Alex tror på onde mennesker | Fredagstale | Alex Vanopslagh
Alliancen: Er Grønland tabt?
Elever skal kunne få ekstra undervisningsstøtte uden kommunalt krav om en diagnose
Der er nok ikke mange, der har opdaget, at det foregår.
Men lige nu har mange af vores kommuner udviklet en praksis, hvor en psykiatrisk diagnose er den eneste adgangsbillet til at få ekstra hjælp i skolerne.
Praksissen betyder – stik imod hensigten med den nationale lovgivning – at hvis du er forælder med et barn, der har brug for enten ekstra støtte eller specialundervisning, siger kommunen, at det kun kan lade sig gøre, hvis dit barn får konstateret en diagnose.
Og desværre er den slags rigide kassetænkning symptomatisk for den måde, vi fører velfærdspolitik på i Danmark. For vi har alt for travlt med at placere mennesker i bureaukratiske kasser. Systemet søger simpelthen systematik.
Man kan jo godt forstå det, fordi det tillader, at systemet – helt uden at tage en reel beslutning – let kan afgøre, hvilken hjælp du er godkendt til. Tanken er jo ikke helt tosset. Man kalder det “objektive kriterier”, og det kan man jo godt sige, der er noget fairness over. Man fjerner også ansvaret fra den enkelte medarbejder eller afdeling. Alle bliver bedømt lige. Og i den bedste verden kan man også spare nogle penge.
Men samtidig hviler hele systemet også på, at man har valgt de helt rigtige såkaldte “objektive kriterier”. Og i al beskedenhed, så mener vi ikke, at man har valgt rigtigt, når det kræver en diagnose at få den hjælp, man har brug for. Børn kan have indlæringsproblemer uden at have en diagnose. Hvad gør systemet for disse børn?
Børn kan have adfærdsvanskeligheder eller blive væk fra skole på grund af for eksempel sociale forhold og opvækst, men ikke have en diagnose. Hvordan stiller denne kommunale praksis disse børn?
Og til sidst: Hvad med de børn, der får en diagnose, selvom de måske ikke har en? For vi ved, at incitamenter virker. Og med denne kommunale praksis er der et incitament i retning af diagnosen.
Som fagpersonale også udtaler til Weekendavisen (den 21. november 2024, red.), oplever de, at forældrene jagter diagnosen til deres børn, så de kan få den nødvendige hjælp. De oplever et pres fra (forståeligt) desperate forældre, fordi de ved, at uden diagnosepapirer fra psykiatrien, er der ingen hjælp at hente.
DET STILLER FAGPERSONALET i børne- og ungdomspsykiatrien et svært sted. Skal de insistere på de faglige kriterier til diagnoserne, når de ved, at de saboterer børnenes skolegang, hvis de nu ikke lever op til kriterierne?
En helt anden konsekvens af den kommunale praksis, er hvordan det presser psykiatrien. Ifølge seniorforsker i VIVE, Thyge Tegtmejer, skyldes en del af presset på psykiatrien netop denne kommunale praksis, at uddelingen af diagnoser har fået væsentlig betydning for, om kommunerne tildeler hjælp til sårbare elever.
Samtidig ser vi en vilkårlighed i tildelingen af diagnoser. Eksempelvis er der enorme geografiske forskelle. I nogle kommuner er der 10 gange så stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med en diagnose end i andre kommuner. Og hvis du har en pige, der er født i slutningen af året, er der en tredjedel større chance for, at hun får udskrevet ADHD-medicin. Vi har altså bygget et system, der både skader elever, skoler og psykiatri. Det må vi kunne gøre bedre. For det skyldes, at vi lader systemtænkningen dominere.
I stedet for at give mere frihed og selvbestemmelse til lærerne, har vi udstyret bureaukrater i kommunerne med retten til at vurdere, om et barn skal have specialpædagogisk hjælp eller ej. Vi vil vove den påstand, at den enkelte lærer er bedre til at vurdere, om en elev har brug for ekstra hjælp.
Der skal være mere menneskelighed i vores skolepolitik. Mere plads til at vi kigger hinanden i øjnene, i stedet for at henvise til kommunale skabeloner.
Vi bryster os ofte af at have verdens bedste velfærdssamfund. Og på nogle punkter passer det da også. Men vi har også skabt et rigidt system, der sætter borgere i klemme, hvis man ikke passer ind i den socialdemokratiske kassetænkning. Og det skaber desperation.
For hvad gør man som forælder, når ens barn ikke opfylder kommunens “objektive” krav til hjælp, når alt andet peger på, at man har brug for det? I verdens bedste velfærdssamfund bør man ikke tage til takke med “bare ærgerligt”.
DESVÆRRE LADER DET ikke til, at der er politisk appetit på at gøre noget ved problemet. Vi har endda forsøgt at få undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S) til at forholde sig til det, men vi fik et lidt forstemmende svar, hvor han siger, at han “har tillid til, at kommunerne kender og overholder de gældende regler for tildeling af specialpædagogisk støtte”, selvom en nylig VIVE-rapport tydeligt viser, at det ikke passer.
Men i Liberal Alliance vil vi kæmpe en kamp for, at alle elever, der virkelig har brug for ekstra støtte eller specialundervisning kan få det – diagnose eller ej.
(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 15. januar 2025)
Vi kan ikke bevare vores liberale demokrati, hvis vores befolkning ikke er liberale demokrater
Liberale kan ikke ignorere, at mange muslimer ikke bakker op om liberalt demokrati. Derfor er det nødvendigt at stramme op om udlændingepolitikken i Danmark, og det kræver en ny, borgerlig regering.
Der går et skel ned gennem den danske befolkning:
På den ene side af skellet står de fleste danskere, som er helt bevidste om, at Danmark er bygget på en konsensus om, at frihed, lighed for loven og tolerance over for det anderledes er værd at bevare. Men at denne konsensus over tid vil blive udfordret, hvis Danmark tager imod for mange fra den store verden, som aktivt eller stiltiende bakker op om et helt andet samfund.
På den anden side af skellet står et mindretal, som formentlig også gerne vil bevare det Danmark, vi kender, men som ikke mener, at det udfordres nævneværdigt af en løsere udlændingepolitik, som tillader mange flere udlændinge, end vi allerede har modtaget, at komme til Danmark og få statsborgerskab her.
Dette skel går gennem folk, som er både røde og blå, socialister, midterfolk, konservative og liberale. Nogle er begyndt at fortælle os i LA, at vi ikke er ”rigtigt liberale”, hvis vi ikke fortsat vil give dansk statsborgerskab til muslimske udlændinge, som arbejder aktivt for alt andet end liberalt demokrati i Danmark. Især mange venstreorienterede og folk fra Moderaterne siger og skriver i pressen og på sociale medier, at hvis man vil en stram udlændingepolitik, så er man altså ikke ”rigtigt liberal”. Så er man ”konservativ”, mener de, og det er ikke positivt ment.
Jeg er helt uenig, og det er mange andre liberale også.
Et land består af sine institutioner, men landet består også af sin befolkning, og institutioner og befolkning må nødvendigvis være i samklang, hvis landet ikke skal være udfordret af interne konflikter. Danmark har liberale institutioner som en grundlov med frihedsrettigheder for folket, repræsentativt demokrati gennem Folketinget og kommunalbestyrelsen, uafhængige domstole, privat ejendomsret og fri markedsøkonomi.
Ingen af disse institutioner er dog meget værd, hvis de ikke bakkes op af en befolkning bestående af liberale demokrater, men det har vi også, for selvom langtfra alle kalder sig liberale, så er selv de fleste SF’ere, socialdemokrater, DF’ere og så videre alligevel liberale demokrater i den meget grundlæggende betydning af begrebet.
Det kan man ikke sige om en desværre for stor andel af verdens muslimer, hvoraf mange gerne vil til Danmark, hvis de kan komme det. Islam er ikke kun en religion, men også en politisk ideologi, som anviser, hvordan et samfund skal være indrettet, og det er ikke liberalt. Det ses i de fleste lande med et muslimsk befolkningsflertal, hvor ytringsfrihed, andre frihedsrettigheder og liberalt demokrati i det hele taget er alt andet end selvfølgeligheder, simpelthen fordi de dominerende majoriteter i landenes muslimske befolkninger ikke efterspørger liberalt demokrati, som vi kender det herhjemmefra.
Det er rigtigt, som mange indvender, at der også findes glimrende mennesker, som er muslimer, og som bakker op om liberalt demokrati. Men desværre kan vi ikke se det på dem, når de søger om asyl i Danmark eller ønsker at komme hertil som familiesammenførte. Det vil ofte blive afsløret over tid, men så kan det være for sent at beslutte, at vedkommende alligevel ikke er velkommen i vores land.
Vi kan ikke sende asylansøgere hjem igen, hvis forholdene i deres hjemlande ikke er betryggende, og er de først blevet statsborgere med familie i Danmark, så er det lige så svært.
Så derfor tvinges vi som land til at forholde os til problemet på et mere overordnet niveau: Bør vi af hensyn til vores liberale demokrati begrænse den indvandring fra muslimske lande, som kommer, hvis vi ikke fører politik imod den? I Liberal Alliance svarer vi ja.
Det gør de andre partier i oppositionen, som ønsker en anden statsminister end Mette Frederiksen, også: Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti.
Blandt andet derfor udgør vi en alliance i Folketinget, som vil noget andet end en regering med Mette Frederiksen i spidsen, hvor Moderaterne kan spærre for stramninger af tildeling af statsborgerskab. Sådan er det i denne valgperiode, og sådan ønsker Mette Frederiksen det tilsyneladende også i næste valgperiode.
Hvis de politiske kommentatorers analyser står til troende, så er Mette Frederiksens svar på, at SVM-partierne efter næste valg formentlig ikke har deres eget flertal længere, blot at udvide hendes regering med SF og muligvis også De Radikale.
Det vil ikke gøre det nemmere at gennemføre stramninger i udlændingepolitikken i den kommende valgperiode, end det har været for Mette Frederiksen at gøre det i denne. Tværtimod.
Udlændingepolitikken er ikke død. Den kræver fortsat opmærksomhed på såvel nye som gamle udfordringer, og at kreative beslutningstagere hele tiden lader hjernecellerne arbejde for nye løsninger, som kan stramme op. Også derfor har Danmark brug for, at en blå regering afløser Mette Frederiksens trætte styre.
“Udlændingepolitikken er ikke død. Den kræver fortsat opmærksomhed på såvel nye som gamle udfordringer.”
(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 12. januar 2025)
ATP formøbler vores penge
5 mio. kr. Så mange penge har ATP netop pumpet i en annoncekampagne, som har til formål at forbedre pensionskassens renommé.
Ikke nok med at du er tvunget til at have en pensionsopsparing hos ATP, og at de forvalter dine penge dårligt. Nu skal du altså også tvinges til at betale for, at ATP kan lave reklamer for sig selv – på trods af at virksomheden end ikke sælger et eneste produkt. Hvorfor egentlig det? Spørger man ATP’s kommunikationsdirektør skyldes det, at det er en del af deres “samfundsansvar og basale driftsopgave at sikre grundlæggende viden om ATP blandt medlemmerne”.
Men kaster man et blik på reklamerne, er den forklaring en tynd kop te. På én af reklamerne ser man f.eks. en gruppe midaldrende kvinder, der ligner nogen, som fejrer et mål i en fodboldkamp, med følgeteksten: “En god scoring. Noget bliver man aldrig for gammel til.” Hvordan bidrager denne reklame til grundlæggende viden om ATP? Svaret er, at det gør den selvfølgelig ikke. For sandheden er jo, at reklamefråseriet er et PR-projekt, der har til formål at kaste glans over pensionsmonopolet i en tid, hvor institutionen er under offentligt pres – og ikke at det er en velment “oplysningskampagne”. Det er slet og ret ikke OK, at danskernes skattekroner bliver formøblet på den måde.
ATP skal ikke spilde danskernes tvangsopkrævede pensionsmidler på at præge den offentlige debat. De skal fokusere på at løse den opgave, de er blevet stillet. Nemlig at få danskernes pension til at vokse. Men også her fejler ATP. I en rapport fra 2023 udarbejdet af forskere fra CBS konkluderes det, at ATP de seneste ti år kun har formået af at skabe et afkast, der er det samme som en simpel, passiv global aktieinvestering – men at dette imidlertid er sket med en væsentlig højere risiko. ATP forvalter en formue på ca. 700 mia. på vegne af 5,6 mio. danskere. Måske tiden er inde til at diskutere, om et pensionsmonopol, hvor investoren ikke selv har hånden på kogepladen, også hører fremtiden til? Sandheden er jo, at reklamefråseriet er et PR-projekt
(Indlæg bragt i Børsen d. 9. januar 2025)
Alliancen: Forklarer erhverslogik Trumps succes, og handler integrationsproblemer om kultur?
Koranloven er en tragedie │ Alex Vanopslagh
Liberal Alliance får nyt regionsmedlem i Region Sjælland
Liberal Alliance har fået nye liberale kræfter i Region Sjælland og lokalforeningen LA Vestsjælland, da Helle Laursen Petersen har valgt at skifte til partiet fra Det Konservative Folkeparti.
Helle Laursen Petersen er en erfaren regionspolitiker, som særligt brænder for sundhedspolitik.
Hendes politiske mærkesager er blandt andet at sikre et sundhedsvæsen med patienten i centrum, bedre tilbud til unge med psykiske udfordringer og nedlæggelse af regionerne, som ifølge hende selv er et tungt og fordyrende lag i sundhedsvæsnet, som ikke tjener patientens interesse.
For Liberal Alliance er mindre administration og bureaukrati en mærkesag, og også dette vil Helle Laursen Petersen arbejde for. Hun ønsker blandt andet at give folkeskolerne i Kalundborg Kommune friere rammer til at indrette hverdagen og undervisningen, som den enkelte skole finder det bedst, ligesom vi også skal sikre bedre rammer for virksomhederne, så de og deres vækst ikke bremses af administration og bureaukrati.
Helle Laursen Petersen stiller desuden op for Liberal Alliance til kommunalvalget i 2025 i Kalundborg Kommune. Selv udtaler Helle Laursen Petersen om skiftet:
”Jeg kan i Liberal Alliance fortsætte mine politiske visioner og drømme uden kompromiser, og det ser frem til at gøre kommunalt i Kalundborg byråd og i de kommende to år som regionsmedlem i Region Sjælland.
Jeg har fortsat den største respekt for mine konservative kollegaer og gode venner, og det vil jeg fortsætte med i samarbejdet fremover. ”
I Liberal Alliance glæder vi os over skiftet, og Villum Christensen, der i dag er formand for LA Vestsjælland, siger følgende:
“Jeg glæder mig naturligvis over, at vi nu har to repræsentanter i regionsrådet og at Helle har vist interesse for også at opstille til byrådet i Kalundborg.
Helles erfaringsgrundlag og meget stærke stemme i Kalundborg kan kun blive en styrke for partiet.”
Ved yderligere spørgsmål og information, kontakt:
Helle Laursen Petersen, regionsmedlem for Liberal Alliance, Kalundborg Kommune: 20 21 27 66 / helle@focusqa.dk
Louise Juul Christensen, presse- og politisk rådgiver, Liberal Alliance: 61 62 43 80 / lalojc@ft.dk
Liberal Alliance og grønlandske Demokratiit indgår samarbejdsaftale
Liberal Alliance og grønlandske Demokratiit indgår samarbejdsaftale
Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, og formand for Demokratiit, Jens-Frederik Nielsen, har i dag underskrevet en politisk samarbejdsaftale mellem de to partier.
Grønlandske Demokrattit og danske Liberal Alliance indgår et politisk samarbejde om at understøtte hinandens parlamentariske arbejde, udveksle løbende erfaringer og viden om forhold i hhv. Grønland og Danmark af fælles interesse. Partierne deler på lange stræk værdisæt, som er universelle og værd at kæmpe for med et stærkt fokus på frihed for såvel borgere og virksomheder.
”Vores to partier deler mange af de samme grundværdier og politiske ambitioner, og derudover er vi begge af den overbevisning, at et politisk samarbejde mellem ligesindede partier i Danmark og Grønland kun kan føre til gensidig gevinst. Derfor er jeg enormt glad for, at vi formaliserer samarbejdet med vores grønlandske kolleger i Demokratiit, som jeg har lært at kende over det seneste år og fået et meget godt indtryk af,” udtaler Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.
Formand for Demokratiit, Jens-Frederik Nielsen, ser tilsvarende frem til at indgå i et tættere samarbejde med sine danske kollegaer i Liberal Alliance:
”Vi står midt i en spændende og afgørende tid i forholdet mellem Grønland og Danmark. Uanset hvad udfaldet heraf bliver, så er der ingen tvivl om, at der i den nærmeste fremtid vil være et stort behov for en god dialog og et godt samarbejde. Her er det vigtigt for os i Demokraatit med en partner, der deler vores værdier og som har en grundlæggende respekt for Grønlands ønske om mere selvbestemmelse. En sådan partner mener vi at have fundet i Liberal Alliance,” udtaler han.
Samarbejdet vil på politisk niveau bl.a. medføre faste møder mellem de to partiformænd samt løbende dialog mellem Demokratiit og Liberal Alliances Grønlandsordfører om parlamentariske sager. Samarbejdet indebærer ligeledes, at Demokratiit kan deltage på Liberal Alliances gruppemøder, hvis partiet skulle opnå valg til Folketinget, og at partiernes medarbejdere vil sparre om kampagneindsatser i forbindelse med kommende valgkampe.
For kontakt og interview:
Jens-Frederik Nielsen, Formand for Demokraatit (+299 58 06 91)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (+45 61 62 59 01)
Dan Jørgensens nye titel åbner en vigtig debat om EU’s indflydelse
Det faktum, at Dan Jørgensen nu er blevet den første boligkommissær i EU, åbner en vigtig debat om, hvad EU egentlig skal blande sig i.
EU’s stigende interesse for at regulere boligområdet risikerer at kollidere med lande som Danmark, der allerede har velfungerende systemer.
Det vigtigste spørgsmål bliver at afgrænse, hvad der egentlig er en berettiget EU-kompetence på hans nye felt.
Der er ingen tvivl om, at EU har en legitim rolle i at fastsætte standarder for byggematerialer og energikrav til bygninger.
Dette sikrer, at det indre marked fungerer optimalt, og at bygninger er energieffektive – en hjørnesten for både fri handel og en effektiv klimapolitik, der virkelig gør en forskel på globalt plan.
Men når det kommer til, hvordan vi i Danmark regulerer byudvikling, finansierer boliger eller fastsætter husleje, bør EU holde sig væk. Hvad der fungerer i ét land, virker ikke nødvendigvis i et andet.
Energiforbedringer og eksportmuligheder
Med boligkommissærposten har Danmark en unik mulighed for at fremme de energiløsninger, som Danmark er pioner indenfor – fjernvarme, isolering, termovinduer og termostater er blot nogle af de teknologier, hvor vi er førende.
Disse løsninger kan ikke kun gavne Danmark, men hele EU.
EU skal skabe de nødvendige rammer, så medlemslandene kan adoptere disse teknologier, og vi kan eksportere dansk viden og teknologi til resten af EU.
(Indlæg bragt i Altinget d. 6. januar 2025)