Hvis EU skal undgå at blive økonomisk og geopolitisk irrelevant, dæmme op for massiv islamisk indvandring i fremtiden og skal være en politisk og

… økonomisk stærk union, kræver det politikere, der lægger det politiske fnidder på hylden og i stedet leverer politiske resultater.
Det står mere og mere klart, at det er vores grupper på højrefløjen ECR og EPP der sammen kan levere de resultater, der skaber en mindre bureaukratisk, mere fri og stærkere union. Et godt eksempel er aftalen om massiv afbureaukratisering for EUs erhvervsliv den såkaldte Omnibus.

Det er en aftale, der vil spare europæiske virksomheder for milliarder i ren og skær administration. Man skulle tro, det var en sag, som de politiske grupper på midtenfra socialdemokraterne i S&D, hvor Socialdemokratiet sidder, til de såkaldt liberale i Renew, hvor Venstre og Moderaterne sidder kunne støtte. Men nej.

Det var først, da EPP og ECR gik sammen om en ambitiøs aftale om afbureaukratisering, at vi kunne sikre en aftale om markant mindre bureaukrati i EU. En sejr, som vi borgerlige på højrefløjen sammen med EUs erhvervsliv fejrede, mens mange af partierne på midten stod uden for aftalen og rynkede på næsen, fordi den var lavet af grupperne på højrefløjen. Vi ønsker ingen branddøre. Vi er ligeglade med, om katten er hvid eller sort, bare den kan fange mus.

Stiller en gruppe et forslag, der sikrer mindre bureaukrati, en stærkere konkurrenceevne og begrænset immigration fra kulturer, der ikke deler vores vestlige, demokratiske værdier, gavner det EU, uanset hvilket gruppenavn der står på forslaget.
Og lad os være ærlige, de forslag kommer sjældent fra venstrefløjen tværtimod. Skal vi sikre mærkbare politiske ændringer, der styrker EU, kræver det derfor, at man i EU ikke er bange for at samarbejde mere med højrefløjen.

Desværre lægger partierne på midten ofte mere vægt på, hvem de indgår aftaler med end på indholdet af de politiske forslag, der ligger på bordet. Derfor spænder politisk fnidder ofte ben for politiske resultater med grupperne på midten.

For eksempel har Moderaternes Stine Bosse advaret, at det får alvorlige konsekvenser, hvis højrefløjen får for meget indflydelse. Kalder det »truslen fra det ekstreme højre« og påstår, at lovgivningsarbejdet risikerer at gå i stå.

Når du peger én finger mod andre, peger du som bekendt tre fingre tilbage på dig selv. Stine Bosse var nemlig selv en af de mange fra midtergrupperne, der stemte imod aftalen om afbureaukratisering.

Havde det alene været op til Stine Bosse og hendes kollegaer fra midtergrupperne, ville aftalen om afbureaukratisering stadig være strandet i
EU-systemet. Fordi for venstrefløjen i EU handler det om nogen og ikke om noget.

Et godt samarbejde på højrefløjen er derfor den eneste vej frem, hvis vi skal rydde op i det rod, EU de seneste mange år har skabt, og sikre politiske aftaler, der skærer i bureaukratiet, styrker økonomien og sikrer EU mod særligt den islamiske indvandring, der for længe har stået på.

Vi håber, at midtergrupper som Renew begynder at sætte politiske resultater over politiske alliancer.
At liberale og borgerlige i EU sammen kan sikre brede og pragmatiske aftaler, der gør op med venstrefløjens symbolpolitik, der skader EU mere, end den gavner.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 5. december)