Vi kan ikke bevare vores liberale demokrati, hvis vores befolkning ikke er liberale demokrater

Liberale kan ikke ignorere, at mange muslimer ikke bakker op om liberalt demokrati. Derfor er det nødvendigt at stramme op om udlændingepolitikken i Danmark, og det kræver en ny, borgerlig regering.

Der går et skel ned gennem den danske befolkning:

På den ene side af skellet står de fleste danskere, som er helt bevidste om, at Danmark er bygget på en konsensus om, at frihed, lighed for loven og tolerance over for det anderledes er værd at bevare. Men at denne konsensus over tid vil blive udfordret, hvis Danmark tager imod for mange fra den store verden, som aktivt eller stiltiende bakker op om et helt andet samfund.

På den anden side af skellet står et mindretal, som formentlig også gerne vil bevare det Danmark, vi kender, men som ikke mener, at det udfordres nævneværdigt af en løsere udlændingepolitik, som tillader mange flere udlændinge, end vi allerede har modtaget, at komme til Danmark og få statsborgerskab her.

Dette skel går gennem folk, som er både røde og blå, socialister, midterfolk, konservative og liberale. Nogle er begyndt at fortælle os i LA, at vi ikke er ”rigtigt liberale”, hvis vi ikke fortsat vil give dansk statsborgerskab til muslimske udlændinge, som arbejder aktivt for alt andet end liberalt demokrati i Danmark. Især mange venstreorienterede og folk fra Moderaterne siger og skriver i pressen og på sociale medier, at hvis man vil en stram udlændingepolitik, så er man altså ikke ”rigtigt liberal”. Så er man ”konservativ”, mener de, og det er ikke positivt ment.

Jeg er helt uenig, og det er mange andre liberale også.

Et land består af sine institutioner, men landet består også af sin befolkning, og institutioner og befolkning må nødvendigvis være i samklang, hvis landet ikke skal være udfordret af interne konflikter. Danmark har liberale institutioner som en grundlov med frihedsrettigheder for folket, repræsentativt demokrati gennem Folketinget og kommunalbestyrelsen, uafhængige domstole, privat ejendomsret og fri markedsøkonomi.

Ingen af disse institutioner er dog meget værd, hvis de ikke bakkes op af en befolkning bestående af liberale demokrater, men det har vi også, for selvom langtfra alle kalder sig liberale, så er selv de fleste SF’ere, socialdemokrater, DF’ere og så videre alligevel liberale demokrater i den meget grundlæggende betydning af begrebet.

Det kan man ikke sige om en desværre for stor andel af verdens muslimer, hvoraf mange gerne vil til Danmark, hvis de kan komme det. Islam er ikke kun en religion, men også en politisk ideologi, som anviser, hvordan et samfund skal være indrettet, og det er ikke liberalt. Det ses i de fleste lande med et muslimsk befolkningsflertal, hvor ytringsfrihed, andre frihedsrettigheder og liberalt demokrati i det hele taget er alt andet end selvfølgeligheder, simpelthen fordi de dominerende majoriteter i landenes muslimske befolkninger ikke efterspørger liberalt demokrati, som vi kender det herhjemmefra.

Det er rigtigt, som mange indvender, at der også findes glimrende mennesker, som er muslimer, og som bakker op om liberalt demokrati. Men desværre kan vi ikke se det på dem, når de søger om asyl i Danmark eller ønsker at komme hertil som familiesammenførte. Det vil ofte blive afsløret over tid, men så kan det være for sent at beslutte, at vedkommende alligevel ikke er velkommen i vores land.

Vi kan ikke sende asylansøgere hjem igen, hvis forholdene i deres hjemlande ikke er betryggende, og er de først blevet statsborgere med familie i Danmark, så er det lige så svært.

Så derfor tvinges vi som land til at forholde os til problemet på et mere overordnet niveau: Bør vi af hensyn til vores liberale demokrati begrænse den indvandring fra muslimske lande, som kommer, hvis vi ikke fører politik imod den? I Liberal Alliance svarer vi ja.

Det gør de andre partier i oppositionen, som ønsker en anden statsminister end Mette Frederiksen, også: Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Blandt andet derfor udgør vi en alliance i Folketinget, som vil noget andet end en regering med Mette Frederiksen i spidsen, hvor Moderaterne kan spærre for stramninger af tildeling af statsborgerskab. Sådan er det i denne valgperiode, og sådan ønsker Mette Frederiksen det tilsyneladende også i næste valgperiode.

Hvis de politiske kommentatorers analyser står til troende, så er Mette Frederiksens svar på, at SVM-partierne efter næste valg formentlig ikke har deres eget flertal længere, blot at udvide hendes regering med SF og muligvis også De Radikale.

Det vil ikke gøre det nemmere at gennemføre stramninger i udlændingepolitikken i den kommende valgperiode, end det har været for Mette Frederiksen at gøre det i denne. Tværtimod.

Udlændingepolitikken er ikke død. Den kræver fortsat opmærksomhed på såvel nye som gamle udfordringer, og at kreative beslutningstagere hele tiden lader hjernecellerne arbejde for nye løsninger, som kan stramme op. Også derfor har Danmark brug for, at en blå regering afløser Mette Frederiksens trætte styre.

“Udlændingepolitikken er ikke død. Den kræver fortsat opmærksomhed på såvel nye som gamle udfordringer.”

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 12. januar 2025)