
Peter Larsen, byrådsmedlem i Thisted Kommune og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, skifter medlemskabet af Venstre ud til fordel for Liberal Alliance.
Liberal Alliance har i dag fornøjelsen af at kunne byde endnu et nyt byrådsmedlem velkommen i folden i form af det forhenværende Venstre-medlem, Peter Larsen.
”Jeg er enormt glad for at blive en del af Liberal Alliance, hvor jeg ser meget frem til at fortsætte mit arbejde for at øge friheden og sikre større lokal beslutningskraft i vores kommune og region,” lyder det fra Peter Larsen i kølvandet på skiftet.
Peter har været medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune siden 2014 samt medlem af regionsrådet i Region Nordjylland siden 2022. Aktuelt er han formand for Børne- og Familieudvalget i Thisted Kommune samt medlem af Udvalget for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling og Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland. Ved siden af sit politiske virke er Peter selvstændig ejendomsinvestor.
Lokalformand for Liberal Alliances lokalforening i Thisted, Mads Ingeman Kjærulf Vester, er begejstret over, at partiet nu bliver forstærket i form af en stærk og erfaren kandidat:
“Jeg glæder mig over at kunne byde Peter Larsen velkommen i Liberal Alliance. Nu er vi igen repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Thisted og Region Nordjylland. Peters store erfaring gennem hans arbejde i kommunal- og regionalpolitik bliver utvivlsomt en stor styrke for partiet ved kommunal- og regionrådsvalget i november.”
For kontakt og interview:
Peter Larsen, Byrådsmedlem i Thisted Kommune (25 10 17 94)
Mads Ingeman Kjærulf Vester, Lokalformand i Liberal Alliance Thisted (20 23 49 99)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (61 62 59 01)
Liberal Alliance har fået nye liberale kræfter i Region Sjælland og lokalforeningen LA Vestsjælland, da Helle Laursen Petersen har valgt at skifte til partiet fra Det Konservative Folkeparti.
Helle Laursen Petersen er en erfaren regionspolitiker, som særligt brænder for sundhedspolitik.
Hendes politiske mærkesager er blandt andet at sikre et sundhedsvæsen med patienten i centrum, bedre tilbud til unge med psykiske udfordringer og nedlæggelse af regionerne, som ifølge hende selv er et tungt og fordyrende lag i sundhedsvæsnet, som ikke tjener patientens interesse.
For Liberal Alliance er mindre administration og bureaukrati en mærkesag, og også dette vil Helle Laursen Petersen arbejde for. Hun ønsker blandt andet at give folkeskolerne i Kalundborg Kommune friere rammer til at indrette hverdagen og undervisningen, som den enkelte skole finder det bedst, ligesom vi også skal sikre bedre rammer for virksomhederne, så de og deres vækst ikke bremses af administration og bureaukrati.
Helle Laursen Petersen stiller desuden op for Liberal Alliance til kommunalvalget i 2025 i Kalundborg Kommune. Selv udtaler Helle Laursen Petersen om skiftet:
”Jeg kan i Liberal Alliance fortsætte mine politiske visioner og drømme uden kompromiser, og det ser frem til at gøre kommunalt i Kalundborg byråd og i de kommende to år som regionsmedlem i Region Sjælland.
Jeg har fortsat den største respekt for mine konservative kollegaer og gode venner, og det vil jeg fortsætte med i samarbejdet fremover. ”
I Liberal Alliance glæder vi os over skiftet, og Villum Christensen, der i dag er formand for LA Vestsjælland, siger følgende:
“Jeg glæder mig naturligvis over, at vi nu har to repræsentanter i regionsrådet og at Helle har vist interesse for også at opstille til byrådet i Kalundborg.
Helles erfaringsgrundlag og meget stærke stemme i Kalundborg kan kun blive en styrke for partiet.”
Ved yderligere spørgsmål og information, kontakt:
Helle Laursen Petersen, regionsmedlem for Liberal Alliance, Kalundborg Kommune: 20 21 27 66 / helle@focusqa.dk
Louise Juul Christensen, presse- og politisk rådgiver, Liberal Alliance: 61 62 43 80 / lalojc@ft.dk
Liberal Alliance og grønlandske Demokratiit indgår samarbejdsaftale
Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, og formand for Demokratiit, Jens-Frederik Nielsen, har i dag underskrevet en politisk samarbejdsaftale mellem de to partier.
Grønlandske Demokrattit og danske Liberal Alliance indgår et politisk samarbejde om at understøtte hinandens parlamentariske arbejde, udveksle løbende erfaringer og viden om forhold i hhv. Grønland og Danmark af fælles interesse. Partierne deler på lange stræk værdisæt, som er universelle og værd at kæmpe for med et stærkt fokus på frihed for såvel borgere og virksomheder.
”Vores to partier deler mange af de samme grundværdier og politiske ambitioner, og derudover er vi begge af den overbevisning, at et politisk samarbejde mellem ligesindede partier i Danmark og Grønland kun kan føre til gensidig gevinst. Derfor er jeg enormt glad for, at vi formaliserer samarbejdet med vores grønlandske kolleger i Demokratiit, som jeg har lært at kende over det seneste år og fået et meget godt indtryk af,” udtaler Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.
Formand for Demokratiit, Jens-Frederik Nielsen, ser tilsvarende frem til at indgå i et tættere samarbejde med sine danske kollegaer i Liberal Alliance:
”Vi står midt i en spændende og afgørende tid i forholdet mellem Grønland og Danmark. Uanset hvad udfaldet heraf bliver, så er der ingen tvivl om, at der i den nærmeste fremtid vil være et stort behov for en god dialog og et godt samarbejde. Her er det vigtigt for os i Demokraatit med en partner, der deler vores værdier og som har en grundlæggende respekt for Grønlands ønske om mere selvbestemmelse. En sådan partner mener vi at have fundet i Liberal Alliance,” udtaler han.
Samarbejdet vil på politisk niveau bl.a. medføre faste møder mellem de to partiformænd samt løbende dialog mellem Demokratiit og Liberal Alliances Grønlandsordfører om parlamentariske sager. Samarbejdet indebærer ligeledes, at Demokratiit kan deltage på Liberal Alliances gruppemøder, hvis partiet skulle opnå valg til Folketinget, og at partiernes medarbejdere vil sparre om kampagneindsatser i forbindelse med kommende valgkampe.
For kontakt og interview:
Jens-Frederik Nielsen, Formand for Demokraatit (+299 58 06 91)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (+45 61 62 59 01)