Gaslighting og tankepoliti fra den politiske elite ender aldrig med at kaste noget godt af sig

De tider, hvor nogen vovede at forsøge at gaslighte befolkningen til at tro, at indvandring fra Stormellemøsten var den største gave til menneskeheden, siden penicillinen blev opdaget, er – med yderst få undtagelser – forbi.

Der hersker ikke en generel mangel på sager, der skaber forargelse på de sociale medier. Men tillad mig alligevel at slå ned på to af ugens mest forargelsesgenererende sager i mit X-feed.
I Strasbourg har bystyret bestemt, at det bedste udtryk for »byens sødme« (La douceur de ville) i en brandingkampagne er en hijabklædt bedstemortype med det karakteristiske nordafrikanske kvindenavn Nacera.

I forbifarten bør det nævnes, at det i Frankrig er forbudt at bære hijab i det offentlige skolevæsen, fordi det anses for at underminere den grundlæggende verdslighed, republikken bygger på.

I Köln, omtrent tre hundrede kilometer længere nede ad Rhinen, vil bystyret ikke stå tilbage for Strasbourg. Derfor har man skudt skatteborgernes penge i en stort anlagt kampagne med temaet »Ja zu Migration« (»Ja til migration«, red

Her kan man for eksempel læse, at »Migration ist die Mutter aller Lösungen für die Zukunft«. Altså at migration er alle fremtidsløsningers moder.

Jeg har svært ved at tro andet end, at det stærkt indvandringskritiske franske Rassemblement National gnider sig i hænderne ved synet af Strasbourgs brandingkampagne. Ligesom det forekommer mig oplagt, at tyske Alternative für Deutschland – ligeledes indvandringskritisk – sender en varm tanke til de mennesker på Kölns rådhus, der har besluttet at sende så mange borgere i deres retning ved næste valg.

Det mærkelige, når de to bystyrer i henholdsvis Strasbourg og Köln gør så meget hjælpsomt for det hårde højre, er, at ingen af byerne bliver regeret fra den side af det politiske spektrum.

I Strasbourg har den grønne Jeanne Barseghian båret borgmesterkæden siden 2020. I Köln er magten lige skiftet fra den uafhængige, men centrum-venstrestøttede Henriette Reker til SPD’eren Torsten Burmester.

De tider, hvor nogen vovede at forsøge at gaslighte befolkningen til at tro, at indvandring fra Stormellemøsten var den største gave til menneskeheden, siden penicillinen blev opdaget, er – med yderst få undtagelser – forbi.

At påstå, at indbegrebet af Roskilde – som Strasbourg i henseende til kulturel pondus kan sammenlignes med – er en folkepensioneret bedstemor i hijab, er så bimlende åndssvagt, at ingen ville vove det. Selvfølgelig er det ikke det – og det ved alle, der har tankekraft nok til selv at snøre deres sko.

At påstå i fuld alvor, at vejen frem for en dansk by var endnu flere mennesker af samme aftapning som dem, der for kun ti år siden foranstaltede et af de største masseovergreb på kvinder, nogen kunne erindre, som det skete i Køln, ville blive mødt med et kombineret vredes- og latterbrøl.

Jeg synes, at vi i Danmark nogle gange er tilbøjelige til glemme, hvilken velsignelse det er, at vi kan tale nogenlunde frit og frejdigt om tidens største problemer. Herunder de udfordringer, årtier med ansvarsløs indvandring har medført.

Det er en frihed, man så langtfra nyder godt af i resten af Europa. For nylig ville venstrefløjen i Europa-Parlamentet for eksempel gerne have mere opmærksomhed på overgreb imod kvinder. Samtidig med, at den ville forbyde, at parlamentet diskuterede konsekvenserne af masseindvandringen fra Stormellemøsten.

I Danmark har vi statistikker, som det er helt okay at diskutere, og som entydigt viser, at de to ting hænger sammen.

Min pessimisme, når det gælder fremtiden i de lande, hvor gaslighting og tankepoliti stadig er strategier, den politiske elite anser for acceptable, er stor. Selvom jeg af natur er optimist, kan jeg ikke forestille mig blot et enkelt scenario, hvor den politiske fremgangsmåde ender med at kaste noget godt og gavnligt af sig.

Henrik Dahl er sociolog, forfatter og MEP for Liberal Alliance

Jeg synes, at vi i Danmark nogle gange er tilbøjelige til glemme, hvilken velsignelse det er, at vi kan tale nogenlunde frit og frejdigt om tidens største problemer. Herunder de udfordringer, årtier med ansvarsløs indvandring har medført.

(Indlæg bragt d. 2. oktober i Berlingske)