Danskerne vil have atomkraft
Tiden med ”Atomkraft – nej tak” er forbi.
55 pct. af danskerne ville ifølge den seneste meningsmåling stemme ja til at ophæve forbuddet mod atomkraft og opføre atomkraftværker i Danmark, hvis der i morgen var folkeafstemning om de spørgsmål. Og det er ikke bare et snævert flertal af danskerne, som ønsker kernekraft herhjemme.
Der er i dag dobbelt så mange, som vil stemme ja til opførslen af atomkraftværker i Danmark, som der vil stemme nej.
Alligevel holder regeringen krampagtigt og reaktionært fast i ”Atomkraft – nej tak”-linjen.
Størstedelen af støtterne af atomkraft findes ikke overraskende i partierne i den blå blok. I alle blå partier – inklusive Venstre – stemmer et overvejende flertal for at fjerne forbuddet mod brugen af atomkraft.
Men det interessante er, at vi nu også ser stor opbakning til kernekraft i et parti på venstrefløjen. Målingen viser, at hele 41 pct. af Socialdemokratiets egne vælgere også støtter brugen af atomkraft i Danmark. Kun 33 pct. af partiets vælgere er direkte imod. De resterende 25 pct. svarer ”ved ikke”.
Socialdemokratiets Dan Jørgensen var ellers skråsikker i sit syn på atomkraft i et interview i november i forbindelse med sin nye rolle som energi- og boligkommissær i Europa-Parlamentet: »I Danmark er vi generelt ikke for atomkraft. Og jeg tvivler på, at vi nogensinde får det.«
Men Dan Jørgensen, tal for dig selv. For Danmark er for atomkraft – de danske vælgere er i hvert fald. Og var det alene de socialdemokratiske vælgere, der skulle stemme i morgen, ville der være et simpelt flertal for at fjerne forbuddet mod atomkraft.
Flertallet af danskerne ønsker grøn energi fra danskproduceret atomkraft. En stabil, grøn energikilde, som også leverer grøn strøm, når Solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Derfor fremstår det mest af alt reaktionært og stædigt, når regeringen fortsat insisterer på at bygge klimaindsatsen på et skrøbeligt fundament af dyre prestigeprojekter, der et efter et har slået fejl.
Der er under Mette Frederiksens tid som statsminister efterhånden mange eksempler på glorificerede, men fejlslagne klimaprojekter fra regeringens hånd. Energiøen i Nordsøen er et eksempel. En hjørnesten af et projekt i regeringens klimaindsats, som nu er sat på pause.
Det skulle have dækket forbruget af el for omkring 10 millioner husstande i hele Nordeuropa, men udbuddet er nu udskudt mindst tre år, fordi det er for risikabelt og dyrt for skatteyderne.
Seneste eksempel var i december, hvor regeringen endte med at få nul bydere til det største udbud af havvind i danmarkshistorien – en hjørnesten i den grønne omstilling.
I samme måned oplevede vi i Danmark det vejrfænomen, tyskerne kalder dunkelflaute – som groft oversat er såkaldt dødvejr på dansk. Perioder, hvor vinden ikke blæser, og Solen samtidig ikke skinner, hvorfor danskerne derfor var nødsaget til at få el fra sorte energikilder som olie-, kul- og gaskraftværker, fordi vi netop ikke havde et alternativ til vind- og solenergi.
Her kunne atomkraft have dækket en stor del af forbruget med grøn energi i stedet.
Danskerne har forstået det. Lad os håbe, at regeringen følger trop.
(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 19. januar 2025)