Fart på dansk iværksætterkultur:
Der skal igen stiftes
100 nye danske virksomheder om dagen

Liberal Alliance
12. marts 2026

Dansk iværksætteri er i frit fald. Efter syv år med Mette Frederiksen er antallet af nystiftede virksomheder ikke bare stagneret – det er styrtdykket.

I 2018 blev der stiftet 102 nye virksomheder om dagen i Danmark. I 2025 var tallet skrumpet til bare 62 og det laveste niveau siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre antallet af nyregistrerede virksomheder.

Imens har Mette Frederiksen høstet frugterne af tidligere reformer og indsatsen fra hæderkronede og etablerede danske virksomheder – ikke mindst Novo Nordisk – uden selv at gennemføre de reformer, der skal ruste dansk økonomi til fremtiden.

Men Danmark kan ikke leve af, at én enkelt virksomhed, stiftet for mere end 100 år siden, nærmest egenhændigt holder hånden under økonomien.

Når færre og færre danskere tager chancen og starter virksomhed, falder sandsynligheden for, at morgendagens Novo bliver stiftet i Danmark.

Kigger man over Øresund, er billedet et helt andet. Sverige har fra 2000 til 2024 skabt 31 såkaldte unicorn-virksomheder – Danmark kun 12. Og 67 procent af de danske unicorns har siden forladt landet, mod bare 6 procent af de svenske.

Det samme gælder børsmarkedet. I 2006 havde Sverige dobbelt så mange børsnoterede virksomheder som Danmark.  I 2023 var det seks gange så mange. Det danske børsmarked har stået stille i tyve år, mens det svenske er stormet frem.  Når svenskerne kan, kan vi selvfølgelig også.

Derfor sætter Liberal Alliance nu en klar målsætning:

Under en kommende blå regering skal der stiftes mindst 100 virksomheder om dagen og 1 ny børsnotering om måneden.

Sådan får Danmark igen 100 nye virksomheder om dagen:

  1. Sænk selskabsskatten til 18 pct.: Tiltaget skal gøre det mere attraktivt at drive virksomhed og samtidig øge lønningerne i Danmark med 1,5 pct. og øge BNP med 55 mia. kr.
  2. Sænk aktie- og kapitalskatter til max 34 pct.: Virksomheder skal have bedre adgang til kapital. Lavere kapitalskatter skal øge motivationen til at investere i risikosegmenter som dansk iværksætteri. I Sverige er kapitalskatten blot 30 pct.
  3. Indfør et bindende loft over erhvervsøkonomiske byrder: Bureaukrati må ikke føre til at iværksættere kaster håndklædet i ringen, før de overhovedet er kommet i gang. Tid og ressourcer skal bruges på kerneopgaven.
  4. Gør aktiesparekontoen mere attraktiv: Aktiesparekontoen skal justeres efter norsk forbillede, så flere danskere vil investere mere. Alle afkast på kontoen skal være skattefri indtil den dag, de bliver hævet. Det indskudte beløb skal ikke beskattes. Samtidig vil vi hæve indskudsgrænsen til 500.000 kr.
  5. Afskaf hele ‘skatten fra helvede’: Danmark er det eneste land i verden, der lagerbeskatter urealiserede aktiegevinster. Lagerbeskatning for porteføjeaktier skal afskaffes, så iværksættere og investorer ikke skal betale skat af penge, de ikke har tjent, men først når gevinsten realiseres.
  6. Bedre forhold for medarbejderaktier: Medarbejderaktier er et afgørende redskab for at startups og scale-ups kan tiltrække dygtige medarbejdere ved at tilbyde dem aktier. Vi vil bl.a. sikre, at ingen medarbejdere risikerer at skulle betale skat på medarbejderaktier af penge, de ikke har tjent.
  7. Hæv momsgrænsen til 80.000 kr.: I Danmark er grænsen for momsregistrering sat til 50.000 kroner i årlig omsætning, hvor den har ligget i mange år uden at blive reguleret. Ved at hæve grænsen til 80.000 kr. kommer vi på niveau med Sverige, og hjælper tusindvis af nye iværksættere med at undgå den administrative byrde mens de er helt små, så de kan fokusere på at udvikle deres virksomheder.

Alt det her er en del af vores fireårsplan for næste valgperiode, og derefter er vi klar til at gøre endnu mere.

Liberal Alliance kræver øjeblikkeligt asylstop

Liberal Alliance
8. marts 2026

Frie og åbne samfund opstår ikke af sig selv. De bygges af borgere, der deler samfundets grundlæggende værdier, og de skal forsvares for at kunne bevares. I Liberal Alliance mener vi ikke, at alle kulturer er lige gode, og indflydelse fra kulturer, der står i direkte modstrid med vores frihedsrettigheder, skal modarbejdes.
Derfor er det et stort og stadig voksende problem, at særlig asylsystemet har bragt et stort antal mennesker til Danmark, som åbenlyst abonnerer på normer, der er uforenelige med et demokratisk og liberalt samfund.

Selvom mange indvandrere bidrager positivt, står vi i dag med enorme og veldokumenterede problemer i form af bandekriminalitet, radikalisering, parallelsamfund og social kontrol. Det er en både uansvarlig og uholdbar politik, som det er nødvendigt at gøre op med.
Derfor vil Liberal Alliance afskaffe det nuværende asylsystem, der i praksis utilsigtet fungerer som et redskab for permanent migration. Formålet er at tage magten tilbage, så det er danskernes folkevalgte politikere, der suverænt sætter rammerne for, hvem der kommer til landet.

Sådan gennemfører vi asylstoppet:

Vi vil suspendere retten til spontanasyl og i store træk vende tilbage til tilstanden før den katastrofale udlændingelov af 1983. Det gør vi ad to primære spor:

– Aktivering af nødretsbestemmelser: De internationale konventioner rummer flere eksplicitte undtagelser begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed, og situationen i både Danmark og Vesteuropa viser, at asylindvandring udgør en sikkerhedstrussel. Det er en model med fortilfælde; lande som Finland, Polen og de baltiske lande har tidligere anvendt lignende nationale sikkerhedshensyn. Dette indebærer en naturlig procesrisiko.

– Forbeholdsmodellen: Skulle internationale domstole underkende vores ret til at beskytte landets sikkerhed, er vi parate til at lade Danmark udtræde af konventionerne for derefter øjeblikkeligt at genindtræde med et specifikt forbehold for asylbehandlingen.

Fire hurtige spørgsmål om asylstoppet:

Hvad sker der med dem, der alligevel krydser grænsen?

De kan ikke søge asyl. Hvis de ikke udrejser frivilligt eller kan udsendes til et sikkert land, vil de blive betragtet som illegalt indrejste og placeret på tålt ophold (med tag over hovedet og tre daglige måltider) på et udrejsecenter. Hele incitamentet for at rejse til Danmark er udsigten til asyl og familiesammenføring. Når det fjernes, forsvinder incitamentet også.

Asyltallet er lavt lige nu – hvorfor er et asylstop nødvendigt?

Selv relativt lave årlige indrejsetal vokser sig over tid store, ikke mindst på grund af den afledte effekt af familiesammenføringer. Det er den mekanisme, der har betydet, at 50.000 personer med ikke-vestlig baggrund i 1980 er blevet til mere end 600.000 i dag. Dertil kommer, at asylstrømme kan ændre sig eksplosivt og uden varsel. I årene umiddelbart før asylkrisen i 2015 kom der relativt få til Danmark, hvorefter tallet pludselig mangedobledes. I det nuværende system har vi hverken forudsigeligheden eller kontrollen til at håndtere disse voldsomme udsving.

Er et asylstop ikke en meget radikal politik?

Nej, det er grundlæggende blot en tilbagevenden til situationen før den katastrofale udlændingelov af 1983. Det er derimod et meget nyt og historisk unikt fænomen, at man tillader et potentielt ubegrænset antal asylansøgere at rejse gennem adskillige sikre lande for at få ophold. Den hidtidige politik har de facto gjort asylansøgere til permanente indvandrere, uden at Folketinget har haft mulighed for at fastsætte et loft. Det er ikke radikalt at insistere på, at danske politikere skal bestemme, hvem der får ophold i Danmark – det er både ansvarligt og udtryk for rettidig omhu.

Risikerer vi at sende folk hjem til tortur eller død?

Nej. Vi overholder princippet om non-refoulement. Hvis det ikke lader sig gøre at afvise asylansøgere ved grænsen, og de hverken vil udrejse frivilligt eller kan overføres til et andet sikkert land, bliver de ikke tvangsudsendt til lande, hvor de er i overhængende fare. De vil i stedet blive betragtet som illegalt indrejste og anbragt på et udrejsecenter på tålt ophold, indtil en udsendelse bliver mulig, eller de selv forlader landet.