Fællesskab vokser fra dig, fra din familie, fra foreninger og i lokalsamfundet.
Men i årtier er de røde lykkes med at påstå, at fællesskab kommer fra systemet. Fra en stor offentlig sektor, høje offentlige udgifter og et utal af regler.
Men det er forkert. Og det har altid været forkert.
For fællesskabet opstår ikke i systemet, men hos os.
Når vi mødes i den lokale fodboldklub.
Når vi samles i familien rundt om et middagsbord.
Når vi har de gode stunder i løbet af arbejdsdagen med kollegaerne.
Når vi allesammen står og skråler med på ‘Der er et yndigt land’.
Når vi går sammen og siger: “Vi kan godt!”
Det danske fællesskab er groet nedefra og op. Og nu er tiden inde til, at vi sammen skal få det til at vokse sig endnu større og smukkere, end det nogensinde har været.
Og jeg er ikke i tvivl:
Vi kan godt.
De bedste hilsner
Alex Vanopslagh






