Robotternes by

Du behøver ikke kigge mod Boston eller Silicon Valley, for i Odense vækster et internationalt kraftcenter for udvikling af robotter på livet løs. Samarbejdet mellem erhvervsliv, universitet og kommune sikrer, at talenter bliver spottet og lovende idéer afprøvet – og nogle af dem har allerede vokset sig til milliardforretninger.

I disse år tegner mange medier et billede af robotternes tidsalder med rubrikker som ”robotterne kommer” og ”vi lever i den fjerde industrielle revolution”, men i den fynske storby Odense har robotterne regeret i over 30 år. Det hele begyndte i virkeligheden med et skibsværft, der for længst har sat sidste skib i søen.

Lindø-værftets behov for svejse- og malerobotter førte til et samarbejde med Odense Universitet (SDU) for mere end 30 år siden og etableringen af forskningscenteret Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på universitetet. Så selv om der ikke bliver bygget flere skibe, så bliver der stadig sat masser i søen – nemlig i form af nye virksomheder inden for robotteknologi. I dag har samarbejdet udviklet sig til Odense Robotics. Et stort økosystem, der består af robot- og automationsvirksomheder, leverandører, uddannelses- og forskningsfaciliteter, investorer og offentlige aktører.

I alt er over 120 selskaber med mere end 3.200 ansatte, flere end 10 forsknings- og udviklingsaktører og mere end 40 uddannelsesretninger med relation til robotteknologi en del af netværket, som blev udnævnt til ”Guldcertificeret klynge” af EU i 2017.

Rollemodeller for milliarder
At det netop fungerer i Odense, skyldes også den såkaldt triple helix-model, hvor det offentlige, erhvervsliv og universitetet tilsammen hjælper virksomheder med at få succes inden for robotteknologi, forklarer Mikkel Christoffersen, der er ansvarlig for forretningsområdet i Odense Robotics. Og ligeledes en høj grad af åbenhed i robotmiljøet, for virksomhederne tør nemlig dele idéer med hinanden for at finde den bedste rådgivning og de bedste samarbejdspartnere.

”Virksomhederne samarbejder selvfølgelig ikke om udviklingen af selve deres kerneprodukt, men de har stærke relationer til hinanden. Når vi spørger virksomhederne, svarer 85 pct., at det er let for dem at finde samarbejdspartnere i miljøet. Derudover er der nogle meget stærke rollemodeller. Der er en stor villighed til at se på, hvad de har gjort, og hvad man lære af dem for at udvikle sin egen virksomhed,” siger Mikkel Christoffersen.

Et par af rollemodellerne er Universal Robots, der i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for små 1,9 milliarder kroner, og i april i år købte samme amerikanere en anden fynsk robotvirksomhed, Mobile Industrial Robots, for 1,7 milliarder kroner. Penge, som ejerne i høj grad har geninvesteret i nye robotvirksomheder, og på den måde bliver der skubbet yderligere bag på udviklingen. De store summer, som Odense-virksomhederne er blevet købt for, er medvirkende til, at robotmiljøet i byen kommercielt set er det stærkeste i Europa, forklarer Mikkel Christoffersen.

”De meget store salg viser, at der er et globalt potentiale, og samtidig er der jo mange nye startup-virksomheder. Det betyder, at miljøet i Odense får meget opmærksomhed i robotkredse rundt om i verden.”

Eksplosivt marked
Markedet for industrirobotter vokser i øjeblikket med 15-20 pct. om året, og markedet for samarbejdende robotter vokser med hele 50-60 pct. om året. De samarbejdende robotter arbejder typisk ikke i indhegnede områder i en industrihal som de ”traditionelle” robotter typisk gør, f.eks. på en bilfabrik. Derimod arbejder de fysisk tættere på, og sammen med, mennesker. Netop udviklingen af den type robotter et fokuspunkt for mange af virksomhederne i Odense Robotics.

”Der bliver udviklet mange robotter til landbruget, byggeriet og sundhedsområdet. Det vil vi komme til at se mere af fremover. Vi vil også se flere iværksætter-virksomheder, der udvikler droner, der skal hjælpe mennesker, fremfor kun at have et kamera med sig, f.eks. fragt af livsvigtig medicin til svært tilgængelige områder,” siger Mikkel Christoffersen.

Han peger på adgangen til kvalificeret arbejdskraft som den største barriere for at skabe vækst, men efterhånden er der skabt et arbejdsmarked for robotkyndige medarbejdere, så det kan lade sig gøre at tiltrække arbejdskraft til byen. Kvalificerede medarbejdere fra både Danmark og udlandet ser en mulighed for at skabe sig en karriere i Odense, fordi de har mulighed for at skifte mellem flere forskellige virksomheder. Forventningen er, at robotklyngen i Odense vil nå op på 4.300 ansatte i løbet af 2019.

Den håbefulde 
I 2016 stiftede Sofie Woge startuppen Tendo, der arbejder på at udvikle en handske, der hjælper gigtpatienter og andre med nedsat funktionsevne i hænderne. Et år efter rykkede Tendo til Odense – og det har givet den spirende startup det rigtige skub.

”Da jeg læste til industriel designer på Lunds Universitet, fik jeg mulighed for at lave et studieprojekt hos NASA i Houston. Jeg arbejdede med at udvikle en handske til astronauter, der kunne give dem ekstra styrke, og det var sådan, at idéen opstod til at hjælpe blandt andet gigtpatienter. Jeg har altid været fascineret af design og teknologi, og med dette projekt kunne jeg kombinere det bedste fra to verdener. Derudover har jeg familiemedlemmer med reumatiske lidelser, og det var også en af grundene til at arbejde med det område.

Da vi kom til Odense, havde vi ikke en prototype, men det havde vi efter fem måneder, og nu er vi på version 4. Under udviklingsarbejdet har vi gjort det muligt for folk at spise, drikke eller løfte en genstand for første gang i mange år. Det er de menneskers daglige udfordringer, der motiverer os.

Måske kunne vi på en eller anden måde have lavet en prototype selv, men det havde bestemt taget meget længere tid, og vi ville helt sikkert ikke have de samarbejdspartnere, som vi har mødt via Odense Robotics. Det netværk er vigtigt for, at vi kan arbejde hurtigere, blandt andet når vi skal finde investorer, så vi regner bestemt med at blive i Odense i en eller anden form. Det er usædvanligt, at der er så mange kompetencer inden for robotics samlet ét sted, og det var præcis det, vi havde brug for. Ikke kun til den fysiske udvikling af produktet, men også forretningsmodellen. Vi håber, at vi er tæt på den version, der skal ud på markedet, gerne inden for et år, og så vil vi også gerne udvikle hjælpemidler til andre dele af kroppen. Hele idéen er at bruge teknologi, så folk ikke skal føle sig syge. På den måde kan teknologi betyde meget for identiteten.”

Den succesfulde 
Mobile Industrial Robots blev grundlagt i 2013 og bygger transport-robotter til brug i virksomheder. I foråret blev MiR købt af amerikanske Teradyne for 1,7 milliarder kroner. Grundlægger Niels Jul Jacobsen er i dag strategisk direktør i MiR, der har over 100 ansatte. Blandt kunderne er Airbus, Adidas og Unilever.

”Jeg har været fascineret af robotter, siden jeg så Star Wars i 1977. Da jeg gik ind i biografen, var jeg forelsket i den halvnøgne dame på plakaten, men da jeg kom ud, var jeg forelsket i robotten R2-D2. Idéen til MiR-robotten opstod, da jeg havde været til RoboBusiness i Boston, en konference med fokus på marked, hvor der deltog en masse producenter, herunder også af mobile robotter, det vil sige robotter, der kører frit rundt, uden at man for eksempel skal lave markeringer i gulvet, de kan følge. Her gik det op for mig, at der var en åbning på markedet. På det tidspunkt var jeg ansat på SDU, og i begyndelsen arbejdede jeg derfor på projektet i al min fritid. Jeg blev inspireret af blandt andre nogle gamle månekøretøjer, som russerne havde lavet. Den første model byggede jeg ud af Lego-klodser, og i efteråret 2011 kørte den laboratoriet rundt, så jeg fik set, at den kunne fungere. I foråret 2012 byggede jeg den første robot sammen med en ven, der gerne ville være med i projektet. I dag giver det os en fordel at være i Odense, fordi vi kan trække folk til fra for eksempel Tyskland eller Spanien. Det er faktisk lettere end at tiltrække nogen fra Aalborg. Planen er, at virksomheden bliver i Odense, for jo flere mennesker der kommer til, jo større et kraftcentrum bliver det. Det bliver selvforstærkende. De kan se, at det ikke er farligt at flytte til Odense, for der er mange jobmuligheder, også hvis de vil skifte job på et tidspunkt. Derudover er det afgørende, at der er et miljø, hvor nogen, der får succes, geninvesterer pengene i miljøet. Det var også sådan, at Silicon Valley opstod.”