Det bløde børnesyn er ved at kvæle roen i klasselokalet

Helena Artmann Andresen
8. december 2025

Når intet får konsekvens, svigter vi både lærerne, fællesskabet og barnet selv.

NÅR I SIGER »børn gør det så godt, de kan«, lyder det smukt – men det børnesyn ødelægger folkeskolen.

Jeg er oprigtigt bekymret for folkeskolen. Uro, lærerflugt, mislykket inklusion, tab af autoritet, utallige vikartimer, et haltende forældresamarbejde, dårlige økonomiske prioriteringer, kommunale børnesyn og generel overregulering presser skolerne i bund.

Jeres svar er altid flere ressourcer, tolærerordninger, lavere klasseloft og at lytte til barnet. Det lyder godt, men det er et fattigt svar. Det løser ikke problemerne. Der er brug for ro og orden, før en lærer kan bedrive god undervisning, og før eleverne trives. Det kræver, at lærerne har reel mulighed for konsekvenspædagogik og kan tage autoriteten på sig. Det er desværre udfordret på rigtig mange skoler, når det bliver skolens rammer, den er gal med, og aldrig elevens opførsel.

Hvorfor? Blandt andet fordi organisationer som Red Barnet, Unicef, Røde Kors og det statslige Børneråd nærmest udskammer lærere, der gør brug af ordensbekendtgørelsen. I bytter bevidst ordet konsekvens ud med ordet straf og fortæller mellem linjerne, at lærere, der gør brug af bekendtgørelsen, har det forkerte børnesyn.

Kommunerne nedsætter organisationers børnesyn i stride strømme ned over folkeskolen og med anbefaling fra Socialministeriet, selvom undervisningsministeren taler imod det.

DET SKAL HAVE konsekvenser ikke at opføre sig ordentligt eller når man ødelægger undervisningen for sine klassekammerater. I svigter resten af klassen, når I konsekvent tager parti for den elev, der forstyrrer eller udviser voldsom adfærd. Men I svigter også dén elev. For det er ydmygende for et barn at opføre sig så dårligt.

I siger, man ikke må ekskludere elever. Men jeg vil langt hellere sende en elev uden for døren i fem minutter end se et barn ekskludere sig selv fra fællesskabet, fordi dårlig opførsel ikke irettesættes.

I stopper det ikke bare ved at høre de bagvedliggende grunde (som man skal). Men fordi ens forældre skal skilles, eller man har haft en dårlig morgen, skal det ikke give lov til at slå sine klassekammerater eller råbe i timen. Børns opførsel kan altid forklares, men skal ikke altid forsvares.

Vi skal ruste og myndiggøre eleverne til deres fremtid. Lærerne skal tage ansvar for og ikke fra eleverne. Folkeskolen fortjener voksne, der tør stille krav. Børn vokser ikke af fraværet af grænser de vokser af voksne, der sætter dem. Det ansvar skylder vi både eleverne, lærerne og fællesskabet.

(Indlæg bragt i Politiken d. 8. december)

Samarbejde på højrefløjen er vejen til et mere enkelt og effektivt EU

Henrik Dahl
5. december 2025

Hvis EU skal undgå at blive økonomisk og geopolitisk irrelevant, dæmme op for massiv islamisk indvandring i fremtiden og skal være en politisk og

… økonomisk stærk union, kræver det politikere, der lægger det politiske fnidder på hylden og i stedet leverer politiske resultater.
Det står mere og mere klart, at det er vores grupper på højrefløjen ECR og EPP der sammen kan levere de resultater, der skaber en mindre bureaukratisk, mere fri og stærkere union. Et godt eksempel er aftalen om massiv afbureaukratisering for EUs erhvervsliv den såkaldte Omnibus.

Det er en aftale, der vil spare europæiske virksomheder for milliarder i ren og skær administration. Man skulle tro, det var en sag, som de politiske grupper på midtenfra socialdemokraterne i S&D, hvor Socialdemokratiet sidder, til de såkaldt liberale i Renew, hvor Venstre og Moderaterne sidder kunne støtte. Men nej.

Det var først, da EPP og ECR gik sammen om en ambitiøs aftale om afbureaukratisering, at vi kunne sikre en aftale om markant mindre bureaukrati i EU. En sejr, som vi borgerlige på højrefløjen sammen med EUs erhvervsliv fejrede, mens mange af partierne på midten stod uden for aftalen og rynkede på næsen, fordi den var lavet af grupperne på højrefløjen. Vi ønsker ingen branddøre. Vi er ligeglade med, om katten er hvid eller sort, bare den kan fange mus.

Stiller en gruppe et forslag, der sikrer mindre bureaukrati, en stærkere konkurrenceevne og begrænset immigration fra kulturer, der ikke deler vores vestlige, demokratiske værdier, gavner det EU, uanset hvilket gruppenavn der står på forslaget.
Og lad os være ærlige, de forslag kommer sjældent fra venstrefløjen tværtimod. Skal vi sikre mærkbare politiske ændringer, der styrker EU, kræver det derfor, at man i EU ikke er bange for at samarbejde mere med højrefløjen.

Desværre lægger partierne på midten ofte mere vægt på, hvem de indgår aftaler med end på indholdet af de politiske forslag, der ligger på bordet. Derfor spænder politisk fnidder ofte ben for politiske resultater med grupperne på midten.

For eksempel har Moderaternes Stine Bosse advaret, at det får alvorlige konsekvenser, hvis højrefløjen får for meget indflydelse. Kalder det »truslen fra det ekstreme højre« og påstår, at lovgivningsarbejdet risikerer at gå i stå.

Når du peger én finger mod andre, peger du som bekendt tre fingre tilbage på dig selv. Stine Bosse var nemlig selv en af de mange fra midtergrupperne, der stemte imod aftalen om afbureaukratisering.

Havde det alene været op til Stine Bosse og hendes kollegaer fra midtergrupperne, ville aftalen om afbureaukratisering stadig være strandet i
EU-systemet. Fordi for venstrefløjen i EU handler det om nogen og ikke om noget.

Et godt samarbejde på højrefløjen er derfor den eneste vej frem, hvis vi skal rydde op i det rod, EU de seneste mange år har skabt, og sikre politiske aftaler, der skærer i bureaukratiet, styrker økonomien og sikrer EU mod særligt den islamiske indvandring, der for længe har stået på.

Vi håber, at midtergrupper som Renew begynder at sætte politiske resultater over politiske alliancer.
At liberale og borgerlige i EU sammen kan sikre brede og pragmatiske aftaler, der gør op med venstrefløjens symbolpolitik, der skader EU mere, end den gavner.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 5. december)

Fingrene væk fra de frie skoler, Mattias Tesfaye

Helena Artmann Andresen
28. november 2025

Fingrene væk fra de frie skoler, Mattias Tesfaye Socialdemokratiet bryder sig ikke om frie skoler. Sådan har det været lige så længe, at nogen kan huske.

Derfor overrasker det heller ikke, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) hælder regulering ud over de frie skoler , men det gør det ikke til en god idé.
De frie skoler er generelt velfungerende, fordi de er frie. De bestemmer i vid udstrækning deres egne regler og rammer, og hvis man er forælder, tager man en lidt større risiko, hvis man vælger en fri grundskole, end hvis man vælger en folkeskole til sine børn.

Fri- og privatskoler kan nemlig gå konkurs, de kan miste elever, og de kan lukke helt af sig selv, hvis de ikke er gode nok – og det gør de. Der er hvert år frie skoler, der lukker, fordi forældrene har valgt dem fra.

Når Mattias Tesfaye nu indfører regler, der skal regulere skolernes optag af elever og deres muligheder for at opsige samarbejdet med familier, så er det for mig at se ikke ud fra en særlig omtanke for de relativt få forældre, der har følt sig dårligt behandlet af enkelte skoler.

Nej, det er ud fra den generelle betragtning, at folkeskolen står sig bedre, hvis man stækker de frie skoler.

Det er jeg helt og aldeles uenig i. Jeg vil langt hellere give folkeskolen mere frihed, så det bliver mere spændende at være lærer, pædagog og skoleleder i folkeskolen, og så eleverne kan få en bedre undervisning. Familierne skal have flere gode skoler at vælge imellem.

I stedet for at trække de frie skoler ned burde vi løfte folkeskolen op.

Undervisningsministeren burde vise mere respekt for de cirka 20 procent af familier med skolesøgende børn, der har valgt en fri grundskole.

Så; kære Mattias Tesfaye, hold fingrene fra de frie skoler!

(Indlæg bragt i Berlingske d. 28. november)

Atomkraft skal bringe os tilbage til fremtiden!

Liberal Alliance
20. oktober 2025

Fremtidens energi skal være god, grøn og gavmild. Derfor vil LA skrotte forbuddet mod atomkraft, opføre to atomreaktorer ved Kalundborg og ved Studstrup uden for Aarhus, og udstille lavradioaktivt på Christiansborg, så alle kan se, hvor ufarligt det er.

Det er blot nogle af de 24 punkter i Liberal Alliances atomkraftudspil, Tilbage til fremtiden, som energiordfører Steffen Frølund drøfter med formanden for bevægelsen Atomkraft Ja Tak, Johan Sollid.