal Alliance er vores holdning klar: Det er ikke en statslig opgave at drive et flyselskab. Og det gælder også, om så SAS pludselig begynder at lave resultater. For lad os huske på, at SAS blandt andet klarer sig dårligt af den årsag, at mange andre flyselskaber gerne vil flyve fra og til København. Særligt de privatejede. De kan nemlig sagtens drive et flyselskab uden statslig indblanding, hvilket nær har taget livet af SAS op til flere gange.

Når vi samtidig kan se, at interessen fra private aktører er der, giver statens nye opjustering af ejerskabet blot endnu mindre mening.

Louise Brown
9. oktober 2023

I den seneste tid har vi desværre set flere eksempler på, at borgere ikke har fået den hjælp i sundhedssystemet, de havde krav på.

Lad os bare fremhæve kræftskandalen i Aarhus som det mest fremtrædende eksempel på det. Af den grund mener jeg, at vi bør samle alle patientrettigheder i én overskuelig lov, så man som borger hurtigt og enkelt kan lære dem at kende.

Lige nu kan det nemlig være enormt forvirrende at skabe sig et overblik over alle de forskellige rettigheder, vi har som patienter, og når man selv eller ens pårørende er syg, så er følelsen af uoverskuelighed nok det sidste, man har behov for.

Derfor reagerer mange borgere for eksempel ikke, når de får et brev fra sygehuset om, at de kan få en tid, der ligger flere måneder ude i fremtiden, mens andre ikke får læst, at man for eksempel har ret til at blive behandlet i andre regioner end ens egen.

Og listen er længere end det. Lad mig her blot nævne behandlingsgarantien og alle reglerne om befordringsgodtgørelse. Det er også ét stort virvar af regler og rettigheder. Og hvis du tænker “hvilke regler og rettigheder”, ja, så understreger det vel blot pointen.

Mere overskueligt bliver det ikke af, at regeringen af og til suspenderer bestemte patientrettigheder, fordi systemet er presset. Faktisk så presset, at man selv på ens regionale patientkontor kan forvente ugelange svartider, hvis man henvender sig med spørgsmål om sine rettigheder. Det er mildest talt en kamp at få klarhed.

For os i Liberal Alliance er det afgørende, at vi indretter systemet, så borgerne ved, hvad de har ret til. For når der sker dig noget, så handler det altså nu engang om dig og ikke systemet. Derfor er det afgørende, at vi får gjort patientrettighederne overskuelige. Systemet skal være til for borgerne.

Liberal Alliance
4. oktober 2023

Liberal Alliance kan byde en ny medarbejder velkommen.

Morten Møller Sørensen, som er nuværende radiovært i det borgerlige nyheds- og debatprogram Blåt Bælte på 24Syv, skifter den 1. november værtsrollen ud med en stilling i Liberal Alliances sekretariat på Christiansborg. Her skal han fremover blandt andet arbejde som rådgiver for Henrik Dahl i forbindelse med hans kandidatur til Europa Parlamentsvalget, som finder sted i 2024.

Morten Møller Sørensen har tidligere erfaring fra Christiansborg, hvor han var ansat i Venstres sekretariat, og har også været aktiv i ungdomspolitik for samme parti.

Henrik Dahl og Morten Møller Sørensen ser begge frem til samarbejdet om at sikre Liberal Alliance et mandat i Europa Parlamentet:

Henrik Dahl: ”Morten har imponeret med originale borgerlige perspektiver på aktuelle emner. Derudover har han en enorm viden om europæisk politik, som vi får stor glæde af i Liberal Alliance.”

Morten Møller Sørensen: ”Jeg glæder mig til samarbejdet med Henrik Dahl og Liberal Alliance. Jeg ser især frem til at kæmpe for at Liberal Alliance får sit første mandat i Europa-Parlamentet.”

Liberal Alliance glæder sig til at få Morten Møller Sørensen på holdet.

Liberal Alliance
25. september 2023

Per Nykjær Jensen, der siden 2018 har været kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune for Venstre, har netop meldt sig ind i Liberal Alliance.

Oprindeligt var det kampen for et mere liberalt Danmark, der fik Jensen til at engagere sig i lokalpolitik. Men efter Jakob Ellemann-Jensens løftebrud kan han ikke længere se sig selv som medlem af Venstre:

”Venstre har bidraget til at dække over mink-, FE- og Samsam-skandalen, de har gjort Mette Frederiksen til statsminister igen og nu pønser de også på at indføre en strafskat på de danskere, der i forvejen bidrager allermest. Det slags kan man selvfølgelig ikke støtte op om, hvis man er liberal”.

Per Nykjær Jensen er det andet byrådsmedlem, der i de seneste to uger har meldt sig ind i Liberal Alliance. Hos partiets organisatoriske landsformand Jakob Rixen vækker Jensens skifte begejstring:

”En stor del af kampen for at give danskerne mere frihed tages ude i det lokale. Derfor glæder det mig, at endnu en liberal ildsjæl som Per nu vil kæmpe for at give danskerne mere frihed som medlem af Liberal Alliance”.

Per Nykjær Jensen er medlem af kommunens Plan- og Lokalsamfundsudvalg, og han arbejder til dagligt som managing director i virksomheden EUMT Tech.

For kontakt og interview:
Mads Strange, rådgiver i Liberal Alliance (6162 3526)
Per Nykjær Jensen, byrådsmedlem i Svendborg (4016 1262)