Politikere

Scroll for mere

Liberal Alliances folketingsmedlemmer

Alex Vanopslagh

Folketingsmedlem og partiformand

Vestjyllands storkreds

Alex Vanopslagh er cand.scient.pol og far til Milton på fire år. Han er opvokset i Struer i Vestjylland.

Alex blev i 2014 valgt som formand for Liberal Alliances Ungdom, hvor han formåede at fordoble medlemstallet på bare to år. I 2016 vandt han DM i Debat på Folkemødet, og i 2017 blev han valgt til Københavns Borgerrepræsentation. Sideløbende arbejdede Alex fra 2016 – 2019 som konsulent i GRACE PA.  I 2019 blev Alex valgt til Folketinget og blev ny politisk leder for Liberal Alliance.

Ordførerskaber: Alex er politisk ordfører og er samtidig ordfører på områderne erhverv, ret, energi og forsyning ligestilling, klima og nordisk samarbejde.

Ole Birk Olesen

Folketingsmedlem og gruppeformand

Østjyllands storkreds

Forfatter og journalist. Har arbejdet blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende og været redaktør på netavisen 180GRADER. Udgav i 2007 bogen Taberfabrikken. Kommer fra Agerskov i Jylland, men bor i dag i København med sin kone, fotografen Sif Meincke og deres to sønner. Fritiden står i familiens tegn – gerne med ture til sommerhuset.

Ordførerskaber: Ole er ordfører på hhv. finans, skat, transport, bolig, EU og det social- og indenrigspolitiske.

Henrik Dahl

Folketingsmedlem

Sydjyllands storkreds

Cand.scient.soc. fra Københavns Universitet, M.A. in Communications fra University of Pennsylvania og Ph.d. fra Handelshøjskolen i København. Har været ansat ved bl.a. CBS, RUC, AC Nielsen og har optrådt som livsstilsekspert og debattør i radio og tv. Selvstændig siden 1999 – først med Explora A/S (til 2008) – siden som forfatter og foredragsholder.

Ordførerskaber: Henrik er ordfører på uddannelse og forskning, børn og undervisning, miljø, udlændinge, integration og indfødsret, sundhed og ældre, kirke, udenrigs, forsvar, kultur og  fødevarer og fiskeri.