Pernille Vermund
5. februar 2024

Den 77-årige demente mand sad alene på sin seng på plejehjemmet med en bakke med mad foran sig og hænderne smurt ind i afføring.

De to voksne døtres fortælling om, hvordan de havde fundet deres far hjælpeløs og forladt, var hjerteskærende. Men deres historie er desværre ikke enestående.

Alt for mange af os har oplevet, hvordan ældreplejen, ligesom mange andre dele af vores velfærdssystem, er blevet umenneskelig og umyndiggørende.

Marineret i love og regler har politikere i årevis ladet plejen sande til i bureaukrati, detailstyring og ensretning.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, og alligevel frygter langt de fleste af os at ende vores dage på et plejehjem.

Min egen mor døde i sommer efter et langt forløb på plejehjem. Det har sat dybe spor. Hvor har jeg fældet mange tårer, når jeg er gået derfra.

Der er masser af både søde, omsorgsfulde og dygtige medarbejdere i vores ældrepleje. Men alt for ofte oplever man som pårørende, at medarbejderne sidder bag en skærm frem for at bruge tiden sammen med de ældre.

Det er ubærligt at være vidne til. Et opgør med det regeltyranni, der stjæler medarbejdernes dyrebare tid fra borgerne, er en helt afgørende prioritet for Liberal Alliance i de kommende forhandlinger om en ældrereform.

Det handler om tillid til de ansatte og respekt for borgerne. Vi skal give friheden og ansvaret tilbage til de ansatte, der leverer vores kernevelfærd – og selvbestemmelsen tilbage til borgerne.

Vi skal give friheden og ansvaret tilbage til de ansatte, der leverer vores kernevelfærd.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d.5/2-2024)