Liberal Alliance
11. december 2024

Peter Nielsen, byrådsmedlem i Varde Kommune, skifter medlemskabet af Venstre ud til fordel for Liberal Alliance, som dermed nu er repræsenteret i Varde Byråd frem mod kommunalvalget næste år.

Liberal Alliance har i dag fornøjelsen af at kunne byde endnu et nyt byrådsmedlem velkommen i partiet i form af det forhenværende Venstre-medlem, Peter Nielsen.

Varde Kommune har savnet et ægte liberalt parti, som ikke er bundet op af tværgående aftaler. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg nu kan repræsentere Liberal Alliance i Varde Byråd. Sammen med et engageret bagland vil jeg fortsætte kampen for mere frihed og få den sunde fornuft og optimismen tilbage i kommunens ledelsesrum.

…lyder det fra Peter Nielsen i forbindelse med skiftet.

Peter har været medlem af byrådet i Varde Kommune i sammenlagt mere end et årti, og han er aktuelt medlem af hhv. Økonomi- & Erhvervsudvalget samt Plan- & Teknikudvalget. Peter arbejder til dagligt som leder på Blåvandshuk Golf samt som event- og byudviklingschef for Blåvand Ho Erhverv.

Lokalformand for Liberal Alliances lokalforening i Varde, Hans Tosti, glæder sig over, at Liberal Alliance nu bliver repræsenteret i Varde Byråd:

Jeg har haft gode og grundige samtaler med Peter Nielsen, og er meget tilfreds med allerede nu at have et fremtrædende og ihærdigt medlem af byrådet i Varde, som samtidig har et præcist liberalt værdikompas. Vi vil nu sætte fart på udviklingen af vores program for det kommende kommunalvalg sammen med medlemmerne i Liberal Alliance Varde, så endnu flere kandidater kan se sig selv på stemmesedlen. Den politiske situation i Varde Kommune kræver nytænkning og en ægte liberal retning, og det kan vi levere troværdigt på.

For kontakt og interview:
Peter Nielsen, Byrådsmedlem i Varde Kommune (5190 3725)
Hans Tosti, Lokalformand i Liberal Alliance Varde (2021 7850)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (6162 5901)

Liberal Alliance
28. november 2024

Liberal Alliance
7. november 2024

Liberal Alliance
28. oktober 2024

Malte Jäger, som tidligere har været byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Kerteminde Kommune, er nu medlem af Liberal Alliance.

Liberal Alliance har i dag fornøjelsen af at kunne byde endnu et nyt byrådsmedlem velkommen i partiet i form af 22-årige Malte Jäger.

Liberal Alliance repræsenterer essensen af borgerlighed og liberalisme med sit store fokus på individuel frihed, personligt ansvar og afbureaukratisering af den offentlige administration. Derfor er Liberal Alliance det helt rette parti for mig, og jeg ser enormt meget frem til samarbejdet med alle i partiet – lokalt såvel som nationalt.

Lyder det fra Malte Jäger i forbindelse med skiftet.

Malte har været medlem af byrådet i Kerteminde Kommune siden kommunalvalget i november 2021, hvor han er medlem af hhv. Økonomiudvalget og Kultur- og Frihedsudvalget. Malte læser til dagligt en kandidatgrad i International Security & Law på Syddansk Universitet.

Storkredsformand for Liberal Alliance i Fyns Storkreds, Camilla Silfverberg, glæder sig over, at Liberal Alliance nu får fordoblet sin tilstedeværelse i Kertemindes Byråd:

Jeg er glad for at kunne byde Malte Jäger velkommen i Liberal Alliance. Malte er en ambitiøs og dygtig politiker, som brænder for den liberale værdikamp, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Malte og følge hans arbejde med at trække Kerteminde Kommune i en mere borgerlig-liberal retning sammen med Bettina Eriksen.

Tilsvarende ser Liberal Alliances nuværende byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Bettina Eriksen, frem til at få Malte med på holdet:

Malte og jeg har haft et rigtig godt samarbejde i byrådet, mens vi har repræsenteret forskellige partier. Nu ser jeg meget frem til at fortsætte og videreudvikle samarbejdet som partifæller.

For kontakt og interview:
Malte Jäger (4231 8293)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (6162 5901)

Liberal Alliance
28. oktober 2024

Steffen Larsen, formand for Folketingets Retsudvalg samt rets-, udlændinge- og integrationsordfører for Liberal Alliance, stiller til næste folketingsvalg op i Sydjyllands Storkreds, hvor han sigter efter at blive partiets spidskandidat.

Steffen Larsen skifter til næste folketingsvalg opstillingskreds fra Københavns Omegns Storkreds til Sydjyllands Storkreds. Her går han efter at blive partiets spidskandidat.

Det er en stor glæde for mig at vende retur til min gamle storkreds, som jeg holder meget af og kender indgående – blandt andet som følge af mit formandskab i storkredsen fra 2011 til 2016. Derfor ser jeg enormt meget frem til at indgå i det daglige samarbejde med de mange gode og dygtige mennesker i storkredsen samt at bidrage til storkredsens kommende valgkampe.

Lyder det fra Steffen Larsen, som uddyber:

Borgerne i Syd- og Sønderjylland er særligt kendetegnet ved at være driftige og ansvarsbevidste mennesker, som ikke har for vane at bede staten unødigt om flere penge, hvis de kan undgå det. Jeg glæder mig til at kæmpe for deres interesser til det næste folketingsvalg.

Steffen Larsen blev ved folketingsvalget i 2022 valgt for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds med 1.500 personlige stemmer. Han bliver nu en del af et stærkt folketingskandidathold i Sydjyllands Storkreds, som blandt andre består af to af Steffens kollegaer i folketingsgruppen: Helena Artmann Andresen og Carl Andersen, der begge søger genopstilling.

For kontakt og interview:
Steffen Larsen (3337 4937)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (6162 5901)