Vores økonomiske plan

Et Danmark efter Mette

Scroll for mere

Vi kan godt
Et stærkere og friere Danmark

Danmark er på vej i tomgang.

Midterregeringen har fejlet. Under Mette Frederiksens ledelse er bureaukratiet eksploderet og bebyrder nu danskerne, velfærden og virksomhederne mere end nogensinde. Aldrig har så mange af danskernes skattekroner gået til aflønning af bureaukrater, som tilfældet er i dag.

Store opskrivninger af det økonomiske råderum har kun ført til magre skattelettelser, mens flere og flere penge bruges på at gøre velfærden dyrere uden at gøre den bedre. Historisk gode tider er blevet brugt på nøl og lappeløsninger.

Det er tid til en frisk start, der styrker Danmark strukturelt.

Danmark er nemlig bygget af ansvarlige og dannede borgere, der med næstekærlighed og foretagsomhed har skabt verdens måske bedste land. Det er ikke det offentliges fortjeneste, det er danskernes.

Nu skal de have endnu bedre muligheder for at skabe en strålende fremtid for Danmark.

Denne plan adskiller sig fra partiets tidligere udspil. Tidligere gik vi til valg på planer, som strakte sig langt ud i fremtiden. Denne gang har vi valgt at lave en plan, der skal gennemføres på fire år.

Vi foreslår:

Dansk økonomi skal oprustes til fremtiden
Danskerne skal have mere luft i hverdagsøkonomien
Et endeligt opgør med bureaukratiet
Velfærden skal styrkes dér, hvor det gælder

Hvorfor en økonomisk fireårsplan?

Hvor skal pengene komme fra?

Det er det spørgsmål, der burde stilles oftest i valgkampe, men det fortaber sig desværre tit. Går man til mange valgdebatter, vil man opleve, at politikerne er blevet fartblinde, når det kommer til at bruge penge.

Ret skal være ret: Der kommer da nogle gange svar. ”Der skal spares på bureaukratiet”, eller ”det kan dækkes af råderummet”. Men til den næste debat møder man så helt nye forslag, som skal finansieres af de selvsamme penge. Det hænger ikke sammen.

Offentlig økonomi handler om prioriteter, og vælgerne får ikke et reelt valg, hvis man i valgkampen lader som om, alt kan lade sig gøre på samme tid.

I Liberal Alliance har vi en stolt tradition for at lægge vores økonomiske politik åbent og ærligt frem før et valg. Det har vi gjort hver eneste gang siden partiets første valgkamp i 2011. Vores kandidater kan altså ikke rende rundt og påstå, at vi vil gøre vuggestuerne gratis, eller at vi vil sende store checks til danskerne, hvis ikke vi har en reel finansiering på plads. Alt det, vi har tilvalgt i denne plan, medfører også fravalg.

Det mener vi, er den ærlige måde at gøre tingene på. Også selvom det betyder, at vi ikke kan love lige så meget.

Et Danmark efter Mette

Læs hele vores plan for et stærkere og friere Danmark