arveafgift skal afskaffes

Hvad er arveafgift?

Arveafgiften, også kendt som boafgiften, er en afgift der skal betales til staten, når man arver en formue. Den danske stat tjente i 2020 6,7 mia. kroner på arveafgiften, svarende til ca. 0,3 % af BNP.

Hvis du er en del af afdødes nærmeste familie, skal du betale en arveafgift på 15 % af den del af arven, der overstiger bundfradraget på 308.800 kroner. Hvis du ikke er en del af afdødes nærmeste familie, skal du også betale en tillægsafgift på 25 % af hele arven efter 15-procentsafgiften er trukket fra.

Der er nogle, som slipper for at betale afgift ved arv. Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift uanset arvens størrelse. Hvis den afdøde har valgt, at en velgørenhedsorganisation som f.eks. Røde Kors skal arve, slipper man også for at betale afgiften.

Bundfradrag for arveafgift

Bundfradraget ændrer sig fra år til år og er fra 2021 sat til 308.800 kroner. Er din arv mindre end dette beløb, skal du ikke betale arveafgift, hvis du er en del af afdødes nærmeste familie. Bundfradraget gælder dog ikke for tillægsafgiften. Bundfradraget har som konsekvens, at en stor arv til den nærmeste familie vil pålægges en relativt højere afgift end en mindre arv.

Hvordan beregnes arveafgiften?

Arveafgiften berører arvinger, der ikke er ægtefæller, registrerede partnere eller velgørende organisationer og afhænger af arvens størrelse. Hvis arven er over bundfradraget, skal der betales afgift af arven. Arveafgiften er en afgift på boet efter den afdøde og ikke på arvingen. Det betyder, at skal to børn arve efter deres ene forælder, kan de kun få fordel af det halve bundfradrag hver.

Regneeksempel (enebarn): Hvis du er enearving og del af afdødes nærmeste familie og f.eks. har arvet 1. mio. kroner, skal du betale en arveafgift af de 691.200 kroner, som er tilbage efter bundfradraget på 308.800 kroner. Det betyder, at du skal betale 15 % af 691.200 kroner, altså i alt 103.680 kroner.
Du skal i dette eksempel betale 103.680 kroner til staten, hvilket er over 10 % af den samlede arv. Hvor stor en procentdel af arven, der skal gå til staten som afgift, afhænger både af arvens størrelse og arvingens relation til den afdøde. Efter afgiften er betalt og staten har fået sit, vil du i dette eksempel have 896.320 kroner tilbage af arven på 1 mio. kroner.

Regneeksempel 2 (børn arver uskiftet bo): Hvis to børn skal arve efter begge forældre er døde, og de længst levende sad i uskiftet bo, får man fordel af to bundfradrag. Hvis arven fx er på en mio. kr., skal der betales skat af det som overstiger 617.600 kr. Det vil altså sige, 382.400 kr., som der skal betales 15 % i arveafgift af. Det giver en skat på 57.360 kr. Efter skatten er der 942.640 kr. tilbage, hvilket giver 471.320 kr. i arv til hver. Staten vil i dette eksempel beskatte arven med ca. 6 %.

Regneeksempel 3 (søskende arver): Hvis to søskende arver 1 mio. kr., skal der først regnes en almindelig arveafgift og herefter en tillægsafgift på det resterende. Arveafgiften beregnes ved at trække bundfradraget fra arven og så gange med 15 %. Det vil altså sige 15 % af 691.200 kr., hvilket er 103.680 kr. Efter arveafgift er der så 896.320 kr. tilbage. Der skal betales 25 % af dette beløb i tillægsafgift, da søskende ikke betegnes som nærmeste familie. Det giver en tillægsafgift på 224.080 kr., hvilket efterlader 672.240 kr. til deling. Det giver så 336.120 kr. til hver søskende. Afgifter vil i dette eksempel udgøre ca. 33 % af arven.

Arveafgift og ulighed

Et af de politiske argumenter for arveafgiften er, at den mindsker den økonomiske ulighed i samfundet. Det skyldes, at folk, der modtager en stor arv fra velhavende personer, betaler mere i arveafgift end folk, der modtager en mindre arv. I Danmark i 2018 betalte dem, der tjente mere end 90 % af befolkningen, ca. 20,8 % af arveafgiften.

Begrænset reduktion af ulighed

Den ulighedsmindskende effekt af afgiften er dog begrænset, og en afskaffelse af arveafgiften kan højst føre til en minimal stigning i økonomisk ulighed. Faktisk reducerer arv formueuligheden i samfundet, bl.a. fordi børn kan arve fra deres forældre og typisk har mindre formuer end deres forældre.

Desuden rammer arveafgiften folk i de laveste indkomstgrupper hårdere end f.eks. bundskatten. De 10 % med lavest indkomst betalte i 2018 2,6 % af bundskatterne men hele 8,1 % af arveafgiften. Modsat betalte de allerrigeste mere i bundskat end i arveafgift. I det lys er der ikke en fordelingsmæssig gevinst ved at afgiftspålægge arv.

Undgå at betale arveafgift

Mange synes, det er uretfærdigt og forkert, at man efter et dødsfald i familien skal betale penge til staten på et tidspunkt, hvor man er ramt af sorg og tristhed. Desuden betales afgiften for en hårdt tjent formue, der allerede er blevet beskattet op til flere gange. Hvis du ønsker, at du eller dine arvinger skal betale så lidt som muligt i arveafgift, er der flere ting, I kan gøre.

Udnyt bundfradrag og særregler

Hvis du holder arven under bundfradraget på 308.800 kroner, skal din nærmeste familie ikke betale arveafgift. Én måde at gøre det på er, at du selv forbruger formuen tilpas meget mens du lever, så dine arvinger arver mindre end bundfradraget på 308.800 kroner.

En anden mulighed er, at du donerer arven i flere mindre bidder ad gangen, mens du lever. Ved at forære mindre dele af arven uden at overstige bundfradraget, undgår dine arvinger dermed at skulle betale arveafgift til staten.

Du kan også udnytte de særregler, som muliggør fritagelse for arveafgift. Du kan bl.a. vælge at donere til velgørende og humanitære organisationer, som – modsat familiemedlemmer, venner og andre – ikke skal betale arveafgift.

Ofte stillede spørgsmål om arveafgift

Hvorfor skal man betale arveafgift?

Udover at give en indtægt til staten begrundes arveafgiften oftest med, at dem, der arver, ikke selv har tjent pengene. Et andet argument for arveafgift er, at den mindsker uligheden. Men Danmark har i forvejen nogle af verdens højeste og mest omfordelende skatter, og vi mener ikke, at det er rimeligt, at arv skal beskattes yderligere, når formuen allerede er blevet beskattet op til flere gange. Af den grund går Liberal Alliance ind for en afskaffelse af arveafgiften.

Hvad vil det koste at afskaffe arveafgiften?

Ifølge Skatteministeriet vil en afskaffelse af arveafgiften koste ca. 3,7 mia. kroner ud af et samlet offentligt udgifter på over 1200 mia. kroner. Det vil derfor være en meget lille del af det samlede offentlige udgifter – ca. 0,3 % – der går tabt, hvis arvinger får lov at beholde den arv, som den afdøde har valgt at forære dem.

Hvilke fordele er der ved at afskaffe arveafgiften?

Hvis vi afskaffer arveafgiften, kan danskerne få lov til at bestemme over lidt flere af deres hårdt tjente penge, hvilket allerede er svært pga. Danmarks meget høje skattetryk. Vi vil heller ikke straffe folk for at være fornuftige og spare op til sig selv og dem de holder af, men tværtimod give dem mulighed for at sikre deres nærmeste uden at skulle betale til staten først. Det vil heller ikke skabe ulighedsproblemer, og arv er ofte til størst gavn for dem med lave indkomster.

Mindsker arveafgiften uligheden?

Pga. bundfradraget på 308.800 kroner vil store arveformuer blive hårdere ramt af afgiften end mindre arveformuer. Det kan samlet set være med til at mindske den økonomiske ulighed i samfundet, men ikke meget. Effekten af arveafgiften på uligheden meget lille, og arv kan i mange tilfælde reducere formueuligheden ved at folk med små formuer arver.

Støt Liberal Alliances Kampagne-fond

Vi vil meget gerne kunne komme endnu længere ud med vores budskaber om et friere Danmark. Det håber vi, at du vil bidrage til!

Månedligt
Andre muligheder
MobilePay

Brug følgende mobilnummer:
412141

Bankoverførsel

Danske Bank
Reg.nr.: 1551
Konto nr.: 3445559962
IBAN: DK5130003445559059