Alexander Ryle
12. september 2025

Kommunernes opgave er at levere velfærd. Mange hævder, at det derfor er ligegyldigt, om byrådet er blåt eller rødt – at ideologi slet ikke spiller en rolle i kommunalpolitik.

Det er en misforståelse, som vi må gøre op med.

Vi er alle kandidater for Liberal Alliance til kommunalvalget 18. november. Vores ambition er at være mere end administratorer af velfærdsstatens mange institutioner. Vildtvoksende bureaukrati, kommunale prestigeprojekter og vanetænkning har taget over.

Mere end nogensinde har vi brug for et ideologisk fundament, der kan styrke vækst, velstand og et levende civilsamfund – dér hvor borgernes hverdag udspiller sig.

I København bruger kommunen skattekroner på alt fra bronzestøbt toastbrød til forstenet lort – og endda sponsorater til influencere. Vi mener, at kommuner bør holde sig til de kerneopgaver, som kun kommunen kan løse. Det forekommer i mange kommuner at være svært nok.

I Nyborg betaler borgerne Danmarks højeste kommuneskat. Hos Venstre i Nyborg er skattelettelser hverken noget, man taler om eller gennemfører – heller ikke selvom partiet har absolut flertal, med 15 ud af 25 mandater i byrådet.

I Favrskov står kommunen i vejen for, at en dreng kan gå i samme børnehave som sin storesøster. Og kommunen afviser at give fuldt tilskud til hjemmepasning. Vi mener, at familier skal have frihed til at vælge den pasning, der passer dem bedst.

I Odense har kommunen bygget en letbane. Projektet blev dyrere end planlagt, har for få passagerer, og naboerne klager over støjgener.

Borgerne i Odense kunne have fået mere mobilitet for færre penge, hvis kommunen havde valgt en mindre storslået løsning med nye busser.

I Struer har kommunen fundet det nødvendigt at beslutte en søvnpolitik. Ifølge den, må børn mellem 0-3 år ikke vækkes, når de sover lur. Vi har tillid til, at forældre og daginstitutioner i fællesskab kan finde ud af den slags.

En centralt fastlagt søvnpolitik er fuldstændig unødvendig.

Systemtænkningen har infiltreret politikere på hele det politiske spektrum. Uanset om lokalpolitikeren er rød eller blå, er chancen desværre stor for, at han eller hun sidder fast i detailstyring, vanetænkning og kommunalt snæversyn. Vores ærinde er ikke at pege fingre – men at ruske op i gamle vaner.

Vi har brug for en levende idédebat – især ude i kommunerne. Til det formål vil vi præsentere vores bud på ti liberale teser, som vi mener bør forme det kommunale Danmark:

Tese #1

Borgernes frie valg er vigtigere end kommunens detaljerede planer: Valgfrihed skaber engagement og udvikling. Når borgere selv kan vælge mellem forskellige skoler, dagtilbud, fritidstilbud eller sundhedsordninger øges kvaliteten, fordi der er plads til nye ideer, konkurrence og incitament til forbedring. Kommunale planer må støtte, ikke kvæle, borgernes muligheder.

Tese #2

Borgernes retssikkerhed vejer tungere end kommunens behov for gode fortællinger:

Tillid til kommunen bygges på sikker, korrekt og gennemsigtig sagsbehandling. Smukke historier om kommunen kan aldrig erstatte borgernes retssikkerhed og forventning om fair behandling. Sagsbehandling er en kommunal kerneopgave – det er flere kommunikationsmedarbejdere og nye formidlingsprojekter sjældent.

Tese #3

Borgernes frivillige initiativer er vigtigere end bevarelse af kommunal styring: Lokale foreninger, frivillige projekter og civilsamfundets initiativer skaber stærke fællesskaber. Kommunens rolle bør være at give plads til initiativer, der vokser frem nedefra frem for at fastholde kommunale arbejdspladser, der ikke er nødvendige for borgernes bedste.

Tese #4

Samfundets samlede velstand vejer tungere end kommunens egen økonomi: Kommunens eget budget bør ses i sammenhæng med den samlede samfundsøkonomi, erhvervslivets vilkår og borgernes økonomiske muligheder. Vækst og beskæftigelse skabt af selvstændige borgere og virksomheder, er den bedste og mest bæredygtige vej til en velfungerende kommune.

Tese #5

Lav kommuneskat er vigtigere end høje kommunale udgifter: Borgernes penge bør anvendes mådeholdent og effektivt. Høje skatter begrænser både borgere og virksomheder og kan hæmme initiativ. Effektivisering og snævert fokus på kommunens kerneopgaver sikrer høj velfærd uden at skatteyderne belastes unødigt.

Tese #6

Det, kommunen selv kan gøre, er vigtigere end det, staten kan gøre for kommunen:

Lokale løsninger er ofte mere effektive og bedre tilpasset borgernes behov end centrale statslige initiativer. Byrådet bør tage ansvar for det kommunale selvstyre og udnytte sin handlefrihed og sit kendskab til lokalsamfundet frem for at vente på statslige puljer, ny regulering eller den næste udligningsreform.

Tese #7

Konkurrence og frit valg blandt leverandører er vigtigere end detaljeret kontrol:

Når private og offentlige leverandører konkurrerer, øges kvaliteten, og borgerne får mest muligt for pengene. Kommunens rolle er at skabe gode rammer for udvikling og konkurrence – ikke at styre enhver detalje i opgaveløsningen.

Tese #8

Ansvar og frihed tæt på borgeren er vigtigere end central styring: Lokale institutioner kender borgerne og deres behov bedst.

At give dem ansvar frem for at centralisere beslutninger sikrer fleksibilitet, hurtige løsninger og større engagement blandt medarbejdere og borgere.

Tese #9

Gode rammer for hele erhvervslivet er vigtigere end særfordele til enkelte virksomheder: Vækst og arbejdspladser skabes bedst gennem generelle rammevilkår, som gør det attraktivt for alle virksomheder at etablere og udvikle sig. Særlige fordele til politisk udvalgte virksomheder giver måske lokalpolitikere opmærksomhed og popularitet – men sjældent bæredygtig velstand.

Tese #10

Private investeringer i kommunen er vigtigere end investeringer i kommunens egne projekter: Privat kapital og initiativ skaber dynamik, innovation og økonomisk bæredygtighed. Kommunale projekter kan supplere, men bør ikke være førstevalg, når private aktører kan levere de løsninger, som borgerne har brug for.

Det er på høje tid, at kommunalpolitikere træder frem som mere end administratorer af det bestående. Kommunerne har brug for ideer og visioner, der bryder med vanetænkningen og gør vores lokalsamfund til det, danskerne drømmer om.

Vi tror på, at netop liberale ideer om frisætning, valgfrihed og ansvar kan skabe forskellen, fordi de tager udgangspunkt i mennesker frem for systemer.

Kommunalpolitik skal handle om borgernes muligheder, ansvar og frihed – ikke om kommunens institutioner, tilbud og planer.

Det er tid til at give borgerne valgfrihed, større ansvar og bedre rammer for et liv i frihed og velstand.

Vores ideologiske udgangspunkt er liberalt, men vi byder alle velkomne, der vil bidrage til den nødvendige idédebat, som skal forme fremtidens kommunale Danmark.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 12. september 2025)

Henrik Dahl
23. juli 2025

Venstrefløjen himler igen op om, at højrefløjen i EU er i gang med at køre den grønne omstilling helt af skinnerne.

Endnu en gang skal vi høre på venstrefløjens gamle plade: at det er os på højrefløjen, der er problemet. At det er farligt, at vi stemmer, som vi gør. At det er forkert, at vi bruger det flertal, vi faktisk har fået af vælgerne. Der bliver rullet med øjnene og slået korsets tegn for sig, hver gang demokratiet ikke leverer den slags politik, venstrefløjen mener, vi bør have.
Det konkrete drama denne gang handler om 2040-klimamålet.

Europa-Kommissionen præsenterede i starten af juli sin plan for, hvor klimaneutral EU skal være i 2040. Målet er nu, at EUs udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990 og det er bare et delmål. For det endelige mål er, at EU skal være helt klimaneutral i 2050. Dermed har EU den mest ambitiøse klimapolitik i verden. Nu er opgaven at finde den bedste løsning på, hvordan vi faktisk lykkes med det. En vigtig opgave, som vi netop fordi den er vigtig ikke skal forhaste igennem og risikere at vælge uigennemtænkte løsninger, vi senere vil fortryde. Jeg og min borgerlige gruppe i EuropaParlamentet mener, at det er den ansvarlige tilgang, der både sikrer en fornuftig og gennemtænkt politik, hvor vi også tænker konkurrenceevne, arbejdspladser og virksomheder ind i ligningen.

Men allerede få dage efter at målene var præsenteret, krævede venstrefløjen i EU heriblandt Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Moderaterne og sågar Venstre en afstemning om, hvorvidt 2040-målet skulle hastes igennem en fremskyndet proces. Hvilket ikke er andet end endnu et symbolpolitisk nummer for at se ekstra grønne ud i vælgernes øjne. Det blev et nej fra højrefløjen til så forhastet og uigennemtænkt et forslag. At ville forhaste denne opgave er den slags logik, som kun eksisterer i venstrefløjens osteklokke og i Venstres, åbenbart.

Jeg og resten af mine borgerlige kolleger i Europa-Parlamentet mener, at vi selvfølgelig skal følge den sædvanlige lovgivningsprocedure, så vi sikrer både demokratisk inddragelse af de nødvendige parter og dermed en høj kvalitet af den lovgivning, vi i sidste ende vedtager på så afgørende et område.
Da det ikke lykkedes venstrefløjen at få opbakning til sit præmature forslag, røg selvbeherskelsen. Det er tilsyneladende skandaløst, at flertallet i salen ikke danser efter venstrefløjens pibe. Generelt mener vi på højrefløjen blot, at der er andre veje mod 2040-målene, end den symbolpolitiske og selvpineriske vej venstrefløjen peger på.

Men når vi på højrefløjen tillader os at stille os kritisk over for venstrefløjens plan for, hvordan målet nås, portrætteres vi straks som en fjende af klimaet. Det er polemisk og langt fra sandheden. Det er et udtryk for en ekstrem arrogance på den politiske venstrefløj over for højrefløjen, som de har stemplet som det dårlige selskab.

Det er mangel på respekt for politiske uenigheder, det vigtige lovgivningsarbejde, vi står over for, eller for flertallet af vælgerne, der ved det seneste Europa-Parlamentsvalg gjorde det klart, at de ikke ønsker at gå ad venstrefløjens vej. Hvis vi for alvor skal have EU til at gennemføre en gennemtænkt klimapolitik, må vi føre velovervejet, klog politik. Politik, hvor vi også tænker virksomheder og arbejdspladser ind.
Alt andet er håbløst.

Liberal Alliance
19. juni 2025

Alliancen går på sommerpause, og derfor slutter vi af med at føre status over dansk politik. Vi kigger på den situation, dansk politik befinder sig i efter snart 3 år med SVM-regeringen.

Vi stiller spørgsmålet: Er denne regering den naturlige forlængelse af kartelpartiteorien? Hvad gør det for vores demokrati? Og skal vi bare forvente at få regeringer over midten ud i al fremtid? Dét og meget mere, diskuterer vi i ugens episode.

I studiet:

Nicolai Svejgaard Poulsen, seniorrådgiver (LA)

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Liberal Alliance
5. juni 2025

De fire blå oppositionspartier har for første gang lavet et fælles politisk udspil. Og det handler om at forbedre folkeskolen, som har en lang række problemer fra vold og trusler til ringe sanktionsmuligheder og lavt fagligt niveau.

Men hvad kan det blå fælles udspil egentlig bidrage med, og hvordan fungerer det egentlig, når man samarbejder med andre partier? Det kan du høre Sólbjørg Jakobsen og Helena Artmann Andresen fortælle om.

Og så gæster Merete Riisager også podcaststudiet. Hun fortæller om en ny pædagogik, der (måske) kan forklare mange af skolens nutidige udfordringer.

I studiet:

Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører (LA)

Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører (LA)

Merete Riisager, seniorrådgiver (LA) og tidligere undervisningsminister

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Liberal Alliance
5. juni 2025

Partierne i den blå opposition – Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – kan i dag løfte sløret for planerne om et stort, fælles konvent – Borgerligt Konvent – som afvikles lørdag den 6. september 2025. Her vil borgerlige værdier og konkret politik blive sat i centrum og til debat.

Planerne for konventet annonceres af de fire blå partiledere i forbindelse med dagens fælles grundlovsmøde på Biskopstorp Hovedgaard i Nyborg.

Til efterårets konvent vil en række indsigtsfulde talere give deres bud på, hvor det borgerlige Danmark skal bevæge sig hen. Hvad samler det borgerlige Danmark – og hvordan skaber vi et positivt alternativ til Mette Frederiksens teknokratiske og værdiforladte SVM-regering?

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afholder konventet i fællesskab, og partilederne fra de fire partier deltager og giver deres bud på vejen til et blåt flertal og en borgerlig regering.

Konventet vil vare en hel dag og byde på indlæg fra de fire partiledere, eksterne talere og meget andet. 

I dag lanceres også en ny fælles hjemmeside, hvor information om konventet løbende vil blive offentliggjort. 
www.borgerligtfundament.dk

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne:
– Vi vil gerne vise danskerne, hvilken vej et borgerligt flertal kan bevæge Danmark. Vi ønsker et Danmark med mindre offentligt bureaukrati, bedre forhold for Produktionsdanmark, balance mellem land og by og en stram udlændingepolitik. Det er et stærkt samarbejde mellem vores partier en afgørende forudsætning for at realisere.

Alex Vanopslagh, formand for LA:
– Vi skal vise, at der er et stærkt, positivt og blåt alternativ til den grå SVM-regering. Det er vi i fuld gang med at gøde jorden for, og med Borgerligt Konvent tager vi endnu et skridt mod at samle kræfterne for en frisk start for Danmark.

Mona Juul, formand for Konservative Folkeparti:
– Regeringen kalder sig selv et ”nødvendigt arbejdsfællesskab,” men er endt uden retning. Heldigvis er der blå partier, som kan og vil. Vi tror på mennesket før staten og på fællesskaber før systemer, og vi er klar til at sætte handling bag ordene og skabe et bedre og rigere samfund.

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti:
– Vi står sammen, fordi det er på tide med en blå regering i Danmark. Mette Frederiksen er kørt fast. Vi skal have en fast hånd på udlændingepolitikken og prioritere, at vores ældre bliver behandlet ordentligt.

Liberal Alliance
3. juni 2025

Efter 20 år som kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune har Jens Meilvang fra Liberal Alliance valgt ikke at genopstille til kommunalvalget til efteråret.
I stedet vælger den erfarne politiker at bruge alle sine kræfter på Folketinget, som han blev valgt til i 2022.


Beslutningen blev truffet efter grundige overvejelser og i dialog med partiformand Alex Vanopslagh.

”Det har været en svær beslutning, for jeg har virkelig nydt at repræsentere borgerne i Norddjurs. Det har været en stor ære, og jeg kommer uden tvivl til at savne det lokalpolitiske arbejde. Men nu er tiden kommet til at give stafetten videre til mine to stærke byrådskollegaer fra Liberal Alliance, og de øvrige talentfulde kandidater som står på spring,” siger Jens Meilvang.
 
Jens Meilvang vil nu hellige sig folketingsarbejdet for Liberal Alliance, hvor han er partiets transport- og landdistriktsordfører. Han ser et stort potentiale for stadig at kunne kæmpe for Djursland og Østjylland og fortsat gøre en forskel.
 
”Nu vil jeg dedikere min tid til arbejdet på Christiansborg og sætte gode, liberale og lokale aftryk, som også kommer min valgkreds til gode. Der er masser at give sig i kast med både inden for transport- og landdistriktsområdet.”

Formand for Liberal Alliance på Djursland Lars Møller Kristensen har fuld forståelse for beslutningen:



”Vi står 100% bag Jens’ beslutning, selvom det naturligvis er utrolig ærgerlig at miste så stor en profil. Heldigvis repræsenterer Jens fortsat Djursland på Christiansborg – og kan fremover koncentrere sin indsats på de opgaver, han i Folketinget varetager for Liberal Alliance. Vi indkalder snarest til et opstillingsmøde, hvor vi vil vælge partiets nye spidskandidat til Kommunalvalget for Norddjurs Kommune.”

Jens Meilvang står til rådighed for interview på tlf. 61624964

Liberal Alliance
22. maj 2025

Debatten om atomkraft har taget fart, ikke mindst fordi danskernes holdninger har ændret sig markant. Det har affødt parlamentarisk ståhej, som Steffen Frølund gør dig klogere på i denne episode.

Vi diskuterer også, om der noget om sagen, når regeringen anklager os for at være ”atompopulister”. Og så afliver vi de tre mest fremtrædende myter om atomkraft.

I studiet:
Steffen Frølund, klimaordfører (LA)

Vært:
Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Liberal Alliance
15. maj 2025

Regeringen taler dunder om den tredje erkendelse, men sylter planerne for screening af antidemokratiske holdninger. LA’s Sandra Skalvig er i studiet i denne udgave af Alliance for at gøre os klogere på, hvad der er op og ned i den sag – og kommer med en bredside til socialdemokraterne.

Bagefter kan du høre mere om den meget omdiskuterede PET-lov. Steffen Larsen, der har været en af drivkræfterne bag kritikken af regeringen, er i studiet for at forklare, hvorfor det er noget vås, når Peter Hummelgaard siger, at oppositionen har misforstået loven.

I studiet:

Sandra Elisabeth Skalvig, indfødsretsforfører (LA)

Steffen Larsen, retsordfører (LA) og formand for retsudvalget

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Liberal Alliance
8. maj 2025

Danmark bør træde ud af konventionerne der forbyder brugen af klyngeammunition og personelminer. Det siger LA’s forsvarsordfører Carsten Bach, der med disse udtalelser har vakt opsigt i medierne i løbet af ugen. Men hvorfor skal vi træde ud af konventionerne på det område, og er det udtryk for fine fornemmelser, når regeringen ikke tør?

Og så er Anton Leopold Krogh i studiet til en snak om, hvorfor erhvervsorganisationer nogle gange siger ting, der ikke er borgerlige. F.eks. når det kommer til arbejdskraftsindvandring fra muslimske lande. Det tager Rasmus Ulstrup og Anton Krogh en samtale om.

Deltagere:

Anton Leopold Krogh, Politisk rådgiver

Carsten Bach, MF, Forsvarsordfører

Vært: Rasmus Ulstrup

Liberal Alliance
1. maj 2025

Liberal Alliance har fået ny politisk leder. Dog kun som vikar mens Alex Vanopslagh er på barsel. Der er tale om politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen, der i dagens afsnit vil fortælle om, hvad hun vil fokusere på i sin nye rolle frem til sommer.

Derudover er Lisa Perkins tiltrådt som nyt folketingsmedlem for Alex Vanopslagh, så hende skal vi naturligvis også snakke med og høre, hvad der ligger hendes politiske hjerte nær og hvad hun kæmper for.

Medvirkende:
Politisk ordfører, Sólbjørg Jakobsen
MF, Lisa Perkins
Vært, Anton Leopold Krogh