Tiden er ikke inde til flere afrikanske studerende

For nylig kunne SVM-regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i spidsen med

… stor stolthed i stemmerne præsentere et nyt afrikansk samarbejdsprogram til den nette sum af 430 millioner kroner. Samarbejdsprogrammets formålbeskrevet i en pressemeddelelse af Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet – er utvetydig: Danmark »skal fremme partnerskaber mellem danske og afrikanske universiteter og få flere afrikanske studerende på studieophold i Danmark«.

»Flere afrikanske studerende.« Er det virkelig SVM-regeringens bedste bud på en fornuftig uddannelsespolitik i disse dage? Mener de to moderate topministre i ramme alvor, at Danmark anno 2025 ligefrem gør klogt i at øge tilstrømningen fra afrikanske lande yderligere? Og skal initiativet helt reelt finansieres af næsten en halv milliard danske skattekroner?

Bemærk i øvrigt, at hvis man går på en anerkendt uddannelse i Danmark, har man tilmed ret til at tage sin ægtefælle og børn med. Altså kan det blive et betydeligt antal menneskerudover de studerende selv – vi samlet vil skulle tage imod. Og et betydeligt antal, som det desuden kan være svært at komme af med igen, hvis det bliver nødvendigt. Det er initiativer som dette, der til tider får os til at overveje, hvorvidt et parti som Moderaterne befinder sig i en anden verden, end den vi andre lever i. I hvert fald som minimum i et andet Danmark, end det vi andre værner om.

En overvejelse, hvis legitimitet desværre blot blev forstærket yderligere, da Lars Løkke Rasmussen forleden troppede op på Folkemødet og helt oprigtigt satte spørgsmålstegn ved behovet for at tage højde for »antal, oprindelse og religion« i den udlændingepolitiske debat. Dels er det stærkt bekymrende, at Moderaterne abonnerer på et så virkelighedsfjernt verdensbillede. Men hvad værre er, at de med initiativer som det nye afrikanske samarbejdsprogram sågar formår at få både Socialdemokratiet og Venstre til at købe deres naive standpunkt.

For hvordan er det nu lige, at det går for store dele af de afrikanere, der har bosat sig i Danmark? Hvis vi blot kigger på nogle af de største afrikanske grupper fra hhv. Somalia og Marokko, udgør disse nogle af de lande, som vi har absolut værst erfaring med. For eksempel er beskæftigelsesfrekvensen blandt somaliere blot 49 procent, og somaliske efterkommere har samtidig den højeste frekvens af unge, som hverken er i beskæftigelse eller i uddannelse.
I forhold til kriminalitet er somalierne dertil den gruppe med næstmest overkriminalitet og gruppen fra Marokko ligger ikke langt væk fra det somaliske eksempel.

Så kan nogen fra Moderaterne eller den øvrige SVM-regering forklare danskerne, hvorfor det er klogt at importere folk fra lande, som vi har dårlige erfaringer med, og som er svære at komme af med igen? Det skylder de danskerne et fyldestgørende svar på særligt når de tilmed tillader sig at bruge knap en halv milliard skattekroner på det.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 2 juli 2025)