Justitsministerens masseovervågning vil være privatlivets død

Steffen Larsen
15. maj 2025

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) blev forleden i ellevte time og gudskelov for det tvunget til at udskyde behandlingen af en ny

… PET-lov, som de facto vil indebære masseovervågning af danskerne. Den vil give PET mulighed for systematisk at indsamle data fra offentligt tilgængelige kilder f.eks. opslag og kommentarer på sociale medier samt data fra andre forvaltningsmyndigheder, som f.eks. helbredsoplysninger, oplysninger om biblioteksudlån, adressehistorik, kontakt med psykiatrien osv. Derudover vil loven give PET mulighed for at købe danskernes data såsom lokationsdata indsamlet via apps. Og det vil vel og mærke være PET selv, der egenhændigt vurderer, om oplysningerne er relevante for deres opgaveløsning.
Der vil således være intet krav om f.eks. mistanke, før en vilkårlig borger ender under statens lup og bliver udsat for massiv overvågning med en kolossal indskrænkning af retten til privatliv til følge. Jeg og Liberal Alliance har ikke tænkt mig at se igennem fingrene med sådan et lovgivningsmæssigt makværk, som Hummelgaard på trods af at han selv beskriver loven som ekstremt kompleks afviser at afholde en åben høring om. For hvis PET-loven indføres i dens nuværende form, vil det udgøre en markant og grundlæggende ændring i, hvordan den danske stat ser på borgerne. En ændring, som er umådeligt svær at tilbagerulle, uden at skaden allerede er sket. Traditionelt vil man i Danmark ligesom i ethvert andet liberalt retssamfund nemlig kun undersøge og overvåge en borger, hvis der er reelle mistænkelige forhold, der berettiger en beslutning om at undersøge borgernes gerninger nærmere.
Med Hummelgaards masseovervågningslov går man i stedet i en retning, som vi snarere er vant til at kæde sammen med slyngelstater, George Orwell-noveller og det kinesiske kommunistparti. Loven gør nemlig decideret vold på førnævnte princip ved at åbne op for konsekvent og konstant overvågning af borgerne, hvilket jo i praksis gør alle borgere til evigt mistænkte. Hvem taler du med? Hvem skriver du med? Hvad skriver du? Hvad fejler du? Hvor tit går du til læge? Har du en diagnose? Hvor bor du? Hvor går du henne? Hvor arbejder du? Hvad tjener du? Hvad mener du? Svarene på spørgsmål som disse kan være dybt private, men med den nye PET-lov vil danskerne være nødsaget til at give afkald på denne del af deres privatliv. Og det vil med statsgaranti påvirke os alle at blive overvåget i sådan et afsindigt omfang. Pludselig vil vi have mere at miste. Vi vil turde mindre. Vi vil mene mindre. Vi vil være mindre. For vi kan jo alle risikere i ethvert tænkeligt monument, at alt lige fra hverdagens trivielle gerninger til vores dybeste hemmeligheder bliver registreret og brugt imod os.
Derfor glæder jeg mig over, at det er lykkedes at spænde ben for Hummelgaard og SVM-regeringens planer i første omgang. Men tag ikke fejl: Vi bør ikke fejre denne lille sejr i udpræget grad, for hvis ikke alle gode kræfter vågner op til dåd og bekæmper justitsministerens agenda, vil loven blive stemt igennem på den anden side af sommeren. Det må for alt i verden ikke ende med at blive udkommet. For hverken nulevende eller fremtidige danske generationer fortjener at være genstand for statens konstante overvågning og mistillid. Det er Socialdemokratiets drømmesamfund det er ikke danskernes. Det vil med statsgaranti påvirke os alle at blive overvåget i sådan et afsindigt omfang.
(Indlæg bragt i Helsingør Dagblad d. 15. maj).

Vi er til grin for vores egne skattekroner i sagen om blodpenge i moskéer

Steffen Larsen
28. oktober 2024

Den seneste tid er vi blevet vidner til en håndfuld skræmmende afsløringer af hændelser i moskéer i Danmark. Politiaflytninger af blodpengeforhandlinger med bandemedlemmer i Al-Hidayah-moskéen.

Vidner, der pludselig ikke kan huske noget fra gerningsstedet.

Fupnumre med adresser og foreninger, så man kan få fingrene ned i kommunekassen. Suspekte forbindelser mellem Imam Ali Moskéen og det iranske præstestyre.

Socialdemokratiske byrådsmedlemmer i Erdogans moskénetværk.

Lige nu udfordrer dele af de muslimske miljøer den danske retsstat.

De bygger parallelle retssystemer og går uden om vores fælles institutioner og regler. Og de udgør en trussel mod borgernes sikkerhed og frihed.

Det er i det hele taget absurd, at vi i den danske offentlige debat kan læse om blodpenge, muslimske mæglingsråd, shariadomstole og klaner under indlandsstof.

Men lige så absurd er det, at vi ikke har bedre muligheder for at gøre noget ved det.

Længe har Danmark ladet stå til, alt imens islamistiske mørkemænd har opbygget parallelle systemer og institutioner, der aktivt forsøger at undergrave det danske retssamfund og vores demokratiske værdier.

Man har ikke ladet stå til at ond vilje. Men en naivitet har præget stilstanden og måske endda skabt en berøringsangst.

For Danmark er et tillidssamfund.

Vi har over flere århundreder opbygget en kultur, hvor vi stoler på hinanden – og stoler på vores myndigheder. Det betyder også, at vores systemer er bygget på den tillidskultur. Det har mange positive konsekvenser. Men det gør dem også sårbare. Og dybt religiøse – nogle gange også dybt kriminelle – islamistiske netværk udnytter lige nu sårbarheden i den danske tillidskultur.

Ahmed Akkari, tidligere imam og talsmand for en protestgruppe under Muhammed-krisen, beskriver i bogen ”Min afsked med islamismen”, hvordan islamistiske netværk kan den danske foreningslovgivning til fingerspidserne og formår at malke kommunekassen til diverse projekter, der i virkeligheden kanaliserer penge tilterrorsympatisører.

I 2018 indviede Joy Mogensen, der dengang var borgmester i Roskilde Kommune, byens tyrkiske Ayasofya-moské. Den nye moské var ejet af Diyanet, som ifølge flere forskere er tæt knyttet til Erdogan.

Joy Mogensen afviste at tro på de forskere. »Måske vil nogle kalde mig naiv. Men jeg vælger altså at tro på mine medborgere her i Roskilde,« udtalte hun til Kristeligt Dagblad. Diyanet-moskéerne bruges aktivt som spioncentraler og som redskab til at forfølge politiske modstandere af Erdogan-regimet.

Joy Mogensens udtalelse er symptomatisk for den danske tilgang.

Vi antager, at alle vil det bedste.

Men i praksis har vi brugt skattekroner på at finansiere islamiske foretagender, der aktivt modarbejder Danmark og Vesten. Den seneste afsløring af blodpengeforhandlinger knyttet til Al-Hidayyah-moskéen har samtidig vist, at de har fået 137.257 kr. i tilskud fra kommunen.

Som en islamforsker udtaler det, svarer det til, at »Københavns Kommune nærmest driver en moské«.

Det er tid til, at vi omsætter erkendelse til handling.

Hvert et tiltag, som kan gøre det mere træls at være samfundsundergravende islamist, er et godt tiltag.

Liberal Alliance presser på over for regeringen. Vi trækker både kirkeministeren og justitsministeren.

Vi skal foretage en grundig undersøgelse af det juridiske grundlag for at kunne lukke moskéer med suspekte forbindelser.

Vi kan ikke tillade, at danske skattekroner bruges på at underminere vores nations værdigrundlag.

Vi skal konstant kæmpe for at bevare og forsvare vores liberale, demokratiske samfundsinstitutioner.

Det indebærer selvfølgelig også, at man aktivt skal modarbejde dem, der aktivt undergraver vores samfund.

Og dét skal vi gøre med alle de midler, vi kan.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 28/10-2024)

Legalisering af cannabis vil skabe mindre kriminalitet og mere tryghed

Steffen Larsen
11. september 2023

Det siges, at gamle vaner dør svært. Det hovedløse danske forbud mod cannabis er en af de gamle vaner, der forvolder flere problemer, end det løser, og som vi politikere desværre ikke har fået gjort det af med.

Siden slumstormerne for et halvt århundrede år siden overtog Christiania, har det danske cannabis-forbud med jævne mellemrum været et fast emne i den offentlige debat.

For nyligt blussede debatten endnu engang op, da Christianias beboere besluttede sig for at blokere adgangen til Pusher Street for at stoppe den ulovlige handel med cannabis, der finder sted ved højlys dag.

Og kaster man et blik på nye målinger, er det faktisk ikke kun christianitterne, der gerne vil stikke en kæp i hjulet på bandernes organiserede kriminalitet.

Mere end hver anden dansker går nemlig også ind for at legalisere cannabis. I Liberal Alliance synes vi ikke, den holdning er helt skæv.

Statskontrolleret legalisering
I dag er det nemlig sådan, at alle danskere – hvad end det er børn eller misbrugere med brug for hjælp – har muligheden for at bytte et par sammenkrøllede pengesedler til grønne cannabis-planter.

For på bandernes uregulerede sortbørsmarked står Pusher Street åben for enhver, og ingen kan med sikkerhed vide, hvad der præcis bliver solgt.

Hvis vi legaliserede cannabis og solgte det på regulerede vilkår, kunne vi både sikre produktets kvalitet, og at det ikke bliver solgt til børn eller misbrugere med brug for hjælp.

Men en legalisering af cannabis ville også betyde, at bandernes økonomisk grundlag blev slået i stykker.

Opgørelser viser nemlig, at den danske hash-handel hvert år forløber sig til mere end en milliard kroner.

Med en statskontrolleret legalisering ville indtægterne for salget lande i den danske statskasse, hvor det kunne finansiere fremtidens velfærd i stedet for at give næring til Danmarks kriminelle underverden.

Øge trygheden
Foruden de økonomiske argumenter vil en legalisering også forventes at bidrage til et mere trygt og sikkert samfund.

Vender man blikket mod lande som Canada og Portugal, der har legaliseret cannabis, førte det nemlig til markant mindre narkorelateret kriminalitet, færre gadekonflikter mellem de konkurrerende bander og et dyk i antallet af voldelige opgør over territorier.

Hertil kommer også, at det danske retsvæsen og politi ville få frigivet en masse vigtige ressourcer, som i stedet vil kunne bruges på andre vigtige opgaver.

Fordelene ved at legalisere cannabis synes altså at stå i kø.

Liberal Alliance er vores holdning til, hvordan legaliseringen skal finde sted i praksis ikke noget, der står mejslet i granit.

Men et godt sted at starte kunne være med en prøveperiode på fem år, hvor salget vil foregå fra offentlige salgssteder, der kan sikre ordnede forhold og bidrage med information fra uddannet personale.

Det vil ikke blot trække tæppet væk under bandernes økonomi, skabe færre misbrugere, mindre kriminalitet og mere tryghed.

Det vil også gøre, at vi tager et skridt i retningen mod et mere frit samfund, hvor gammel vanetænkning ikke står i vejen for sund fornuft.

(Indlæg bragt på Altinget.dk d. 11. september 2023).

Hjælp Christiania, legaliser cannabis

Alexander Ryle
16. august 2023

Vi politikere bør hjælpe christianitterne ved at legalisere cannabis og dermed stikke en kæp i hjulet på bandernes og rockernes organiserede kriminalitet.

Siden slumstormerne for et halvt århundrede siden overtog Christiania, har debatten om staden med jævne mellemrum været et fast emne i den offentlige debat. Senest er debatten blusset op, da nogle af Christianias beboere for nyligt besluttede sig for at blokere adgangen til Pusher Street for at forhindre bandernes ulovlige hashhandel. Men det er faktisk ikke kun christianitterne, der gerne vil sætte en stopper for den ulovlige hashhandel.

En ét år gammel meningsmåling dokumenterer nemlig, at mere end hver anden dansker går ind for at legalisere cannabis og i stedet lade staten stå for salget.

I Liberal Alliance synes vi ikke, at det er en helt skæv holdning. På nuværende tidspunkt har Gud og hvermand nemlig mulighed for at slentre ind på Pusher Street og købe ulovlig hash, uden at det får nogen konsekvenser. Ingen kan med sikkerhed vide, hvad fryseposerne med grønne planter indeholder, og både børn samt misbrugere med brug for hjælp har i dag adgang til det uregulerede marked.

Hvis man legaliserede cannabis og lod staten regulere det på lige fod med eksempelvis alkohol, kunne vi derfor både sikre produktets kvalitet, og at børn samt misbrugere ikke fik adgang. Hertil kommer også, at en legalisering af cannabis ville trække tæppet væk under banderne og rockernes økonomi.

I Canada og Portugal, hvor man har legaliseret cannabis, viste det sig nemlig, at det ledte til markant mindre narkorelateret kriminalitet og førte til mange færre gadekonflikter og voldelige opgør over territorier. Noget tyder altså på, at en legalisering af cannabis også vil bidrage til at skabe mere tryghed og sikkerhed.

I Liberal Alliance vil vi derfor legalisere cannabis i en prøveperiode på fem år, hvor salget vil foregå fra offentlige salgssteder, der kan sikre ordnede forhold og bidrage med information fra uddannet personale. Vi politikere skylder nemlig at levere et bedre alternativ end den nuværende falliterklæring af en model, der giver næring til banderne, gør flere til misbrugere og fører til mere kriminalitet og utryghed.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 16. august 2023)