Bureaukratiudspil

Fra varm luft til fornuft

En oprydningsplan for bureaukratiet

Scroll for mere

Sådan rydder vi op i bureaukratiet

Allerede i 80’erne begyndte daværende statsminister Poul Schlüter at tale imod det voksende bureaukrati. Siden er det kun blevet værre og værre. Vi har aldrig brugt flere penge på velfærd, men resultaterne står ikke mål.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen fra talerstolen ved Folketingets åbning i 2020.

I alt har hun talt om for meget bureaukrati i fire af sine syv åbningstaler som statsminister for Danmark. Alligevel er dansk lovgivning vokset med over en halv million ord, mens Mette Frederiksen har været statsminister.

Antallet af bureaukrater ansat i staten er steget med over 19.000 fuldtidsmedarbejdere, hvilket årligt koster statskassen over 14 mia. kr., og hastværket i lovbehandling har aldrig været større end under hendes ledelse.

Vi foreslår:

En bindende bureaukratilov
Afbureaukratisering forankret i Statsministeriet
Færre ministerier
De første 100 konkrete regler til afskaffelse
Oprydningsgeneral efter norsk forbillede
Fuld gennemsigtighed i bureaukrati-besparelse
Endeligt opgør med puljetyranniet
Færre råd og nævn

Hvis snakken om bureaukrati skal være andet end varm luft, kræver det, at der også følger handling med de flotte taler. At vi sænker hastigheden i lovbehandlingen og antallet af ord og regler i lovgivningen.

Liberal Alliance vil rydde op i bureaukratiet og binde politikerne til at gå fra varm luft til fornuft.

Fra varm luft til fornuft

Læs hele vores bureaukratiudspil