Arveafgiften rammer mennesker der, hvor de er mest sårbare. Det er forkert, mener LA, der vil have afgiften afskaffet.

Tekst Redaktionen

Forestil dig, at du har mistet din elskede gamle mormor, og hun har efterladt dig det sommerhus, du har holdt alle dine sommerferier i. Du glæder dig midt i sorgen til at overtage huset og måske give dine egne børn gode ferier i et sted fyldt med minder. Men først skal staten have sit.

Det er nemlig ikke gratis at efterlade sit jordiske gods – det, der kommer til at hedde et “bo”, når man er afgået ved døden – til sin familie eller andre, man føler sig knyttet til. Alle betaler boafgift – i daglig tale bedst kendt som arveafgift – af boet efter et bundfradrag på 295.300 kr. Ægtefæller, børn og forældre skal betale 15 % af værdien af boet efter bundfradraget, mens alle andre, f.eks. børnebørn og venner, betaler ikke mindre end 25 %.

Rammer dem, der sparer op
“Afgiften er diskriminerende, fordi man fra lovgivningens side gør forskel på, hvem man testamenterer til. Mennesker og familier er meget forskellige, og det er ikke statens opgave at blande sig i, hvem man betragter som nærmeste familie,” siger Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance.

For din situation med mormors sommerhus betyder det, at hvis sommerhuset f.eks. er 600.000 kr. værd, skal du af med 110.453,75 kr. til staten. Reelt betyder det, at hvis du ikke lige står med den slags penge på lommen, kan du blive nødt til at sælge sommerhuset.

“Skatter og afgifter skulle gerne belønne den adfærd, vi som samfund ønsker at fremme, og sanktionere uhensigtsmæssige valg. Arveafgiften rammer dem, der har sparet op, og dem, der har ønsket at sikre deres nærmeste ved ikke at forbruge hele deres indkomst,” siger Joachim B. Olsen.

Arv er ikke kun for de rige
Det er en udbredt forestilling, at arveafgiften primært beskatter de meget velstående, fordi afgiften først sætter ind på arv ud over de 295.300 kr. i bundfradraget. Men i realiteten rammer den mest dem, der ikke når at planlægge.

“De, der rammes, er især dem, der mister i utide – ved pludselig sygdom eller ulykker. Det er nok de færreste, der vil synes det er nemt at starte en samtale med deres forældre om, hvordan man bedst sørger for at give arveforskud eller overdrager hus i god tid, inden de skal herfra,” siger Joachim B. Olsen, der understreger, at arv ikke øger uligheden.

“Arv er tværtimod ofte med til at omfordele fra én til flere personer, ligesom arv gør relativt størst gavn hos dem med de laveste indkomster.”

Liberal Alliance ønsker at afskaffe afgiften. Det vil blot koste staten omkring 2,5 milliarder kr. ifølge beregninger fra Finansministeriet. Det samlede offentlige budget er på 1.100 milliarder kr.

Sådan fungerer arveafgiften

- Afgiften beregnes af den samlede opgjorte arv, uanset hvor mange arvinger der er.
- Den efterladte ægtefælle skal ikke betale arveafgift.
- Bundfradraget udgør 295.300 kr. i 2019.
- De nærmeste slægtninge (børn eller forældre til afdøde) betaler 15 % i afgift af beløbet over bundfradraget.
- Andre slægtninge betaler yderligere 25 % i afgift (se regneeksempel).