…nu skal op mod halvdelen forkortes.

Det har længe været en socialdemokratisk mærkesag at halvere visse kandidatuddannelser, så de studerende hurtigere kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Men ifølge både Venstre og Moderaterne ville dette være en skidt idé.

Inden valget sagde Moderaternes daværende politiske chef, Jakob Engel-Schmidt:

Danmark har ikke råd til at blive fattigere på viden, og ingen bliver dygtigere af, at vi fjerner ECTS-point fra vores universitetsuddannelser og halverer studietiden på kandidaten”.

Og under valgkampen stemplede Venstres daværende politiske ordfører, Sophie Løhde, ind i debatten ved at kalde forslaget for en ”socialdemokratiske spareøvelse” og bedyre, at man i stedet burde investere mere i uddannelser.

Men da både Moderaternes Jakob Engel-Schmidt og Venstres Sophie Løhde blev henholdsvis kulturminister samt indenrigs- og sundhedsminister, havde de pludselig ombestemt sig.

For i SVM-regeringens nye uddannelsesudspil lægges der op til at forkorte op imod halvdelen af kandidatuddannelsespladserne, og således fik Socialdemokratiet atter sin vilje.