Det bløde børnesyn er ved at kvæle roen i klasselokalet

Helena Artmann Andresen
8. december 2025

Når intet får konsekvens, svigter vi både lærerne, fællesskabet og barnet selv.

NÅR I SIGER »børn gør det så godt, de kan«, lyder det smukt – men det børnesyn ødelægger folkeskolen.

Jeg er oprigtigt bekymret for folkeskolen. Uro, lærerflugt, mislykket inklusion, tab af autoritet, utallige vikartimer, et haltende forældresamarbejde, dårlige økonomiske prioriteringer, kommunale børnesyn og generel overregulering presser skolerne i bund.

Jeres svar er altid flere ressourcer, tolærerordninger, lavere klasseloft og at lytte til barnet. Det lyder godt, men det er et fattigt svar. Det løser ikke problemerne. Der er brug for ro og orden, før en lærer kan bedrive god undervisning, og før eleverne trives. Det kræver, at lærerne har reel mulighed for konsekvenspædagogik og kan tage autoriteten på sig. Det er desværre udfordret på rigtig mange skoler, når det bliver skolens rammer, den er gal med, og aldrig elevens opførsel.

Hvorfor? Blandt andet fordi organisationer som Red Barnet, Unicef, Røde Kors og det statslige Børneråd nærmest udskammer lærere, der gør brug af ordensbekendtgørelsen. I bytter bevidst ordet konsekvens ud med ordet straf og fortæller mellem linjerne, at lærere, der gør brug af bekendtgørelsen, har det forkerte børnesyn.

Kommunerne nedsætter organisationers børnesyn i stride strømme ned over folkeskolen og med anbefaling fra Socialministeriet, selvom undervisningsministeren taler imod det.

DET SKAL HAVE konsekvenser ikke at opføre sig ordentligt eller når man ødelægger undervisningen for sine klassekammerater. I svigter resten af klassen, når I konsekvent tager parti for den elev, der forstyrrer eller udviser voldsom adfærd. Men I svigter også dén elev. For det er ydmygende for et barn at opføre sig så dårligt.

I siger, man ikke må ekskludere elever. Men jeg vil langt hellere sende en elev uden for døren i fem minutter end se et barn ekskludere sig selv fra fællesskabet, fordi dårlig opførsel ikke irettesættes.

I stopper det ikke bare ved at høre de bagvedliggende grunde (som man skal). Men fordi ens forældre skal skilles, eller man har haft en dårlig morgen, skal det ikke give lov til at slå sine klassekammerater eller råbe i timen. Børns opførsel kan altid forklares, men skal ikke altid forsvares.

Vi skal ruste og myndiggøre eleverne til deres fremtid. Lærerne skal tage ansvar for og ikke fra eleverne. Folkeskolen fortjener voksne, der tør stille krav. Børn vokser ikke af fraværet af grænser de vokser af voksne, der sætter dem. Det ansvar skylder vi både eleverne, lærerne og fællesskabet.

(Indlæg bragt i Politiken d. 8. december)

Fingrene væk fra de frie skoler, Mattias Tesfaye

Helena Artmann Andresen
28. november 2025

Fingrene væk fra de frie skoler, Mattias Tesfaye Socialdemokratiet bryder sig ikke om frie skoler. Sådan har det været lige så længe, at nogen kan huske.

Derfor overrasker det heller ikke, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) hælder regulering ud over de frie skoler , men det gør det ikke til en god idé.
De frie skoler er generelt velfungerende, fordi de er frie. De bestemmer i vid udstrækning deres egne regler og rammer, og hvis man er forælder, tager man en lidt større risiko, hvis man vælger en fri grundskole, end hvis man vælger en folkeskole til sine børn.

Fri- og privatskoler kan nemlig gå konkurs, de kan miste elever, og de kan lukke helt af sig selv, hvis de ikke er gode nok – og det gør de. Der er hvert år frie skoler, der lukker, fordi forældrene har valgt dem fra.

Når Mattias Tesfaye nu indfører regler, der skal regulere skolernes optag af elever og deres muligheder for at opsige samarbejdet med familier, så er det for mig at se ikke ud fra en særlig omtanke for de relativt få forældre, der har følt sig dårligt behandlet af enkelte skoler.

Nej, det er ud fra den generelle betragtning, at folkeskolen står sig bedre, hvis man stækker de frie skoler.

Det er jeg helt og aldeles uenig i. Jeg vil langt hellere give folkeskolen mere frihed, så det bliver mere spændende at være lærer, pædagog og skoleleder i folkeskolen, og så eleverne kan få en bedre undervisning. Familierne skal have flere gode skoler at vælge imellem.

I stedet for at trække de frie skoler ned burde vi løfte folkeskolen op.

Undervisningsministeren burde vise mere respekt for de cirka 20 procent af familier med skolesøgende børn, der har valgt en fri grundskole.

Så; kære Mattias Tesfaye, hold fingrene fra de frie skoler!

(Indlæg bragt i Berlingske d. 28. november)

Danske værdier skal dyrkes i folkeskolen

Helena Artmann Andresen
6. maj 2025

Folkeskolen bør afspejle vores grundlæggende liberale, demokratiske, individorienterede, ligestillede og meritokratiske samfund.

Skolen skal således være et sted, der udover at udvikle elevernes faglige færdigheder danner eleverne, så de opnår en fornuftig forståelse for danske værdier, og så de jævnfør folkeskolens formålsparagraf forberedes til at indgå i et »samfund med frihed og folkestyre«. Derfor skal eleverne selvsagt også præsenteres for de værdier, som Danmark og mange andre vestlige lande er bygget på, dvs. ytringsfrihed, demokrati, retssikkerhed mv. Men de skal også lære om emner og begivenheder, som har eller har haft stor betydning for det danske samfund, f.eks. Muhammed-krisen. Muhammed-krisen er måske den begivenhed, som udover koranafbrændingerne har afspejlet en af de største forskelle på danske og muslimske værdier. Muhammed-tegningerne satte groft sagt pisset i kog hos troende muslimer, og afbrændinger af det danske flag var ikke et særsyn i den islamiske verden. Men tegningerne førte også til diplomatiske udfordringer og til trusler mod tegnere og aviser, der valgte at bringe tegningerne. Også herboende muslimer kritiserede tegningerne og mente, at de var en hån imod deres religion. De ville have tegningerne fjernet. De ville tilsidesætte ytringsfriheden. Men i Danmark skal man kunne sige og tegne, hvad man vil, uden at blive udsat for dødstrusler og andre ubehagelige episoder og det skal eleverne selvfølgelig også lære. At ytringsfriheden er et faktum her i landet, som vi ikke vil gå på kompromis med. Eleverne skal også præsenteres for emner som antisemitisme, Holocaust, social kontrol og æresrelateret vold. For vi må indse, at visse befolkningsgrupper, selv i Danmark, har deres værdier et forkert sted. I nogle indvandrermiljøer er det en gængs opfattelse, at Israel ikke længere skal eksistere, at kvinder er andenrangsborgere, og at homoseksualitet er en synd. Vores danske værdier bygger på frihed, ligestilling mellem kønnene og muligheden for at elske, hvem man vil. Børn skal selvfølgelig præsenteres for danske værdier i løbet af deres skolegang, så de er i stand til at indgå i det danske værdifællesskab, og så udanske værdier og opfattelser ikke går i arv i indvandrermiljøerne. For alle elever har krav på at arve de kulturelle værdier, som vores samfund er bygget på – uanset hvilken baggrund de eller deres forældre har. Desværre frygter mange lærere at skulle undervise i Muhammedkrisen. F.eks. svarer en tredjedel af de adspurgte samfundsfags- og historielærere i en tidligere undersøgelse, at de enten i ”nogen”, i ”høj grad” eller i ”meget høj grad” ville være bekymrede for deres sikkerhed, hvis de i fremtiden skulle vise tegninger af profeten Muhammed. Lærere skal selvfølgelig ikke være bange for at gå på arbejde – derfor foreslår Liberal Alliance, at eksperter nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet skal undervise eleverne på de folkeskoler, hvor der er integrationsudfordringer. På denne måde sikres det, at den enkelte lærer kan gå trygt på arbejde, mens eksperterne vil besidde de rette kompetencer og værktøjer til at håndtere eventuelle opstående konflikter.
(Indlæg bragt i Jyllands-posten 3. maj 2025)

LA om vold i folkeskolen: Mattias Tesfaye må træde i karakter og sikre lærernes ytringsfrihed

Helena Artmann Andresen
7. april 2025

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bør slå i bordet, når det handler om lærernes ytringsfrihed og krav på personlig sikkerhed i klasselokalet.

Berlingske Tidende har de seneste måneder afdækket en frygtelig voldskultur, der hersker på en lang række folkeskoler i Danmark.

Som om volden ikke var nok i sig selv, viser det sig nu også, at lærere, der fortæller offentligt om volden, risikerer at komme under pres af den kommunale forvaltning og deres egen ledelse.

Nogle steder tysses volden ned, andre steder kaldes lærere til orden, hvis de har udtalt sig offentligt om vold på deres skole.

Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Vi kan ikke komme volden til livs, hvis vi ikke kan tale om den.

Lærere, der fortæller om vold i klasselokalet, skal ikke indkaldes til tjenstlig samtale, men i stedet have et venligt klap på skulderen samt ubetinget støtte til at håndtere de udfordringer, der kommer ved at skulle undervise i et uroligt og til tider truende miljø.

Når skolelederne tier, må ministeren tale højt
Der tegner sig dog desværre et billede af, at lærere, som lægger kortene på bordet, oplever, at de bliver mødt af tavshed og udskamning. Dette har modige lærere som Rikke Johansen og Geeti Amiri berettet om.

Som parti oplever vi også at blive kontaktet af lærere, der fortæller lignende historier, men som ikke tør stå frem af frygt for deres position.

Der ligger altså en kæmpe opgave foran os, hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) må forventes at svinge taktstokken over for alle implicerede parter.

”Sammen om skolen,” der blev oprettet i 2021, har til formål at skabe en fælles ramme og dialog om folkeskolen ved at inddrage relevante organisationer som Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og naturligvis folkeskoleforligskredsen.

Jeg oplever møderne som positive, men til tider også lidt tandløse.

Jeg savner, at undervisningsministeren adresserer emner, der er tabubelagte, men som også er helt afgørende for, at vi kan have en velfungerende folkeskole.

Jeg vil derfor opfordre ministeren til at sætte både ”vold i folkeskolen” og ”lærernes ytringsfrihed” på dagsordenen næste gang, vi mødes.

Når lærernes ytringsfrihed krænkes, er det nemlig kommunerne (KL) og skolelederne (Skolelederforeningen), der har det konkrete ansvar.

Det er konkrete kommuner og konkrete ledere, der vælger at feje problemenerne ind under gulvtæppet i stedet for at se dem i øjnene, så de kan blive løst.

Ministeren må melde klar besked
Det er muligt, at en sådan dagsorden vil tage en bid af den gode stemning, men jeg mener, vi har et fælles ansvar for, at lærere og elever kan gå trygt i skole.

Derfor er det også oplagt, at vi taler om vold og ytringsfrihed på de fælles møder og bliver enige om, hvilke retningslinjer der gælder.

Undervisningsministeren bør gøre det krystalklart for skoleorganisationerne, at de har et ansvar for at bekæmpe volden, og at det er uacceptabelt at bede lærere, der har været udsat for vold, om at stikke piben ind og fortsætte, som om intet var hændt.

Jeg forventer, at han i utvetydige vendinger gør det klart, at organisationerne skal bakke lærerne op, så de kan håndtere volden i stedet for at tysse problemerne ned. Parterne omkring folkeskolen må sammen forsvare det trygge undervisningsrum og lærernes ytringsfrihed.

Jeg ser derfor frem til ministerens initiativ og til næste møde i ”Sammen om skolen.”

(Indlæg bragt i Altinget d. 7/4-2025)