Louise Siv Ebbesen
Om Louise Siv Ebbesen
Louise bor i Lyngby med sin mand Steffen Larsen (LA’s Rets- og Integrationsordfører), og deres tre børn. Hun arbejder i et større pensionsselskab og er cand.scient.pol.
Louise har de seneste år været en borgelig stemme i den familiepolitiske debat, og igennem sit arbejdsliv beskæftiget sig med at forenkle og afbureaukratisere den offentlige sektor.
Hun mener, at EU skal holde sig til grænseoverskridende problemstillinger, og derfor blande sig udenom emner som barselsfordeling, kvoter i virksomheder og dagpengeregler. Hun ser tre centrale opgaver for EU.
For det første et styrket militært samarbejde, da den absolut vigtigste opgave en stat har, er at beskytte sine borgere imod ydre trusler. Et aggressivt Rusland og et uberegneligt USA gør, at en styrket forsvarspolitik er afgørende for vores sikkerhed. Derfor mener hun, at vi skal udnytte EU’s finansielle styrke til at lave fælles indkøb af forsvarsmateriel samt fremme produktionskapaciteten i forsvarsindustrien. Derudover skal Danmark naturligvis leve op til vores forpligtelser overfor NATO.
Også den indre sikkerhed i Europa har lidt skade de seneste år. Derfor er Louises andet fokusområde stærkere ydre grænser, som kan forhindre fremtidige flygtningesstrømme. Bl.a. vil hun arbejde for oprettelsen af fælles modtagecentre i sikre tredjelande, da Danmark og Europa allerede har massive integrationsproblemer.
Det tredje fokusområde er at begrænse EU’s konstante indblanding i medlemslandenes interne forhold.