Simon Emil Ammitzbøll-Bille tror på sig selv og tænker på andre. Han vågner altid glad, også selv om han for tiden ofte bliver vækket om natten af et lille menneske, der har gjort livsperspektivet længere.

Tekst Ulla Hinge Thomsen · Foto Martin Buband

Jeg vågner begejstret hver dag, for jeg er grundlæggende et optimistisk menneske. Jeg er aldrig morgensur! Det har jeg med fra min mor, min far – og fra min mors mand, der lærte mig, at selv om der sker svære ting, kan man godt tage sin skæbne med oprejst pande. Han var direktør, men blev syg og førtidspensioneret. Selv om han ikke kunne så meget, mødte han stadig op til forældremøder i nystrøget skjorte og blazer. Min nu afdøde mand Henning kæmpede også. Han tog til England for at blive opereret for kræft, og det gav ham seks år mere. Med den tilgang kommer man nemmere igennem modgang.

Lige nu er jeg privat optaget af, at jeg er blevet far til Lili. Det er helt nye følelser, jeg får lov til at opleve. Den kærlighed, jeg har til hende, er helt anderledes end den, jeg har til min kone, mine forældre og mine søskende. Et barn er jo afhængigt af sine forældre, og jeg synes, det er hyggeligt at stå op om natten og give hende mad. At blive far gør ogsånoget ved livsperspektivet. Der er optimisme i at tænke på hendes liv og muligheder. Min egen opdragelse var ekstremt fri, selv om jeg ikke var i tvivl om, at det i sidste ende var de voksne, der bestemte. Min far havde f.eks. den holdning, at børn måtte være oppe så længe, de ville, han gad bare ikke beskæftige sig med dem efter klokken ni!

Det var lidt tilfældigt, at jeg begyndte at interessere mig for politik.
Min papsøster fyldte 18 og skulle stemme til valget i 1987, hvor jeg var 9 år. Hendes far insisterede på, at hun skulle se samtlige partiers valgudsendelser, og som den gode lillebror, jeg var, så jeg med. Her fik jeg for første gang følelsen af, at man kunne gøre noget ved det, man syntes var uretfærdigt. At være minister har ikke ændret ved, at det er håndværket, jeg synes er spændende. Da jeg lige var blevet minister, gik jeg ned i den lokale Fakta, hvor jeg boede. Folk spurgte: “Gud, handler du selv?” Men altså – hvem skulle ellers gøre det?

Det er vigtigt at have et sted, hvor man kan være sårbar, et netværk, hvor man ikke kun
fortæller vittigheder, men også taler om det, der er svært. Livet går op og ned, men det vigtige er jo ens familie og venner. Jeg var lige så lykkelig, da jeg havde en 20 år gammel Ford, som da jeg fik en ny Porsche. Man kan sagtens glæde sig over de ting, det er bare ikke det vigtigste. At tro på sig selv og tænke på andre – og skabe frihed til det; det er sådan, jeg tænker både privat og politisk. Jeg er jo bare mig, Simon Emil.

 

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Blå bog

- Født 1977
- Økonomi- og indenrigsminister
- Opstillet i Københavns Storkreds
- Gruppeformand 2010-2016, politisk ordfører 2009-2016
- Formand for Krogerup Højskoles bestyrelse 2007-2016
- Tidl. medlem af bestyrelsen for den private virksomhed Sarbo Ventures, tidl. statsrevisor
- Bor i København
- Gift med Kristine, far til Lili