100 regler
som vi vil afskaffe

Scroll for mere

Danskerne drukner i regler og bureaukrati

Mængden af lovgivning i Danmark er mere end tredoblet siden 1989. De mange regler kræver enorme ressourcer i administration hos både private virksomheder og i den offentlige sektor.

90.000 mennesker i det private erhvervsliv arbejder i dag udelukkende med bureaukrati fra Folketinget og EU. Det svarer til antallet af indbyggere i hele Herning Kommune. I den offentlige sektor vokser andelen af administrative medarbejdere også. I dag udgør de over 13% af de ansatte.

Det voksende bureaukrati skader danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Det gør det dyrere at være dansker. I den offentlige sektor betyder det, at for mange ressourcer går til skrivebordsarbejde frem for borgernær velfærd.

Væk med de første 100 regler

Vi ved godt, at reglerne ofte bliver indført med velmenende intentioner. Men det er ikke godt nok. Selve mængden af bureaukrati kvæler initiativ, virkelyst og arbejdsglæde. I sidste ende svækker det viljen og evnen til at tænke selv, bruge sin sunde fornuft og tage ansvaret for sig selv og andre på sig. Hver eneste regel er en begrænsning af borgernes frihed. Det bør der være langt større respekt for, når vi politikere vedtager lovgivning i folketingssalen.

Skiftende regeringer har i årevis tordnet imod det voksende bureaukrati, men alligevel fortsætter udviklingen. Derfor er det vigtigt, at vi politikere binder os til at løse opgaven. At vi kigger indad. Derfor går vi til valg på at indføre en bindende bureaukratilov, der en gang for alle skal løse problemet ved roden.

Nu starter vi med en liste med 100 konkrete regler, som vi vil afskaffe. Men det er kun det første spadestik til det enorme arbejde, som vi vil arbejde videre med, når vi får en borgerlig regering.

Fordi væksten i bureaukratiet kan vendes. Men kun af dem, der har modet. Derfor er der brug for en frisk start.

Vi vil afskaffe regler indenfor:

100 regler til afskaffelse