Toptopskattens grådighed har ingen grænser

Da Socialdemokratiet og SF tilbage i sensommeren 2009 foreslog at bebyrde danskerne med endnu en ekstra skattesats i form af en ny millionærskat, var

…daværende Venstre-statsminister, Lars Løkke Rasmussen, klar i mælet: Altså fuldstændig fladt at sige, at hvis man får en god idé og derfor også får en indkomst over en million, så skal man beskattes af det – det er ikke rigmandsskat. Det er hjerneskat, og det er hjernedødt.
”
I Liberal Alliance kunne vi nærmest ikke have sagt det bedre selv, når vi på bedst mulig vis skal forsøge at indkapsle definitionen af SVM-regeringens mildest talt symbolpolitiske, misundelsespolitiske og grådige toptopskat.
For danskerne betaler jo som bekendt allerede nogle af verdens højeste skatter til en af verdens dyreste offentlige sektorer, og vi synes i modsætning til vores kollegaer i Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ikke, at de fortjener endnu en ekstraregning.

Onde tunger vil selvsagt postulere, at det ikke er almindelige danskere, der får toptopskatten at føle.
At ekstraregningen udelukkende adresseres til Lego-arvinger og multimillionærer med sommerresidens i Sydfrankrig. Og at disse i øvrigt har godt af at skulle spytte lidt ekstra i statskassen, selvom de i forvejen i kroner og ører bidrager betragteligt mere til denne end den gennemsnitlige skatteyder.
Og ditto selvom statskassen i forvejen bugner, bedst illustreret af Finansministeriets ene opjustering af det økonomiske råderum efter den anden. Men som det fremgik i Børsen forleden, tager sådanne onde tunger naturligvis fejl. For eksempel står 6000 selvstændige herunder læger, tandlæger og ejendomsmæglere der har fulgt alle regler, stiftet virksomheder og sparet store summer op i disse, til at blive brandbeskattet af SVM-regeringens toptopskat i 2026.

En fællesnævner for disse 6000 selvstændige er nemlig, at de i årenes løb har opnået et opsparet overskud på over 10 mio. kr., og at de risikerer at skulle betale toptopskat af hele opsparingen, hvis ikke de selv er hurtige til at rode sig ud af toptopskattens grådige greb.
En risiko, som særligt kan have afgørende betydning for de, hvis otium lokker lige om hjørnet, og som ærligt og redeligt har fulgt hidtil gældende regler for at spare op til denne gennem deres virksomhed.

Sikke en sølle tak at sende til de borgere, der fravælger livet som lønmodtager for at drive selvstændig virksomhed til gavn for deres lokalsamfund og Danmark som helhed.
Det er altså på høje tide med en frisk start for dansk politik, hvor vi ikke møder vores borgere med mærkværdige skattesatser, blot fordi de vil drive en tandlægeklinik eller et ejendomsmæglerkontor.
Derfor er vi heller ikke i tvivl om, hvad der skal ske med toptopskatten efter næste folketingsvalg: Den skal fjernes, og det kan kun gå for langsomt.

(Indlæg bragt i Børsen d. 12. august 2025)