Alliancen: Derfor har folkeskolen brug for et borgerligt gennemsyn

Liberal Alliance
5. juni 2025

De fire blå oppositionspartier har for første gang lavet et fælles politisk udspil. Og det handler om at forbedre folkeskolen, som har en lang række problemer fra vold og trusler til ringe sanktionsmuligheder og lavt fagligt niveau.

Men hvad kan det blå fælles udspil egentlig bidrage med, og hvordan fungerer det egentlig, når man samarbejder med andre partier? Det kan du høre Sólbjørg Jakobsen og Helena Artmann Andresen fortælle om.

Og så gæster Merete Riisager også podcaststudiet. Hun fortæller om en ny pædagogik, der (måske) kan forklare mange af skolens nutidige udfordringer.

I studiet:

Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører (LA)

Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører (LA)

Merete Riisager, seniorrådgiver (LA) og tidligere undervisningsminister

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Blå opposition afholder stort borgerligt konvent

Liberal Alliance
5. juni 2025

Partierne i den blå opposition – Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – kan i dag løfte sløret for planerne om et stort, fælles konvent – Borgerligt Konvent – som afvikles lørdag den 6. september 2025. Her vil borgerlige værdier og konkret politik blive sat i centrum og til debat.

Planerne for konventet annonceres af de fire blå partiledere i forbindelse med dagens fælles grundlovsmøde på Biskopstorp Hovedgaard i Nyborg.

Til efterårets konvent vil en række indsigtsfulde talere give deres bud på, hvor det borgerlige Danmark skal bevæge sig hen. Hvad samler det borgerlige Danmark – og hvordan skaber vi et positivt alternativ til Mette Frederiksens teknokratiske og værdiforladte SVM-regering?

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afholder konventet i fællesskab, og partilederne fra de fire partier deltager og giver deres bud på vejen til et blåt flertal og en borgerlig regering.

Konventet vil vare en hel dag og byde på indlæg fra de fire partiledere, eksterne talere og meget andet. 

I dag lanceres også en ny fælles hjemmeside, hvor information om konventet løbende vil blive offentliggjort. 
www.borgerligtfundament.dk

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne:
– Vi vil gerne vise danskerne, hvilken vej et borgerligt flertal kan bevæge Danmark. Vi ønsker et Danmark med mindre offentligt bureaukrati, bedre forhold for Produktionsdanmark, balance mellem land og by og en stram udlændingepolitik. Det er et stærkt samarbejde mellem vores partier en afgørende forudsætning for at realisere.

Alex Vanopslagh, formand for LA:
– Vi skal vise, at der er et stærkt, positivt og blåt alternativ til den grå SVM-regering. Det er vi i fuld gang med at gøde jorden for, og med Borgerligt Konvent tager vi endnu et skridt mod at samle kræfterne for en frisk start for Danmark.

Mona Juul, formand for Konservative Folkeparti:
– Regeringen kalder sig selv et ”nødvendigt arbejdsfællesskab,” men er endt uden retning. Heldigvis er der blå partier, som kan og vil. Vi tror på mennesket før staten og på fællesskaber før systemer, og vi er klar til at sætte handling bag ordene og skabe et bedre og rigere samfund.

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti:
– Vi står sammen, fordi det er på tide med en blå regering i Danmark. Mette Frederiksen er kørt fast. Vi skal have en fast hånd på udlændingepolitikken og prioritere, at vores ældre bliver behandlet ordentligt.

Jens Meilvang retter fokus mod Folketinget og genopstiller ikke til kommunalvalget i Norddjurs

Liberal Alliance
3. juni 2025

Efter 20 år som kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune har Jens Meilvang fra Liberal Alliance valgt ikke at genopstille til kommunalvalget til efteråret.
I stedet vælger den erfarne politiker at bruge alle sine kræfter på Folketinget, som han blev valgt til i 2022.


Beslutningen blev truffet efter grundige overvejelser og i dialog med partiformand Alex Vanopslagh.

”Det har været en svær beslutning, for jeg har virkelig nydt at repræsentere borgerne i Norddjurs. Det har været en stor ære, og jeg kommer uden tvivl til at savne det lokalpolitiske arbejde. Men nu er tiden kommet til at give stafetten videre til mine to stærke byrådskollegaer fra Liberal Alliance, og de øvrige talentfulde kandidater som står på spring,” siger Jens Meilvang.
 
Jens Meilvang vil nu hellige sig folketingsarbejdet for Liberal Alliance, hvor han er partiets transport- og landdistriktsordfører. Han ser et stort potentiale for stadig at kunne kæmpe for Djursland og Østjylland og fortsat gøre en forskel.
 
”Nu vil jeg dedikere min tid til arbejdet på Christiansborg og sætte gode, liberale og lokale aftryk, som også kommer min valgkreds til gode. Der er masser at give sig i kast med både inden for transport- og landdistriktsområdet.”

Formand for Liberal Alliance på Djursland Lars Møller Kristensen har fuld forståelse for beslutningen:



”Vi står 100% bag Jens’ beslutning, selvom det naturligvis er utrolig ærgerlig at miste så stor en profil. Heldigvis repræsenterer Jens fortsat Djursland på Christiansborg – og kan fremover koncentrere sin indsats på de opgaver, han i Folketinget varetager for Liberal Alliance. Vi indkalder snarest til et opstillingsmøde, hvor vi vil vælge partiets nye spidskandidat til Kommunalvalget for Norddjurs Kommune.”

Jens Meilvang står til rådighed for interview på tlf. 61624964

Alliancen: Kan vi få Pelle Dragsted med på selskabsskattelettelser?

Liberal Alliance
29. maj 2025

I ugens episode af ’Alliancen’ gæster både Pernille Vermund og Steffen Larsen podcaststudiet. Pernille har nemlig lagt pres på regeringen for at sænke selskabsskatterne – helt ligesom mange af vores europæiske allierede gør det. Men hvorfra stammer modstanden mod at lette selskabsskatten, når det er ét af de mest vækstskabende redskaber i værktøjskassen?

Steffen udlægger LA’s position på international arbejdskraft. Er det lige meget, hvilke lande, arbejdskraften kommer fra? Og hvordan skal vi tænke over de liberale dilemmaer i udlændingepolitikken? Alt dette og mere I ugens Alliancen.

I studiet:
Pernille Vermund, erhvervsordfører (LA)
Steffen Larsen, udlændinge- og integrationsordfører (LA)

Vært:
Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

GDPR er faktisk lavet for at beskytte dig, ikke direktøren

Alexander Ryle
28. maj 2025

Alt for ofte bliver retten til privatliv fremstillet som en klods om benet på virksomheder, der har brug for vores data til at være innovative og konkurrencedygtige. Men vi behøver ikke vælge mellem databeskyttelse og konkurrenceevne – de to ting kan sagtens gå hånd i hånd.

Den seneste måned har flere ytret deres frustration over databeskyttelsesforordningen – bedre kendt som GDPR.

Først varslede digitaliseringsminister Caroline Stage et opgør med reglerne, og siden er det blevet bakket op af både SMV Danmark og Dansk Industri. Det er både forståeligt og legitimt at kritisere reglerne for at spænde ben for innovation og drift.

Men GDPR-forordningens kritikere glemmer at forholde sig til, hvorfor forordningen overhovedet er nødvendig. Forordningen er ikke skrevet for at genere nogen – den handler om noget helt grundlæggende: Retten til privatliv og kontrol over egne data.

I dag er overvågning blevet en forretningsmodel – og du er blevet produktet

Det er frihed i digital form.

Ja, GDPR kan være en barriere, hvis man mener, at virksomheder eller staten altid bør kunne opsamle data om borgere, ansatte eller kunder. Men måske skal vi netop stille det modsatte spørgsmål: Er det nødvendigt at måle, gemme og analysere så meget persondata?

Svaret er ofte nej. Virksomheder bør minimere deres dataindsamling – ikke bare fordi GDPR kræver det, men fordi det er etisk rigtigt og sund fornuft.

Hvis man indsamler mindre data, følger der automatisk færre krav, mindre bureaukrati og lavere risiko for misbrug med. Det skaber også mere fair konkurrence, fordi det svækker de store koncerners fordel ved at sammenkæde store mængder persondata.

Det burde faktisk være i både Lars Sandahls og Alexander Søndergaards medlemmers interesse. GDPR blev til for at rette op på en grundlæggende designfejl i det digitale samfund. I dag er overvågning blevet en forretningsmodel – og du er blevet produktet.

GDPR er det første store modtræk: En digital rettighedslov, der spørger, hvilken teknologi der bedst beskytter borgeren.

Når det er sagt, har kritikerne én væsentlig pointe: Håndhævelsen af GDPR er ujævn i EU. En dansk virksomhed skal kunne regne med samme regler som i Tyskland, Frankrig eller Polen.

Derfor bakker Liberal Alliance op om en mere ensartet og central håndhævelse.

Men løsningen er ikke at udhule beskyttelsen af det enkelte menneske. Tværtimod. GDPR – med alle sine skavanker – er og bliver en af de mest liberale EU-forordninger, vi har.

(Indlæg bragt i Børsen, d. 27/05/2025)

Alliancen: Er LA atompopulister?

Liberal Alliance
22. maj 2025

Debatten om atomkraft har taget fart, ikke mindst fordi danskernes holdninger har ændret sig markant. Det har affødt parlamentarisk ståhej, som Steffen Frølund gør dig klogere på i denne episode.

Vi diskuterer også, om der noget om sagen, når regeringen anklager os for at være ”atompopulister”. Og så afliver vi de tre mest fremtrædende myter om atomkraft.

I studiet:
Steffen Frølund, klimaordfører (LA)

Vært:
Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Sundhedsvæsenet er sygt, men diagnosen er forkert!

Louise Brown
21. maj 2025

Det er ikke strukturen, men kulturen, der skal ændres i sundhedsvæsenet. Der er travlt i sundhedsvæsenet, men det er ikke kerneopgaven, der stresser.

Sundhedsvæsenet har det dårligt. Faktisk rigtig skidt. Alle indikatorer tyder på, at tilstanden er kritisk. Diagnosen er vanen tro klar. Den er gal med strukturen.

Sundhedsvæsenet er som en kronisk syg patient – og recepten og behandlingen følger faste procedurer: Storstilede aftaler indgås på Christiansborg, den offentlige sektor frisættes, der etableres ledelsesfrie teams, formuleres nye garantier. Men tænk, hvis diagnosen er forkert? Tænk, hvis vi ikke opnår revolutionerende resultater ved at gøre mere af det samme? Tænk, hvis det er kulturen og ikke strukturen, der gør ”væsenet” sygt?

Vi hører det konstant: De har travlt på sygehusene, på ældrecentrene og i hjemmeplejen.

Og dét har de. Spørgsmålet er, om de har travlt med det vigtigste? De faglige arbejdsopgaver er mange. Arbejdsopgaverne kan forstås som det, den enkelte medarbejder laver, hvorimod kerneopgaven beskriver den effekt, som vi skal lykkes med at skabe sammen hos borgeren og patienten.

I dag er det sjældent kerneopgaven, der stresser i sundhedsvæsenet. Og det betyder, at man har travlt med at spilde tiden. Det skaber en naturlig frustration frem for vigtig motivation. Der er styr på arbejdsopgaverne, men ofte viser kerneopgaven sig indforstået og dermed også uforstået. Og det er fatalt for sundhedsvæsenet og for borgeren. For ret beset kan man lykkes allerbedst med sine arbejdsopgaver, hvis ikke borgeren forstyrrer. Hvis fokus er på, hvad vi laver hver især frem for den effekt, vi sammen skal skabe hos borgeren, bliver borgeren let et forsvindende eller forstyrrende element.

Vi har skabt en offentlig sektor, hvor medarbejdere løber fra skema til skema, men sjældent når at se borgeren i øjnene. Hvor tid bruges på at overholde regler frem for at bruge den faglige dømmekraft. Hvor den kultur, der skulle løfte og hjælpe borgeren, i stedet nedbryder medarbejderne og negligerer borgeren.

Vi får, hvad vi giver fokus. Kultur er ikke noget, der sidder i væggene, men derimod noget, der skabes ikke mindst i kraft af det, vi måler på. Af en ledelsesfilosofi, der tror, at man kan styre sig ud af alle problemer. Af et politisk fokus på strukturændringer og reformer, der aldrig starter ved eller når ind til kernen: borgeren!

Den nye sundhedsreform er et skoleeksempel. Her oprettes endnu et led, sundhedsrådene, som skal ”koordinere”. Men koordinere hvad? Patientens smerter? Sygeplejerskernes stress? Lægernes afstand til patienten? Hvis vi tror, at flere lag af administration skaber bedre sundhed, så har vi ikke forstået omfanget af problemet.

For at sige det, som det er, så er borgeren blevet glemt. Når vi diskuterer højere løn, flere varme hænder (det udtryk burde forbydes! Lad os ikke reducere debatten til et kvantitativt spørgsmål om hænder og deres temperatur, men til et kvalitativt spørgsmål om kultur) eller nye ledelsesstrukturer, så er det, som om borgeren slet ikke er i rummet. Men borgeren bør jo være den første og sidste, vi tænker på, når vi træffer beslutninger i den offentlige sektor.

Vi bør spørge os selv: ”Hvad skal borgeren opleve for, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen?” Ikke bare, hvad vi skal gøre, men hvad der skal mærkes, forstås og føles. For det er borgerens oplevelse, der afgør, om vi lykkes – ikke antallet af rapporter, opdateringer eller kontroller.

I sundhedsvæsenet handler det i dag om medarbejdernes indsats – ikke om den værdi, man oplever som patient. For sandt er det, at vi lettest kan skifte sengelinned, stille mad frem, tømme en skraldespand, ordne vasketøjet eller få tid til pause, hvis ikke vi forstyrres. Og netop derfor er det ikke dét, vi skal måles på. Hvis alene vi måler medarbejdere og succes på, om de gør det rigtigt, vil det ske på bekostning af det rigtige for borgeren.

Vi måler, hvor mange procedurer der udføres, hvor mange konsultationer der gennemføres, og hvor hurtigt patienter udskrives. Men vi spørger sjældent: Blev patienten rask? Fik de det bedre? Følte de sig hørt og forstået? Fik de den behandling, de reelt kunne ønske sig? For hvis vi har mod til at flytte fokus fra indsatsen til oplevelsen, forudsætter det også, at vi erkender, at borgeren i udgangspunktet ved bedst, hvad der er bedst for borgeren.

Eksperten skal derfor ikke altid have svaret klar – men også have modet til at stille de gode spørgsmål og lytte til borgerens reelle ønsker. Måske drømmer den 93-årige kvinde, der har et langt liv bag sig og er mæt af dage, ikke om den store tarmoperation og den efterfølgende stomi? Måske har den ældre herre på 100 år ikke behov for en pacemaker, blot fordi det lader sig gøre?

Vi skal ikke altid lave mere for at lykkes bedre. Vi skal også fremme en kultur, der har fokus på, hvad vi skal holde op med for at lykkes bedre med borgeren. En behandlingsret eller garanti behøver måske ikke være en garanti for, at du skal behandles, men måske også nogle gange ikke behandles? Måske kan der også skabes den ønskede effekt hos borgeren, når og hvis vi har mod til ikke at handle?

Det er her, vi skal sætte ind. Vi skal flytte fokus fra, hvad vi gør, til hvorfor vi gør det. Kerneopgaven er ikke bare at handle – det er at skabe værdi for den enkelte. Ja, det kræver mod. Mod til at stille de svære spørgsmål:

• Er kerneopgaven konkret?

• Hvad skal borgeren opleve for, at vi er lykkedes?

• Har vi travlt med det vigtigste – eller med det nemmeste at måle?

Kultur skal kureres med ledelse!

Der er behov for en kulturændring. Vi skal tilbage til at stole på medarbejdernes faglighed. Vi skal skære unødvendige lag af bureaukrati væk og give plads til det, der betyder noget: relationen mellem borger og medarbejder.

Men det kræver også, at vi tør se os selv i øjnene. At vi tør indrømme, at vi har været blinde for borgerens stemme og borgerens oplevede værdi. At vi har ladet systemet få forrang frem for mennesket. Og så skal vi begynde at måle succes i den værdi, vi skaber for den enkelte borger – ikke i antallet af hænder (hverken kolde eller varme), graden af frisættelse eller nye komitéer.

Kultur er noget, vi kan skabe, men det sker ikke af sig selv. Hvis ikke vi skaber kulturen, så skaber den sig. Kultur kan virke som et blødt begreb, men det slår benhårdt igennem på bundlinjen. Og derfor er der behov for at give plads til ledelse, der kan fremme en kultur med fokus på kerneopgaven frem for arbejdsopgaverne.

Der er behov for at give plads til reel ledelse frem for administration. En ledelse, der ikke alene måles på, hvad der procederes og ekspederes, men på den effekt, der reelt skabes hos dem, det hele handler om, nemlig borgeren (og ikke medarbejderen). Inden vi retorisk og rituelt jagter varme hænder, er der derfor behov for at spørge, om vi reelt giver lederne lov til at lede efter kerneopgaven – og om dén er konkret?

Hvis vi virkelig vil helbrede vores sundhedsvæsen, så skal vi stoppe med at tro, at vi kan finde alle svarene. I stedet skal vi begynde at stille de rigtige spørgsmål. Spørgsmål, der giver plads til de sande eksperter: borgerne, medarbejderne og lederne i frontlinjen.

Det handler ikke om at lave mere for at lykkes bedre. Det handler om at gøre det rigtige – ikke bare at gøre det rigtigt.

Valget er vores. Men tilstanden er kritisk.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 21/5-2025)