Soldaterudspil

Frit og forsvarligt

Scroll for mere

Skattefri værnepligt

Krigen er tilbage på det europæiske
kontinent, Vestens fjender rører på sig, og Europa kan ikke længere tillade sig at tro, at USA tager sig af vores
sikkerhed. Det har konsekvenser for hele vores kontinent, og det har også konsekvenser for det danske samfund.

Det er soldaterne, som står på den yderste frontlinje i forsvaret af vores land, men hvis ikke hele landet er rustet til det værste, løber vi en utilgivelig risiko. Som en del af den generelle oprustning, der er forankret i brede flertal af Folketinget, ønsker vi at styrke
selve forsvarskulturen i Danmark gennem to konkrete tiltag, der skal sørge for, at både vores borgere og virksomheder i højere grad kan se den militære vej som attraktiv og meningsfuld.

Derfor foreslår vi et forsvarsfrikort, der
skal give skattefrihed for alle, der har aftjent værnepligt, og endnu større skattefrihed for dem, som fortsætter i Forsvaret.

Desuden foreslår vi en forsvarsiværksætterifond, der kan slippe iværksætteriet løs i oprustningen – en opgave, der desværre er blevet forsømt efter seneste forsvarsforlig. Det kan godt være, vi ikke er interesserede i krig – men den kan hurtigt blive interesseret i os. Det skal vi som samfund være beredt til.

Vi foreslår:

Forsvarsiværksætterifond

Liberal Alliance foreslår.

En fond på 1 milliard kroner om året frem til 2030, som kan bevilges til projekter, der enten adresserer en konkret svaghed i det danske Forsvar eller udnytter en svaghed i fjendtlige magters forsvar.

Midlerne udmøntes i fuld
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, da artikel 346 i TEUF giver mulighed for at fravige statsstøttereglerne, såfremt det er nødvendigt for at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser.

Frit og forsvarligt

Læs hele vores udspil