Endometriose er blevet overset alt for længe

Louise Brown & Sandra Elisabeth Skalvig
25. juni 2025

Alle patienter, uanset køn, skal opleve at blive taget alvorligt, når de henvender sig til sundhedsvæsnet med sygdomssymptomer eller andre gener.

Desværre, er det ikke tilfældet for mange kvinder i dag, selvom vi er godt halvvejs inde i 2025.
Mange kvinder oplever at blive affejet af deres praktiserende læge, når de henvender sig med ondt i maven, smerter i underlivet eller andre problemer relateret hertil. Ofte bliver kvindelige patienter spist af med, at de kan tage en Panodil, eller at det er helt normalt at have ondt under menstruation.
En af de kvindesygdomme, som alt for længe er blevet negligeret, er endometriose – og dette er selvom, at det estimeres, at mellem 1020 pct. af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af diagnosen.

Endometriose er ofte invaliderende for de kvinder, som rammes af sygdommens ubehagelige symptomer. Symptomerne omfatter bl.a. smerter ved menstruation, samleje og vandladning og dertil kommer, at op imod 50 pct. lider af ufrivillig barnløshed. Mange patienter oplever også udfordringer med at få hverdagslivet til at fungere.
Der er behov for handling. Vi kan ikke lade flere generationer af kvinder i stikken, som enten ikke bliver taget alvorligt i sundhedsvæsnet, eller som modtager indkaldelse til behandling langt ude i fremtiden. Kvinder med endometriose har brug for hjælp her og nu, og derfor går det selvfølgelig heller ikke, at kvinder på eksempelvis Aarhus Universitets Hospital skal vente otte måneder på at blive tilset.
Der er stadig ikke sket tilstrækkelig politisk handling selvom det kunne lyde på regeringspartierne, SF og Radikale Venstre som om, at der allerede er blevet gjort nok.

I Liberal Alliance ønsker vi en national handlingsplan mod endometriose. Der skal indføres nationale retningslinjer for diagnosticering og behandling af endometriose, og der skal fastsættes en række målsætninger til nedbringelse af udredningstiden, som man kan holde de sundhedsfaglige aktører op på.
Vi har også foreslået et forskningscenter for endometriose, så der opnås større kendskab til sygdommen og eventuel behandling.
Medicin og behandlinger har nemlig historisk set generelt været afprøvet på mænd, hvilket er særligt problematisk set i lyset af kvinder og mænds biologiske forskelle og det har muligvis medvirket til manglende kendskab til endometriose.

Der skal sikres konkrete løsninger og ikke kun fine overskrifter. Det kan ikke være rigtigt, at kvinder med endometriose bliver mødt af et system, som ikke kan hjælpe dem, og som lader dem i stikken pga. ren og skær uvidenhed om sygdommen.
Der er brug for handling det skylder vi nutidens kvinder med endometriose, kommende generationer og deres pårørende.

(Indlæg bragt i Jyllands Posten d. 25/6 2025)

Forsvarsløfter haves, finansieringsplaner efterlyses

Carsten Bach
20. juni 2025

Vores sikkerhed afhænger af økonomiske slagkraft. Derfor er det useriøst, at regeringen ikke har givet et bud på, hvor finansieringen til forsvarsoprustningen skal komme fra

I snart tyve år har tv-programmet “Luksusfælden” underholdt og forarget, når impulsive danskere bliver udstillet for åben skærm på grund af deres rod i privatøkonomien. Luksusfælden beror på én banal pointe.

Med en manglende plan for privatøkonomien kan selv små forbrugsfristelser føre til kviklån, der eksploderer i renter. For uge efter uge illustrerer programmets eksperter, at et midlertidigt plus på kontoen ikke er det samme som en varig indtægt. Men udskifter man privatøkonomi med nationaløkonomi er en tilsvarende tendens ved at udspille sig i dansk politik, hvor Finansministeriet med jævne mellemrum finder nye milliarder i budgettet.

Ja, alene siden valgkampen i 2022 er det økonomiske råderum faktisk blevet opjusteret hele fem gange med mere end 45 mia. kr. Hertil kommer, at den danske stat også har haft et markant overskud på de offentlige finanser hvert eneste år siden år 2020. De seneste fem år er statens overskud på de offentlige nemlig samlet set løbet op i svimlende 437,5 mia. kr.

For blandt andet som følge af de strukturreformer, man har lavet siden 80’erne, har Mette Frederiksens regeringer overtaget nogle særdeles sunde offentlige finanser. Men som en forkælet arving, der aldrig selv har tjent formuen, kan også en regering hurtigt vænne sig til lette penge og glemme, at indtægten ikke er evig. Kaster man et blik på statsministerens seneste melding om at opruste Forsvaret, kan man let forledes til at tænke, at hun er landet i “Luksusfælden”.

Hvilken finansiering?

For selvom Mette Frederiksen gerne vil bruge 5 pct. af vores bnp på Forsvaret, står det straks mere sløjt til, når det kommer til at anvise finansieringen.
Det er useriøst i en tid med krig på det europæiske kontinent. Både Danmarks og Europas sikkerhed afhænger nemlig af vores økonomiske slagkraft. I hele det forrige århundrede har vi europæere nydt godt af, at tidligere generationer har skabt et Europa og Danmark, som er en af de mest velstillede afkroge på kloden. Men noget er ved at ændre sig i disse år.

De tektoniske plader under international politik er i opbrud, den globale magtbalance er ved at blive forskudt, og år for år sakker Europas vækst, produktivitet og konkurrenceevne tiltagende længere bagud.
For tyve år siden var ca. hver tredje af de største tusind virksomheder fra Europa. I dag er tallet svundet ind til en sjettedel.

I 2023 blev der registreret 9883 patenter i avancerede digitale teknologier i EU. Det tilsvarende tal i Kina og USA var hhv. 27.928 og 49.248.
Og mens EUs økonomi udgjorde 110 pct. af den amerikanske i 2008, var dette tal reduceret til at være 67 pct. i 2023. Så hvad skal vi gøre for at opruste Danmark økonomisk, så vi kan imødegå den sikkerhedspolitiske trussel?

Økonomisk plan

I Liberal Alliance har vi fremlagt en fuldt finansieret økonomisk plan, som gør det muligt for os at efterleve de nye Nato-styrkemål. For det første bør vi halvere dagpengeperioden, sænke dimittendsatsen til SU-niveau og afskaffe både beskæftigelsestillægget og muligheden for at få 110 pct. dagpenge under uddannelse, så vi sparer 8,6 mia. kr. Med både en public service-reform og en reduktion af myriaden af “puljer og projekter” på finansloven, får man yderligere 4,2 mia. Så er der antallet af administrativt ansatte i staten, som skal rulles tilbage til niveauet, før Mette Frederiksens regeringstid, hvilket vil give 13,5 mia. kr. Og hvis man tilmed ruller overadministrationen i regionerne og kommunerne tilbage, får man yderligere 8,8 mia.

Vis os budgettet

Men det handler imidlertid heller ikke kun om at lave spareøvelser. Skal vi på lang sigt have sundere finanser, skal vi også lave reformer, der øger fremtidens vækst. For det første bør ingen danskere betale mere end 50 pct. i skat på deres arbejde. Toptopskatten skal afskaffes, og topskatten skal sænkes markant ved at fjerne den kommende mellemskat. For det skal kunne betale sig at være blandt dem, der bidrager mest til vores samfund. Selskabsskatten skal sænkes til maks. 18 pct., så de danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, og på sigt skal vi have en flad kapitalbeskatning på 27 pct. Disse spareøvelser og økonomiske reformer er det skjold, der gør et højt forsvarsbudget bæredygtigt i fremtiden.

Uden dem vil oprustningen svare til at betale for vores sikkerhed med kredit.
Hvis “Luksusfældens” økonomer fik besøg af Mette Frederiksens regering, ville rådet være det samme som til den overforbrugende familie:
Lav et varigt budget, og vis, hvor pengene skal komme fra.

For hvis vi i Danmark, skal kunne slå over vores vægtklasse sikkerhedspolitisk, kræver det også, at vi har en vis økonomisk slagkraft. Før regeringen kommer med flere forsvarsløfter, skylder de derfor at komme med svar på, hvordan oprustningen skal finansieres. Som en forkælet arving, der aldrig selv har tjent formuen, kan også en regering hurtigt vænne sig til lette penge og glemme, at indtægten ikke er evig

(Indlæg bragt i Børsen d. 20. juni 2025)

Alliancen: Sommerafslutning – har vi en kartelregering?

Liberal Alliance
19. juni 2025

Alliancen går på sommerpause, og derfor slutter vi af med at føre status over dansk politik. Vi kigger på den situation, dansk politik befinder sig i efter snart 3 år med SVM-regeringen.

Vi stiller spørgsmålet: Er denne regering den naturlige forlængelse af kartelpartiteorien? Hvad gør det for vores demokrati? Og skal vi bare forvente at få regeringer over midten ud i al fremtid? Dét og meget mere, diskuterer vi i ugens episode.

I studiet:

Nicolai Svejgaard Poulsen, seniorrådgiver (LA)

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Vi er klar til at afkriminalisere alle stofbrugere

Alexander Ryle
18. juni 2025

Værdighedsreformen er en håndsrækning til nogen og en knyttet næve til andre. For at sikre reel værdighed for udsatte skal vi afkriminalisere alle stofbrugere, skriver Alexander Ryle.

Regeringens nye værdighedsreform markedsføres som en historisk håndsrækning til samfundets mest udsatte. Men den rækker kun ud til et udvalgt mindretal.

Fremover skal en bureaukratisk defineret kernegruppe af stofbrugere fritages for bøder og domme, mens alle andre fortsat kan blive sigtet for at bære den samme lille dosis i lommen.

Kriterierne er snævre. Man skal stå helt uden for arbejdsstyrken og samtidig opfylde mindst to ud af tre hårde vilkår: Svær psykisk lidelse, dokumenteret misbrug, hjemløshed.

Det er svært at få øje på logikken. For hvis kriminalisering ikke hjælper den hårdest ramte, hvorfor skulle det så hjælpe håndværkeren eller den studerende, som også kæmper med afhængighed?

Fjern hammeren fra dem, der ligger ned

Vi ved, at kriminalisering skubber mennesker væk fra behandling, belaster politi og domstole og holder bandernes sorte marked i live.

Derfor giver det ingen mening at tilbyde en håndsrækning til en snæver gruppe og en knyttet næve til resten.

Danmark behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Portugal afkriminaliserede besiddelse til eget forbrug allerede i 2001.

Efter mere end to årtier står resultaterne klart: Antallet af overdoser, hiv-smitte og hepatitis C blandt injektionsbrugere er styrtdykket, og politiets tid bruges nu på bagmænd frem for småsager.

Forbruget er ikke eksploderet, som mange frygtede. Snarere er den sociale skam blevet afløst af en realistisk vej ind i behandling, fordi brugeren mødes med et tilbud om hjælp i stedet for en dommer.

Portugal viser, at man roligt kan holde fast i forbuddet mod salg og distribution, samtidig med at man fjerner hammeren fra dem, der i forvejen ligger ned.

Liberal Alliance vil gå hele vejen

Når regeringen vælger en model, hvor kun et snævert udsnit af stofbrugere slipper for straf, skaber den et A- og B-hold.

I A-holdet finder vi de mest slidte misbrugere, der ikke har kunnet passe et almindeligt liv i årtier.

I B-holdet placerer vi alle andre: den unge med et opioidmisbrug, lagerarbejderen, der dulmer smerter med hash, og festbrugeren, der eksperimenterer i weekenden.

Det er ikke værdighed, men inkonsekvens. Der er heller ingen økonomisk mening i at fortsætte bødestraf og retssager mod mennesker, der i virkeligheden har brug for sundhedsfaglig hjælp. Ressourcerne bør i stedet gå til behandling, stoftjek og målrettet bandebekæmpelse.

Sidste år fremsatte Liberal Alliance et beslutningsforslag om fuld afkriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.

Vores udgangspunkt er enkelt: Stofbrugere er mennesker, der har brug for et tilbud om hjælp – ikke kriminelle.

En afkriminalisering frigør politi og domstole, gør det muligt at stille krav om behandlingsfremmøde og fjerner den skam, der i dag holder mange ude af systemet.

Vi ønsker ikke fri, kommerciel handel med hårde stoffer, men vi insisterer på, at et samfund, der kalder sig værdigt, må lade straf erstattes af hjælp for alle – ikke kun for nogle få, som passer ind i en kommunal rubrik.

Regeringen har taget et skridt, og det er positivt. Men halvt gennemførte reformer giver halve resultater.

Liberal Alliance er klar til at gå hele vejen og afkriminalisere alle stofbrugere. Det er den eneste konsekvente vej til ægte værdighed, færre overdoser og flere, der faktisk får mulighed for at slippe fri af misbruget.

(Indlæg bragt i Altinget d. 18/6 2025)

I fremtiden skal københavnere kunne bade i Søerne og slentre langs åen under Åboulevarden

Alexander Ryle
16. juni 2025

Engang kunne man bade i Søerne midt i København og gå langs Ladegårdsåen. Lad os udskifte Nørrebros grå beton og støjende biltrafik med grønne og blå byrum, der løfter livskvaliteten for københavnerne.

København er en af landets hurtigst voksende kommuner. Vi har en smuk by, god infrastruktur, kulturliv i verdensklasse og grønne åndehuller. Ørestad, Nordhavn, metroen og omdannelse af havnen vidner om, at vi i årenes løb har turdet tænke stort. Men hvad bliver det næste store projekt, vi kan samles om på tværs af bydele og partiskel?

Vi vil gerne komme med vores bud: Lad os rive den sydlige del af Bispeengbuen ned, genåbne Ladegårdsåen og give Søerne liv igen. Vi har en enestående mulighed for at udskifte noget af Nørrebros grå beton og støjende biltrafik med grønne og blå byrum, der løfter livskvaliteten for både nuværende og kommende generationer af københavnere.

Ladegårdsåen blev rørlagt i 1800-tallet for at bekæmpe sygdomme som kolera. Bispeengbuen er fra 1970’erne, hvor biler og beton blev betragtet som fremskridt. Men i dag er vores krav og ønsker til København nogle helt andre. Byen skal ikke længere indrettes efter fortidens sygdomstrusler eller bilbehov – men udvikles efter nutidens værdier og fremtidens behov.

Vi kan med fordel lade os inspirere af andre byer: I Seoul i Sydkorea har man fjernet en højbro og genskabt en historisk å. Det er blevet berømmet verden over for sit bidrag til byliv, natur og klima. Og glem ikke Aarhus, som med stor succes har fritlagt Aarhus Å, hvilket har forvandlet en central del af byen til et levende byrum med masser af cafeer og spisesteder. Det kan vi også i København.

I den forbindelse foreslår vi at bygge et moderne renseanlæg, som kan filtrere vandet fra åen, inden det ledes til søerne. I dag er Søerne plaget af alger og affald, men engang var det så rent, at man kunne bade i det. Sådan skal det være igen.

Det her er langtfra en fjern fremtidsdrøm. Staten har allerede fået dokumenteret, at det er muligt at rive den sydlige del af Bispeengbuen ned, og visionen deles af fagfolk, borgergrupper og arkitekter. Nu mangler vi bare finansieringen og de politiske mandater for at gøre visionen til virkelighed.

Hvis vi tør tage springet, kan mange af de københavnske folkeskoleelever i fremtiden fejre studenterhuen med en dukkert i Søerne. Grøn og blå forbindes ofte med natur og vand – men for os symboliserer det også håb og borgerlighed.

(Indlæg bragt i Information d. 2/6 2025)

Resten af Europa sænker selskabs­skatten, Danmark må følge trop

Steffen Frølund & Pernille Vermund
16. juni 2025

Efter snart ti år med uændret selskabsskat i Danmark, risikerer vi at blive efterladt på perronen af vores europæiske kollegaer, som sænker satsen på stribe.

Det er snart et helt årti siden, at Danmark fandt ét af de mest effektive redskaber i værktøjskassen frem til at skabe større produktivitet, stærkere konkurrencedygtighed, højere lønninger til lønmodtagerne samt flere indtægter til statskassen.
Et redskab, som vi i Danmark og omverdenen har taget i brug igen og igen siden udgangen af 1980’erne. Et redskab, som altid kommer både erhvervslivet, lønmodtagere og den danske befolkning som helhed til gode. Og et redskab, som vores europæiske kollegaer i disse dage én efter én benytter sig flittigt af.

Redskabet, vi taler om, er naturligvis en sænkning af selskabsskatten, som i Danmark har oplevet en historisk stilstand, siden satsen senest blev ændret fra 23,5 pct. til 22 pct. i 2016. En stilstand, som i praksis gør Mette Frederiksen til den første og eneste statsminister siden (men ikke inklusive) Anker Jørgensen, som ikke har sænket satsen.

I mellemtiden har størstedelen af Europa rykket på sig. Senest har vores svenske naboer annonceret, at de vil sænke deres selskabsskat til 20 pct . En melding, som kommer i kølvandet på lignende udmeldinger fra hhv. Finland og Tyskland , hvoraf førstnævnte vil sænke satsen til 18 pct., og sidstnævnte vil reducere satsen med hele fem procentpoint.

De to lande tilslutter sig således den alenlange liste af lande i EU’s indre marked, som har sænket satsen siden 2016: Norge, Belgien, Frankrig, Østrig, Schweiz, Luxembourg, Italien, Kroatien, Ungarn, Slovakiet, Grækenland og Sverige (som nu sænker satsen yderligere).

Til sammenligning har blot fire lande gået i den stikmodsatte retning og hævet satsen siden 2016: Letland, Nederlandene, Portugal og Slovenien.

Derfor er det uforståeligt, hvorfor vi fortsat i Danmark vælger at stå i stampe. For gevinsterne ved at følge i vores europæiske kollegaer fodspor er ganske enkelt for store, ligesom at konsekvenserne af at blive efterladt på perronen er for graverende, til at vi kan være tilfredse med at bevare status quo.

Venstrefløjen vil til enhver tid ihærdigt fastholde et ræsonnement om, at en høj selskabsskat er fordelagtig, da den jo alt andet lige må medføre, at de store regninger bliver betalt af virksomhederne i stedet for af statskassen.

Sådan en vrangforestilling glemmer blot belejligt at tage højde for, at virksomheder jo ikke opererer i et vakuum, som kan se sig fri fra at blive påvirket af eksterne byrder. Så når virksomheder bliver mødt med en for høj selskabsskat, har det selvsagt konsekvenser for deres ageren.

De vil investere markant mindre, de vil tage langt færre risici, de vil skabe betydeligt mindre vækst, og de vil kreere færre vellønnede job.

Derfor foreslog vi i Liberal Alliance for nylig at sænke den danske selskabsskat med fire procentpoint til 18 pct. som et led i vores plan for en frisk start for Danmark og dansk økonomi. En plan, som har til formål at gøre Danmark rigere, stærkere og friere ved hjælp af fornuftige borgerlige og liberale tiltag, der samlet set skal realisere en omkalfatrende økonomisk oprustning.

Skatteministeriet estimerer , at alene en sænkelse af selskabsskatten til 18 pct. vil løfte bnp med næsten 12 mia. kr., skabe 1800 nye job og løfte timelønnen med 0,7 pct., så det er vanskeligt at se, hvad det stærke modargument mod forslaget skulle bygge på.

Dertil er det afgørende, at vi ikke sakker bagud til vores europæiske kollegaer og ikke blot noterer deres beslutninger om at styrke deres respektive landes konkurrenceevne, men også benytter det som anledning til at følge trop efter snart ti års stilstand.

For lad os nu være ærlige. I Danmark kan vi med rette være stolte af vores erhvervsliv, men vi kan ikke tillige være stolte af de rammevilkår, vi tilbyder vores virksomheder og iværksættere.

Derfor er det jo heller ikke en tilfældighed, at alt for mange virksomheder forlader Danmark, at for få vokser sig store, og at kun de færreste fravælger livet som lønmodtager for at stifte deres egen virksomhed.

Nej, ulemperne ved at være virksomhed i Danmark er ganske enkelt for omfattende: ugunstige skatteforhold, en abnorm fremvækst af afrapporteringskrav, bureaukratiske byrder og regulering, og en SVM-regering, der lig den forrige rene S-regering, åbenlyst ikke har set skriften på væggen.

Der skal derfor selvsagt mere til for at få dansk erhvervsliv på rette køl end en sænkelse af selskabsskatten. Men det er et åbenlyst sted at starte, og alt det kræver er at forlade perronen og stige på toget – akkurat ligesom vi plejede at gøre, før Mette Frederiksen kom til magten.

(Indlæg bragt i Børsen 6/6 2025)

Alliancen: Derfor har folkeskolen brug for et borgerligt gennemsyn

Liberal Alliance
5. juni 2025

De fire blå oppositionspartier har for første gang lavet et fælles politisk udspil. Og det handler om at forbedre folkeskolen, som har en lang række problemer fra vold og trusler til ringe sanktionsmuligheder og lavt fagligt niveau.

Men hvad kan det blå fælles udspil egentlig bidrage med, og hvordan fungerer det egentlig, når man samarbejder med andre partier? Det kan du høre Sólbjørg Jakobsen og Helena Artmann Andresen fortælle om.

Og så gæster Merete Riisager også podcaststudiet. Hun fortæller om en ny pædagogik, der (måske) kan forklare mange af skolens nutidige udfordringer.

I studiet:

Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører (LA)

Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører (LA)

Merete Riisager, seniorrådgiver (LA) og tidligere undervisningsminister

Vært:

Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)

Blå opposition afholder stort borgerligt konvent

Liberal Alliance
5. juni 2025

Partierne i den blå opposition – Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – kan i dag løfte sløret for planerne om et stort, fælles konvent – Borgerligt Konvent – som afvikles lørdag den 6. september 2025. Her vil borgerlige værdier og konkret politik blive sat i centrum og til debat.

Planerne for konventet annonceres af de fire blå partiledere i forbindelse med dagens fælles grundlovsmøde på Biskopstorp Hovedgaard i Nyborg.

Til efterårets konvent vil en række indsigtsfulde talere give deres bud på, hvor det borgerlige Danmark skal bevæge sig hen. Hvad samler det borgerlige Danmark – og hvordan skaber vi et positivt alternativ til Mette Frederiksens teknokratiske og værdiforladte SVM-regering?

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afholder konventet i fællesskab, og partilederne fra de fire partier deltager og giver deres bud på vejen til et blåt flertal og en borgerlig regering.

Konventet vil vare en hel dag og byde på indlæg fra de fire partiledere, eksterne talere og meget andet. 

I dag lanceres også en ny fælles hjemmeside, hvor information om konventet løbende vil blive offentliggjort. 
www.borgerligtfundament.dk

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne:
– Vi vil gerne vise danskerne, hvilken vej et borgerligt flertal kan bevæge Danmark. Vi ønsker et Danmark med mindre offentligt bureaukrati, bedre forhold for Produktionsdanmark, balance mellem land og by og en stram udlændingepolitik. Det er et stærkt samarbejde mellem vores partier en afgørende forudsætning for at realisere.

Alex Vanopslagh, formand for LA:
– Vi skal vise, at der er et stærkt, positivt og blåt alternativ til den grå SVM-regering. Det er vi i fuld gang med at gøde jorden for, og med Borgerligt Konvent tager vi endnu et skridt mod at samle kræfterne for en frisk start for Danmark.

Mona Juul, formand for Konservative Folkeparti:
– Regeringen kalder sig selv et ”nødvendigt arbejdsfællesskab,” men er endt uden retning. Heldigvis er der blå partier, som kan og vil. Vi tror på mennesket før staten og på fællesskaber før systemer, og vi er klar til at sætte handling bag ordene og skabe et bedre og rigere samfund.

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti:
– Vi står sammen, fordi det er på tide med en blå regering i Danmark. Mette Frederiksen er kørt fast. Vi skal have en fast hånd på udlændingepolitikken og prioritere, at vores ældre bliver behandlet ordentligt.