En uvildig undersøgelse, tak

Lars-Christian Brask
25. juni 2024

Med jordskreddet i Ølst var regeringen, ført an af miljøminister Magnus Heunicke (S) og statsminister Mette Frederiksen (S), meget hurtige til at placere ansvaret hos én person.

Til trods for at vi har et fundamentalt retsprincip om, at alle er lige for loven, og vi den dag i dag fortsat ikke ved, om der er foregået noget forsætligt og groft uagtsomt, så har regeringen fra dag ét krævet, at en passiv ejer af et selskab skal stilles til økonomisk ansvar, fordi han tilfældigvis er velhavende.

Knap så hurtige og velvillige har regeringen været til at undersøge andre parter i sagen for ansvar. Det gælder ikke mindst Randers Kommune, selvom man længe har kunnet læse i medierne, hvordan kommunen åbenlyst har svigtet sit myndighedsansvar og begået alvorlige fejl i eget tilsyn og i de miljøgodkendelser, som kommunen udstedte til Nordic Waste. Så meget desto mere uroopvækkende var det at høre miljøministeren annoncere i januar, at Randers Kommune ikke ville blive omfattet af den undersøgelse, der netop var sat i gang for at undersøge sagen.

Det holder selvfølgelig ikke. Heldigvis lykkedes det LA og andre partier at presse regeringen til, at Randers Kommune naturligvis også skulle undersøges. Nu nærmer vi os, at rammerne for undersøgelsen af Randers Kommune fastlægges. Folketingets miljøordførere er tirsdag indkaldt til møde om sagen. Fem måneder efter miljøministeren første gang lovede, at Randers Kommunes ansvar skulle undersøges.

Hver en sten skal vendes. Derfor er det et krav fra vores side, at undersøgelsen bliver foretaget af en ekstern og uvildig part. Det er også et krav fra os, at de involverede offentlige myndigheders rolle, herunder regionen, Miljøstyrelsen og Miljøministeriet, selvfølgelig skal undersøges, hvis der kommer oplysninger frem, som tyder på, at de har begået fejl i den her sag.

I denne avis har man tidligere kunnet læse, at Miljøstyrelsen og Miljøministeriet ikke havde lovhjemmel til at agere myndighed i den uge, hvor statsministeren og miljøministeren i et nøje koreograferet PR-fremstød iført gummistøvler og gule veste var i Ølst for at se jordskreddet. Ingen skal kunne frikende sig selv eller udpege en syndebuk at skyde skylden på. Det er ikke en retsstat værdigt. Folketinget har krav på en uvildig undersøgelse af Randers Kommune og Miljøministeriet.

(Indlæg bragt i Børsen d. 25. juni 2024)

Iværksætterne har ventet i over 1300 dage, og hvad vi fik de så? Alt for lidt

Lars-Christian Brask
17. juni 2024

Et iværksætterland i verdensklasse. Således er overskriften til regeringens længe ventede iværksætterstrategi. 1300+ dage har vi ventet i spænding og med puffen her og der fra de fleste partier i perioden op til nu.

Strategien er landet, og det første sættemøde med alle partierne er overstået.

Var den så værd at vente på? Nej, men trods alt små skridt i den rigtige retning – og uden en plan og mål er det på trods og med held, hvis vi lykkes med at skabe de næste erhvervssucceser.

Derfor er det naturligt og en forudsætning, at der nu er en plan, som der kan bygges videre på.

Iværksætteri, innovation og vækst kræver kapital og talent – ud over den forretningsmæssige idé og ledelse til at udføre mission og vision. De, der stiller kapital til rådighed, kigger alle på afkast efter skat.

Flere dumme skatteregler bliver trods alt saneret med denne strategi. Det er positivt, men ikke nok for ambitionsniveauet.

Jeg synes jo ikke, at der skal være nogen beskatning af gevinst, før den er realiseret. Det er vi ikke udenom på nogle områder med denne aftale.

Det er en strategi, der går i den rigtige retning, men det er ikke en banebrydende strategi, der flytter os mod toppen

På skat på indkomst, udbytte og aktiegevinster har vi aldrig kunnet måle os med dem, der er i front i verden, og vi har altid været et obligationsland og ikke et aktieinvesteringsland som f.eks. vores nabo Sverige.

Sverige har siden de tidlige 80’ere haft en ambitiøs aktiesparekonto og er lykkedes med at gøre det til en mulighed, hvor den gennemsnitlige svensker bidrager til og forestår direkte medejerinvesteringer i selskaber og bidrager til den del af samfundsudviklingen.

En ambitiøs aktiesparekonto kunne jeg godt have ønsket mig i planen.

En aktiesparekonto, hvor det også er tilladt at investere en del af pengene i unge ikkebørsnoterede virksomheder.

Vi skal motivere og skabe en investeringskultur og en kultur, der kan se en anden vej end et job som lønmodtager. En aktiesparekonto på et andet niveau er med til at skabe den kultur og forståelsen for investeringer i selskaber.

Det er sundt og godt, at vi får fjernet en paragraf i selskabsloven, så det bliver lovligt og muligt at lave crowdfunding i ApS’er.

Det var et forslag, jeg selv stillede i Folketinget sidste forår, og som alle partier bakkede op om inkl. regeringspartierne, men regeringen ville gemme det til iværksætterudspillet. Heldigvis blev det ikke glemt.

Talent og arbejdskraft mangler vi meget af i Danmark på alt fra servicefag til ingeniører, og det bliver ikke bedre de næste mange år. Der er åbnet for lavere lønkrav for international arbejdskraft. Det er et skridt i den rigtige retning.

Medarbejderaktier og medejerskab er der også åbnet konstruktivt op for i strategien og med et ønske om at rette op på de unødvendigt komplicerede regler. Tak for det.

Regelhelvede og bureaukrati dræber mange iværksætteres og selvstændiges lyst, gejst, innovation og fremdrift.

Der er også intentioner om at få justeret på det, men som mange ting i strategien er der ikke noget konkret på, hvordan det skal udføres. Med et glas halvt fyldt kan jeg sige, at så er jeg jo selv med til at påvirke det, hvis vi deltager i aftalen om iværksætteri.

Det er nogle af de greb, der drejes på i iværksætterstrategien, men det er langtfra en ambitiøst nok plan for at få os op i toppen af verden.

Eller som erhvervsministeren har sagt: Vores mål er en strategi, der bringer Danmark helt i front som iværksætternation. Jeg synes, at vi som land og samfund fortjener at få gavn af det fulde potentiale og få skabt fundamentet til en kultur, som bringer os fremtidig velstand og fremdrift.

Det er en strategi, der går i den rigtige retning, men det er ikke en banebrydende strategi, der virkelig og markant flytter os mod toppen. Slet ikke.

Vi skal motivere og belønne de, som investerer og løber en risiko i nye virksomheder og innovation. Vi skal tilskynde og belønne de, der vælger den mere usikre vej som iværksættere frem for lønmodtagere.

Det kræver lidt mere end det, vi får i denne omgang, men som sagt: Det er et lille skridt i den rigtige retning, og jeg vil kæmpe for yderligere fremdrift på området med brugbare og udførlige tiltag.

(Indlæg bragt i Børsen d. 14/6-2024)

Betalingsgigant har monopol, og vi betaler alle prisen for det

Lars-Christian Brask
30. april 2024

Som erhvervsordfører for Liberal Alliance arbejder jeg hver dag for at sikre bedre vilkår for dansk erhvervsliv.

Derfor ærgrer det mig, når jeg hører historier om virksomheder og iværksættere, som oplever meget store prisstigninger på at kunne modtage betalinger i deres butik.

Siden jeg blev valgt som medlem af Folketinget, har Nets, der i dag er italienskejet, annonceret flere markante prisstigninger og i mindst ét tilfælde fordoblet priserne. Senest annoncerede Nets endnu en prisstigning 25. marts i år.

Erhvervsminister Morten Bødskov kunne i sommeren 2023 bekræfte, at Nets i 2017 havde en markedsandel på mindst 85 pct. på det danske marked for indløsning af både nationale og internationale kort i fysisk handel. Det skyldes blandt andet, at Nets både har monopol på at eje og indløse dankortet.

Monopoler er som kviksand for økonomien – de suger konkurrencen ud og kvæler innovationen

Derved har vi som samfund udstyret Nets med en række håndtag, som de kan bruge til at skrue priserne op.

For selvom Nets’ indtjening på dankortet er reguleret ved lov, står det Nets helt frit for, hvor meget de ønsker at opkræve i gebyrer på eksempelvis internationale betalingskort, med den konsekvens at mange danske butikker betaler tre gange så meget som butikkerne i Sverige.

Kan det skyldes, at det danske marked domineres af én stor betalingsgigant, som ovenikøbet har fået lov til at drive et monopol?

På baggrund af flere års erfaringer fra finanssektoren, ved jeg, at det er kunderne, som betaler regningen for manglende konkurrence. Jeg plejer at sige, at monopoler er som kviksand for økonomien – de suger konkurrencen ud og kvæler innovationen.

Uden politiske indgreb vil det være et spørgsmål om tid, før vi ser de næste store prisstigninger.

Derfor vil jeg opfordre erhvervsministeren og mine kolleger på Christiansborg til hurtigst muligt at gribe ind over for monopoler på det danske betalingsmarked og åbne op for fri konkurrence til fordel for virksomheder og forbrugere.

(Indlæg bragt i Børsen d. 25/4-2024)

Hvad er talent? | Erhvervsvinduet: Perspektiver fra de bedste | Lars-Christian Brask

Lars-Christian Brask
29. april 2024
Afspil video

Selvfølgelig skal banken kunne sige nej til en erhvervskonto

Lars-Christian Brask
19. oktober 2023

Historier om små erhvervsdrivende, der har mødt udfordringer i forhold til at åbne en erhvervskonto i banken, har fået kolleger på Christiansborg til at overveje, om man skal give alle en lovbestemt ret til en sådan konto.

Det er vigtigt, der er gode vilkår for erhvervsdrivende. Det bakker Liberal Alliance og jeg naturligvis fuldt op om. Men selvom idéen om en ret til en erhvervskonto umiddelbart kan virke sympatisk, er det vigtigt at holde fast i, at banken skal kunne sige nej til en kunde.

For der er mange gode – og vigtige – grunde til at sige nej. Det kan være, hvis den erhvervsdrivende ikke kan forklare, hvor virksomhedens midler kommer fra, eller hvis det ikke er muligt at identificere de reelle ejere af foretagendet. Eller hvis der er begrundet mistanke om, at den erhvervsdrivende er kriminel eller optræder som stråmand.

Det kan også være årsager, som at den erhvervsdrivende har opført sig truende over for bankens ansatte, tidligere har misligholdt sine forpligtigelser, eller hvis kontoen kan føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Dette er ikke bare eksempler, jeg finder på. Som tidligere bankmand ved jeg, at alle ovennævnte eksempler forekommer. Skal disse kunder “bare” have en konto? Nej, selvfølgelig skal de ikke det.

Det er vigtigt at holde fast i, at det er bankernes opgave at vurdere kunderne konkret og individuelt. Det har vi også pålagt pengeinstitutterne i lovgivningen. Vi kan ikke på den ene side kræve, at bankerne skal have styr på alle deres kunder, deres midler og mønstre, og samtidig kræve, at bankerne alligevel skal tage de kunder, der ikke lever op til de krav, som vi politisk har stillet.

Det er så til gengæld også klart, at med det ansvar bankerne har for at vurdere kunderne, følger også et ansvar for at forklare kunderne, hvorfor de får nej, hvis de får det. Vi skal passe meget på, at vi i vores iver for at please ikke ender med dumgode tiltag. Vi skyder os selv som samfund, alle andre bankkunder og de erhvervsdrivende i foden, hvis ikke banken stadig kan sige nej – med en god begrundelse. Alt andet vil jo være det vilde vesten.

(Indlæg bragt i Børsen d. 19. oktober 2023)