Turisme. Vi skal skabe friheden til at udvikle dansk camping

Sommeren nærmer sig, og for mange danskere betyder det camping. Ikke nødvendigvis den samme slags camping som for 30 år siden, men ferie tæt på kysten, naturen, børnene, grillen, roen og friheden.

Camping er en vigtig del af dansk feriekultur. Fra Vesterhavet til Bornholm. Fra de fynske øer til Djursland, Lolland-Falster, Sønderjylland og Nordsjælland.
Det er familier på ferie, pensionister på langtur, autocampere ved vandet og udenlandske gæster, der oplever Danmark fra sin mest jordnære side.
Og det er arbejdspladser, omsætning og liv i lokalsamfund. Når gæsterne kommer, handler de i den lokale købmand, spiser på restauranten, besøger museet og køber is ved havnen.

Derfor er camping også erhvervspolitik, landdistriktspolitik og turismepolitik.
Men staten behandler alt for ofte campingpladser, som om de skal passe ned i en skabelon fra en anden tid. Campingreglementet er fyldt med regler, som burde pensioneres.

Liberal Alliance vil afskaffe kravet om, at en campingplads som udgangspunkt skal have mindst 100 campingenheder. Det spænder ben for mindre, lokale og mere nicheprægede pladser. En lille plads ved en havn, en sø, et naturområde eller en lokal attraktion skal ikke tvinges op i en størrelse, som hverken markedet eller lokalområdet kan bære.

Vi vil også fjerne kravet om, at mindst halvdelen af pladsen i højsæsonen skal være reserveret til korttidscampering. Det lyder måske uskyldigt i et ministerium. Men pladser er forskellige. Nogle lever af børnefamilier i juli. Andre af sæsongæster, lystfiskere, seniorer, autocampere eller gæster uden for de klassiske ferieuger. Ejerne kender deres gæster bedre end staten gør.

Det samme gælder reglerne om campinghytter. I dag blander staten sig i størrelse, højde, antal og indretning på måder, der gør det sværere at investere i moderne overnatningsformer. Vi foreslår en enklere regel: Vil man opføre campinghytter, skal det kræve kommunal tilladelse. Punktum.
Så kan kommunen tage hensyn til lokalplaner, natur, naboer, trafik og landskab – uden at Christiansborg behøver detailstyre, hvor store hytterne må være, eller om to forbundne hytter også skal kunne udlejes hver for sig.

Vi vil også afskaffe reglen om, at campingvogne over 25 kvadratmeter højst må stå på en campingplads i fire uger om året. Enten er en enhed forsvarlig, lovlig og passer ind på pladsen eller også er den ikke. Størrelsen alene bør ikke udløse et statsligt stopur.
Og så skal vintercamping gøres enklere. Kravet om særskilt tilladelse til vintercamping bør fjernes, ligesom kravet om, at 30 procent af campingpladsen ikke må bruges om vinteren.
Hvorfor skal staten forhindre en campingplads i at holde liv i lokalområdet i januar, hvis der er efterspørgsel, og kommunen vurderer, at forholdene er i orden?

Det handler ikke om at bygge frit i naturen. Det handler ikke om at omgå planlov, miljøregler eller kommunal myndighedsbehandling. Det handler om at flytte ansvaret væk fra rigide landsregler og tættere på dem, der kender området.

For danske campingpladser betyder det frihed til at tilpasse sig gæsterne. Flere hytter, hvis markedet efterspørger det. Mere vinteråbent, hvis gæsterne kommer. Bedre muligheder for små pladser og autocampere. Og bedre grundlag for investeringer i en branche, hvor vejret, sæsonerne og gæsternes vaner allerede gør det svært nok.

For Danmark betyder det mere helårsturisme, mere liv i små byer og flere muligheder for lokale iværksættere.
Det bør ikke være staten, der bestemmer den perfekte campingplads. Det bør være gæsterne, ejerne og den lokale kommune.
Det bør ikke være staten, der bestemmer den perfekte campingplads. Det bør være gæsterne, ejerne og den lokale kommune.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 12. maj 2026)