Dansk udviklingspolitik skal være realistisk, pragmatisk og målrettet. Vi skal i fornødent omfang bidrage med nødhjælp i akutte katastrofesituationer, hvor sult, tørst, naturkatastrofer eller krig bringer mennesker i nød. Dansk udviklingspolitik skal overordnet bekæmpe ekstrem fattigdom, understøtte retsstatsprincipper, beskytte privat ejendomsret, bekæmpe korruption og fremme frihandel i ulandene.

Bistand i form af udviklingsmidler til ulande skal altid gives som hjælp til selvhjælp. Dårlige samfundsstrukturer er en af hovedårsagerne til fattigdom, og udviklingsbistanden skal understøtte udviklingen af kompetencer, erhvervsliv, økonomisk vækst og samhandel i modtagerlandene. Liberal Alliance vil desuden arbejde hårdt for øget frihandel mellem verdens fattige og rige lande, da handelsbarrierer og toldmure har været den største forhindring for økonomisk udvikling i udviklingslandene. Demokratiseringsprocesser kan støttes, men altid på anmodning af modtagerlandene.

Overholdelse af de borgerlige frihedsrettigheder som f.eks. ejendomsret og ytringsfrihed skal være et basalt krav for at få udviklingsbistand. Vi skal derimod afholde os fra at stille urealistiske krav om grøn vækst, sociale rettigheder mv. Det er først og fremmest frihandel, der skaber grobund for større frihed og økonomisk vækst. Liberal Alliance støtter Danmarks nuværende bidrag af udviklingsbistand på 13,8 mia. kr. (0,7 pct. af BNI). Men Liberal Alliance er af den opfattelse, at man kan få langt mere gavn for pengene, hvis man prioriterer anderledes.

Liberal Alliance mener:

  • Danmark skal prioritere sin udviklingsbistand, så den i højere grad tilfalder verdens fattigste.
  • Danmark skal arbejde for mere frihandel mellem verdens rige og fattige lande og for nedbrydelse af handelsbarrierer og toldmure.
  • Der skal være effektiv kontrol med anvendelsen af danske udviklingsmidler.
  • Det skal ikke være muligt at yde erhvervsstøtte for bistandskroner.
  • Udviklingsmidler må ikke yde støtte til politiske kampagneorganisationer, nationale imagekampagner og lign. uanset formålet.
  • Man bør lave en kritisk gennemgang af samarbejdsorganisationer med eksisterende rammeaftaler og forny udbudsreglerne.
  • Udviklingsbisstanden skal prioriteres til lande, der befinder sig i ”poverty traps” (fattigdomsfælder), og som ikke selv er i stand til at forbedre deres egen situation.
  • I såkaldte ”failed states” (sammenbrudte stater) skal støtten som udgangspunkt gå til ikke-statslige organisationer og kan kun under særlige omstændigheder gå til disse stater.
  • Humanitære katastrofer, der driver mennesker på flugt, skal løses i nærområderne ved hjælp af en koordineret international nødhjælpsindsats.
  • De seneste års flygtninge- og migrationsstrømme har vist, at udviklings- og sikkerhedspolitik er uadskillelige og derfor bør behandles sådan fremover.
  • EU’s landbrugsstøtte bør afskaffes, så det bliver lettere for udviklingslande at indtræde på det globale marked.
  • Den samlede danske udviklingsbistand bør følge FN’s anbefalinger, som i øjeblikket er på 0,7 pct. af BNI.
  • Succeskriteriet for dansk udviklingsbistand er de opnåede resultater – ikke hvor mange penge vi bruger på den samlede udviklingsbistand.