Steffen Frølund
Nordsjællands Storkreds
Steffen Frølund
“Man skal aldrig give de bedste mere magt, end man kan tåle, at de værste får.”
Dette princip har jeg i knap fire år i Folketinget arbejdet for. Jeg arbejder for en klogere energipolitik med atomkraft. For mere frihed. Målet er, at staten er til for borgerne, i stedet for omvendt.
Det skal være billigere at være dig. Skatterne skal ned, så vi slipper for det nuværende cirkus, hvor regeringen sender checks ud for at kompensere for de afgifter, man selv har indbetalt.
Vi skal være bedre til at tænke langsigtet og træffe gode valg, som vi kan være stolte af om 20-30 år. Vi skal have bedre rammevilkår for iværksættere, så den næste Novo-succes bliver i Danmark fremfor at flygte til udlandet. Samtidig skal vi være hurtigere til at byde nye teknologier velkommen og udnytte deres potentiale.
Fremtiden bliver god, grøn og gavmild, hvis vi lader den.