Socialområdet. Stop nu hetzen mod de private botilbud

Pressen har i disse dage meget travlt med at pege fingre ad de private botilbud.

Men lad os være ærlige: det er ikke de godkendte private tilbud, der er problemet – det er derimod kommunernes egen indkøbspraksis. Når kommunerne køber dyre, timebaserede enkeltmandsprojekter udenom Socialtilsynet, uden ordentligt tilsyn og uden at stille krav til kvalitet, så skaber de selv grobund for de sager, vi alle forarger os over.
Jeg deler bestemt bekymringen over de brodne kar, der snyder systemet. Vi skal ikke acceptere, at kriminelle stjæler fra statskassen og udnytter vores mest sårbare borgere. Men vi må holde op med at udstille hele det private marked som skurken.

Problemet ligger ganske enkelt i ikke-godkendte tilbud og de timebaseret ydelser.
Og lad os nu lige få fakta på bordet: Socialtilsynet holder skarpt øje med de godkendte botilbud. Hvis der trækkes urimelige profitter ud, kommer der et påbud.
Samtidig viser Socialtilsynets egne vurderinger, at det ofte er de private tilbud, der leverer den højeste kvalitet og den største specialisering. Det er altså ikke markedet, der fejler – det er den politiske styring.

Det, som regeringen og flere kommuner lægger op til, er at straffe hele det private marked for de fejl, som kommunerne selv begår. Det er som at smadre hele køkkenet, fordi man har brændt én gryde på. Resultatet bliver et dårligere socialområde, mindre konkurrence og færre valgmuligheder, og det er de mest udsatte borgere, der kommer til at betale prisen.

Hvis vi virkelig vil stoppe overbetaling og snyd med offentlige midler, så er løsningen ikke at kvæle de private aktører, men at stille markant skrappere krav til kommunernes indkøb.
Ingen timebaserede ydelser uden dokumenteret effekt. Ingen indkøb hos ikkegodkendte aktører uden tilsyn. Fuld gennemsigtighed i kommunernes kontrakter og priser.

Det er den slags krav, der kan rydde op. Lad os droppe symbolpolitikken, der ødelægger de tilbud, som rent faktisk fungerer.
Stop heksejagten på de private botilbud og begynd at tage fat dér, hvor problemerne faktisk opstår. De godkendte private tilbud er ikke fjenden, de er tværtimod en del af løsningen.
Det er altså ikke markedet, der fejler – det er den politiske styring.

(Indlæg bragt d. 28. september i Avisen Danmark)