Tiden er løbet fra fagforeningernes bøllemetoder

»Vi har ikke bedt om jeres hjælp, og vi ønsker ikke jeres overenskomst!« Så tydeligt sagde 14 medarbejdere i den lille maskinfabrik Bendix Tool fra, da 3F for nylig blokerede deres arbejdsplads.

Årsagen til blokaden? At den lille virksomhed fra Svebølle havde tilladt sig at tegne overenskomst med et andet fagforbund.
3F havde ikke ulejliget sig med at spørge medarbejderne, inden de blokerede deres arbejdsplads. De interesserede sig ikke for deres mening, men for at eliminere den konkurrerende fagforening med alle midler. De ansatte i Bendix Tool er nemlig rigtig glade for deres arbejdsplads og for deres vilkår, som de mener er bedre, end hvad 3F kan tilbyde.

Medarbejdernes offentlige opråb og store loyalitet over for deres fælles arbejdsplads har sat en midlertidig stopper for 3Fs blokade.
Men historien er kun én af mange om fagforeningens ublu bøllemetoder for at presse og chikanere sig til flere medlemmer.

Et andet nyligt eksempel var, da 3F indledte sympatikonflikt mod et eventsted i Kolding. Det betød bl.a., at eventstedet pludselig ikke kunne få leveret øl længere af sin sædvanlige leverandør. Igen var årsagen, at det lokale eventsted havde indgået overenskomst med en anden fagforening. Og det er ikke kun virksomhederne, der oplever presset fra 3F. I december kom det frem, at omkring 500.000 danskere har følt sig presset ind i en bestemt fagforening. Det er, på trods af at retten til frit fagforeningsvalg blev implementeret i dansk lovgivning for 20 år siden.

Derfor skulle man også tro, at politikere på tværs af fløjene kunne enes om at støtte de medarbejdere, der udsættes for chikane og pres for at skifte fagforening.
Men nej tværtimod er der politikere, der aktivt bidrager til presset. Socialdemokratiets Thomas Skriver Jensen skrev »Cry me a river« på Facebook om de medarbejdere, der beretter om fagforeningspres. Ligeledes roste SF’s Karsten Hønge »kollegial tilretning« i forhold til valg af fagforening i et nyligt samråd om fagforeningspres, hvor han også sammenlignede det at være medlem af en forkert fagforening med at stjæle fra arbejdspladsen.

Virkeligheden er, at færre og færre danskere ønsker at være medlem af 3F. Selvom flere end nogensinde er medlem af en fagforening, bløder 3F medlemmer.
Fagforeningen må som alle andre skaffe sig kunder ved at levere et godt produkt ikke med pression og bøllemetoder, der mest af alt lyder som noget fra 1920ernes Chicago, ikke Danmark i 2026. Når 3F indleder konflikter, der kan skade de berørte virksomheders forretning, bør det kunne begrundes sagligt med en reel bekymring for de ansattes vilkår og ikke stik imod medarbejdernes ønsker.

Vi er med rette stolte af den danske model i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter selv håndterer aftaler og konflikter. Det må ikke udvikle sig til en skolegård uden opsyn, hvor den stærkes ret gælder, og de store kan tryne de små. Selvfølgelig skal der være grænser for, hvad medarbejdere og virksomheder skal finde sig i, hvis retten til frit fagforeningsvalg skal gælde i praksis. Derfor vil jeg opfordre arbejdsmarkedets parter til at komme i gang med at finde en løsning.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 3. maj 2026)