Bliver de civile palæstinensere glemt i frihedskampen?

I krigens mørke skygge har vi set store protester, hvor slagord om Israels udslettelse og anklager om folkemord har afsløret en dyb foragt for staten Israel. Argumentet lyder ofte, at det handler om frihed for palæstinenserne – men det overses alt for ofte, at palæstinenserne i Gazas største undertrykker ikke er Israel, men Hamas.

Israels hårde svar er langtfra uproblematiske, og Netanyahu gør ikke altid sagen lettere, men det ændrer ikke på, at mange på venstrefløjen synes mere optaget af at bekæmpe Israel end af at støtte de civile, der for alvor betaler prisen i konflikten.

For tiden udspiller der sig historiske scener i Gaza. Modige palæstinensere demonstrerer ikke mod Israel, men mod Hamas. Deres råb handler ikke om udslettelse af en stat, men om afskaffelsen af et brutalt styre.

NÅR CIVILE i Gaza trodser risikoen for fængsling, tortur eller død og råber »Hamas ud!« og »Vi vil leve i fred!«, bør det vække genklang – også i København, Paris og Berlin. Det er dybt bevægende at observere, hvordan brave civile trodser Hamas’ undertrykkende regime, der har forårsaget uendelig meget lidelse i regionen med tusindvis af dræbte til følge. På samme måde er det befriende at se israelere på gaden i modstand mod genoptagelsen af kampene for i stedet at få gidsler hjem igen.

Men det er forstemmende, at de store internationale protester er forstummet nu, hvor mange palæstinensere siger fra over for Hamas. Hvor blev solidariteten af, når den endelig kan bruges til at støtte en ægte frihedskamp?

Hamas har gjort Gaza til et umenneskeligt sted, præget af tortur, dødsstraf, kvindeundertrykkelse og forfølgelse af homoseksuelle – og har kynisk brugt civile som menneskeskjold i kampen mod Israel. Det kan derfor undre, at tavsheden starter netop nu.

2025 KAN forhåbentlig blive året, hvor krigen afsluttes en gang for alle, men vi kan begynde med at støtte dem, som tager afstand fra ekstremismen.

Udsigterne til fred er uden tvivl dystre, men de folkelige protester på begge sider af konflikten er startskuddet til, at vi måske kan ane en smule lys for enden af den lange tunnel. Det kræver, at begge parter i konflikten er villige til at indstille kampene og i samarbejde opretholde en tostatsløsning. Det kræver indrømmelser fra begge parter. De civiles opråb i Gaza er en tydelig stillingtagen til, at man hellere vil have fred end krig mod Israel – en holdning, Hamas ikke deler.

Danmarks rolle bør sammen med EU være, at vi på sigt kan sikre palæstinensernes ret til eget land. Men timingen er ikke ligegyldig, og så længe terrorbevægelsen Hamas sidder ved magten, kan og vil vi ikke realisere drømmen om et frit land.

Derfor skal man også stå på de civiles side, hvis man ønsker et frit Palæstina, og hjælpe til i deres kamp mod det undertrykkende regime. I Liberal Alliance vil vi altid stå på de civiles side – uanset om de taler arabisk eller hebraisk. Det er de civile, der bærer håbet om en fremtid i fred, og det ønsker vi at hjælpe dem med.