Stoklund udstiller manglende respekt for danske borgeres bidrag til statskassen

Da skatteminister Rasmus Stoklund (S) for nylig tog til tasterne her i Berlingske og definerede Liberal Alliances bebudede skattelettelser som »en champagnereform i Dom Perignon-klassen,« der kun kommer velhavende snobber som Fritz og Poul fra satireprogrammet »Rytteriet« til gode, afslørede han tre kendsgerninger om sig selv.

For det første, at hans kendskab til champagne er beundringsværdigt – om end jeg personligt foretrækker Cristal fremfor Dom Perignon.
For det andet, at hans kendskab til Liberal Alliances skattepolitik hviler på uoriginale vrangforestiller fremfor basale fakta.

Og for det tredje, at han på trods af sin titel som skatteminister – besidder en komplet mangel på forståelse og respekt for helt almindelige danskeres enorme bidrag til statskassen samt den enorme betydning, som det vil have for deres hverdag og økonomiske formåen, hvis de – mod Socialdemokratiets viljefår lov til at beholde nogle flere af deres egne penge.

Hvis Stoklund havde gjort sig selv den tjeneste blot at holde en kort pause fra »Rytteriet« for at skimme Liberal Alliances økonomiske plan »En frisk start«, ville han vide, at vi bruger næsten halvdelen af vores finansiering på at sænke skatten på indkomst i bunden for at gøre de første 5.000 kroner i indkomst om måneden skattefrie.

Vi tillader at bilde os selv ind, at et forslag som dette samt planen som helhed vil være kærkomment nyt i mange danske husholdninger, særligt efter at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har brugt de sidste seks års statsministermagt på primært at gøre det mageligere at være dansker, hvis du ønsker at blive ansat som administrativ bureaukrat i den offentlige sektor.
Men i stedet bruger Stoklund selvsagt krudtet på at lange ud efter Liberal Alliances »skæve« skattelettelser baseret på et regneark fra Skatteministeriet, der tilskriver, at borgere i velhavende kommuner, såsom Gentofte, kan se frem til større gevinster end borgere i mindre velhavende kommuner, såsom Langeland.

Og jovist, selvfølgelig er der forskel på, hvilke husholdninger og hvilke kommuner, der får mest ud af vores bebudede skattelettelser. Sådan fungerer procentregning nu engang.
Men er det vigtigste ikke at gøre alle danskere rigere? Er det ikke væsentligere, at håndværkeren og sygeplejersken bliver bedre rustet til at kunne tackle de stigende udgifter til dagligvarer, selvom direktøren også får gavn af skattelettelserne?

Og er det ikke på høje tide, at politikere såsom Stoklund begynder at udvise blot en my af ydmyghed og respekt for, hvor statskassens penge kommer fra i stedet for, at han behandler den ene opjustering af råderummet efter den anden som en selvfølge, der straks skal udvide det i forvejen rekordstore offentlige forbrug?

Er det ikke væsentligere, at håndværkeren og sygeplejersken bliver bedre rustet til at kunne tackle de stigende udgifter til dagligvarer, selvom direktøren også får gavn af skattelettelserne?

(Indlæg bragt i Berlingske d. 23. august 2025)