Liberal Alliance
28. januar 2025

Peter Larsen, byrådsmedlem i Thisted Kommune og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, skifter medlemskabet af Venstre ud til fordel for Liberal Alliance.
Liberal Alliance har i dag fornøjelsen af at kunne byde endnu et nyt byrådsmedlem velkommen i folden i form af det forhenværende Venstre-medlem, Peter Larsen.

”Jeg er enormt glad for at blive en del af Liberal Alliance, hvor jeg ser meget frem til at fortsætte mit arbejde for at øge friheden og sikre større lokal beslutningskraft i vores kommune og region,” lyder det fra Peter Larsen i kølvandet på skiftet.

Peter har været medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune siden 2014 samt medlem af regionsrådet i Region Nordjylland siden 2022. Aktuelt er han formand for Børne- og Familieudvalget i Thisted Kommune samt medlem af Udvalget for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling og Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland. Ved siden af sit politiske virke er Peter selvstændig ejendomsinvestor.

Lokalformand for Liberal Alliances lokalforening i Thisted, Mads Ingeman Kjærulf Vester, er begejstret over, at partiet nu bliver forstærket i form af en stærk og erfaren kandidat:

“Jeg glæder mig over at kunne byde Peter Larsen velkommen i Liberal Alliance. Nu er vi igen repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Thisted og Region Nordjylland. Peters store erfaring gennem hans arbejde i kommunal- og regionalpolitik bliver utvivlsomt en stor styrke for partiet ved kommunal- og regionrådsvalget i november.”

For kontakt og interview:

Peter Larsen, Byrådsmedlem i Thisted Kommune (25 10 17 94)
Mads Ingeman Kjærulf Vester, Lokalformand i Liberal Alliance Thisted (20 23 49 99)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (61 62 59 01)