Friheden stopper ikke ved plejehjemmets dør

Forestil dig en ældre dame på 93 år lad os kalde hende Agnes som har levet et langt liv og nu bor på et københavnsk plejehjem.

Hendes største glæde i hverdagen er den mad, hun kender: hakkebøf, kartofler og syltede pærer til dessert. Men Agnes får ikke lov til at vælge. Kommunen mener nemlig, at den ret er skidt for klimaet.

Som man kunne læse i Berlingske, bliver de ældre i Københavns Kommune i stigende grad serveret linser og vegetarmad af hensyn til klima og økologi. Det betyder i praksis, at mennesker, der er fuldstændig afhængige af det offentlige, mister indflydelse på noget så grundlæggende som deres egen mad.

Det er ikke værdigt. Milton Friedman formulerede et simpelt princip: »Free to choose«. At man selv kan vælge. Det bør også gælde i velfærden, men i dagens Danmark ser vi det modsatte.
Systemhensyn og politiske mål vejer tungere end det enkelte menneskes ønsker.
Problemet er ikke kun menuen. Problemet er, at der ikke findes et reelt alternativ.

Når det offentlige både bestemmer og leverer, er borgeren låst fast. Derfor bør vi indrette velfærden, så der altid findes et frit valg også for ældre. Muligheden for at vælge noget andet end standardløsningen. Noget, der passer til den enkelte.

For nogle vil det være vegetarisk mad. For andre en klassisk dansk ret. Begge dele skal være mulige. Og når man skal træffe beslutning om hvilket plejehjem, man skal på, bør stedets madpolitik være åbent tilgængelig, så man kan træffe et informeret valg.

Ligesom der altid bør være et privat alternativ til det offentlige tilbud.
Vi skal selvfølgelig tage klimaet alvorligt. Men det er ikke rimeligt, at Agnes på 93 år skal spise sig igennem en klimapolitik, som hun aldrig har bedt om.
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste. I dag svigter vi dem ved at tage deres frie valg fra dem.

Det kan og skal vi gøre bedre.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 6. maj)