Regeringen svigter havarealerne

Den katastrofale tilstand i store dele af vores havmiljø kræver både aktiv og passiv genopretning. Ellers svarer enhver genopretningsindsats til at sætte et Disney-plaster på et blødende kødsår.

I Liberal Alliance og Alternativet er der meget, vi ikke er enige om. Men det betyder ikke, at vi er ude af stand til at finde fælles fodslag på mange områder. For eksempel er vi rørende enige om, at vi alle har en forpligtelse til at passe langt bedre på vores natur – både på landjorden og på havet.

Særligt sidstnævnte er som bekendt under et kolossalt pres, da tilstanden i store dele af det danske havmiljø er decideret katastrofal. Derfor er vi på den ene side positive, fordi regeringen vil afsætte midler til at sætte skub i den aktive genopretning af de havarealer, der er udpeget som særlig beskyttelsesværdige. Men på den anden side er vi dybt bekymrede for regeringens manglende anerkendelse af, at aktiv genopretning simpelthen ikke er nok, hvis der ikke parallelt slås et slag for yderligere passiv genopretning.

For hvis man kun fokuserer på aktiv genopretning i form af f.eks. at udplante ålegræs eller lave stenrev, vil det i bedste fald resultere i en minimal forbedring af de havområder med de allerstørste presfaktorer. I værste fald vil arbejdet og pengene være decideret spildte omkostninger, idet presfaktorerne i mange af havområderne er så omfattende, at hverken ålegræs eller stenrev vil have nogen som helst effekt.

Derfor nytter det ikke noget at negligere de mange former for passiv genopretning, vi kan gøre brug af ved at mindske og helt udfase negative påvirkninger. Det kan man f.eks. formå ved at sætte en stopper for indvending af råstoffer, for klapning og for fiskeri med bundskrabende redskaber i de særligt beskyttelsesværdige havområder. Og lad os gøre det meget klart: Hvis regeringen ikke indser dette faktum, sættes der udelukkende et Disney-plaster på et blødende kødsår.

I Liberal Alliance og Alternativet opfordrer vi derfor på det kraftigste regeringen til at vågne op til dåd og anerkende behovet for passiv genopretning. For der vil være rig mulighed for at tage bestik af vores budskab i forbindelse med de kommende forhandlinger om aftalen bag de to kommende naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund samt i forbindelse med den forestående fiskeriaftale.

Og konsekvenserne af ikke at tage budskabet alvorligt er ganske enkelt for graverende, til at vi har fantasi til at forestille os, at regeringen vil nægte at lytte til os.

For én ting er at svigte genopretningen af vores havarealer ubevidst. Det er straks værre, hvis man gør det bevidst.

Af: Pernille Vermund & Torsten Gejl (Å)

(Indlæg bragt i Politiken d. 8/4-2025)