Hvad er beskæftigelsesfradraget?

Danmark har siden 2004 haft et beskæftigelsesfradrag, så folk, der er aktive på arbejdsmarkedet, får et fradrag af deres lønindkomst, som de ikke skal betale skat af.

Beskæftigelsesfradraget primære formål er at få flere mennesker på overførselsindkomst ud på arbejdsmarkedet. Med beskæftigelsesfradraget kan man beholde flere af de penge man har tjent ved sit arbejde, og det tilskynder folk til at finde beskæftigelse.

Et højere beskæftigelsesfradrag kan også give folk, der allerede er i job, incitament til at arbejde mere, f.eks. ved at gå fra deltid til fuldtid.

Beregning af beskæftigelsesfradraget

Beskæftigelsesfradraget er på 10,6 % af lønnen før AM-bidrag og efter evt. bidrag til private pensionsordninger. Beskæftigelsesfradraget kan dog ikke overstige 40.600 kroner pr. år. Derudover er der et jobfradrag på 4,5 procent af indkomsten, der overstiger 200.300 kroner, men dette kan maksimalt være på 2.600 kroner pr. år.

Regneeksempel: lad os sige, at du efter indbetaling til privat pension og før AM-bidrag tjener 300.000 kroner om året. Beskæftigelsesfradraget vil udgøre 10,6 % af 300.000, som er 31.800 kroner. Dette beløb skal du derfor ikke betale skat af. Jobfradraget vil udgøre det maksimale beløb på 2.600 kroner.

Enlige forsørgere i beskæftigelse får oveni et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 procent, som dog maksimalt kan udgøre 23.400 kroner per år.

Gavner beskæftigelsesfradraget samfundet?

Beskæftigelsesfradraget er en økonomisk gulerod, som gør det mere attraktivt at arbejde. Folk kan derfor beholde en større del af deres løn i stedet for at aflevere den til staten.

Det betyder, at arbejdsudbuddet stiger – f.eks. ved at folk går fra offentlig overførsel til beskæftigelse eller vælger at arbejde flere timer om ugen, fordi de med beskæftigelsesfradraget får en ekstra belønning for at arbejde og bidrage til samfundet.

Det er godt for økonomien, når arbejdsudbuddet og beskæftigelsen stiger. Det er grundlaget for, at vi kan gøre den økonomiske kage større, forbedre vores velfærdssamfund og sikre ordentlige vilkår for samfundets svageste.

Beskæftigelsesfradrag gavner især lavtlønnede

Beskæftigelsesfradraget anklages sommetider for at øge uligheden – fordi det belønner dem, der arbejder og bidrager frem for dem, der godt kan arbejde, men vælger at være på offentlig forsørgelse.

Men faktisk giver fradraget relativt største gevinst til dem, der ikke har meget høje lønninger eller lange uddannelser. Det skyldes bl.a., at beskæftigelsesfradraget har et loft på 40.600 kroner pr. år.

Vi skal have et højere beskæftigelsesfradrag

Det er Liberal Alliances politik at give et højere beskæftigelsesfradrag, så hårdtarbejdende mennesker kan beholde flere af de penge, de tjener, og gøre samfundet rigere.

Det vil bidrage til at sparke gang i samfundsøkonomien. For mennesker, der går på arbejde og bidrager, er fundamentet under dansk erhvervsliv og økonomi.

At gøre det mere attraktivt at arbejde vil også give mere livskvalitet og mening til mennesker, som løftes ud af offentlig forsørgelse og i stedet begynder at tage ansvar og bidrage til det danske samfund.

Fjern loft for beskæftigelsesfradrag og øg jobfradraget

Helt konkret vil vi afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget på 40.600 kroner. Det vil øge BNP med 6 mia. kr. og beskæftigelsen med 5.900 personer. Hermed vil en større del af bl.a. middelklassen kunne få gavn af beskæftigelsesfradraget.

Vi vil også gerne øge jobfradraget, så beskæftigede kan beholde 2.500 kroner mere pr. måned af de penge, de har tjent.

Dermed kan vi belønne folk for at arbejde og bidrage til det danske samfund. Det ændrer incitamentet til at arbejde, så det bliver mindre attraktivt at blive forsørget af det offentlige og mere attraktivt at bidrage på arbejdsmarkedet.

Ofte stillede spørgsmål om beskæftigelsesfradraget

Hvad vil det koste at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget?

Det vil koste ca. 4 mia. kroner årligt at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil dog også øge BNP med 6 mia. kroner og øge beskæftigelsen med 5900 kroner pga. at arbejde vil belønnes mere. Folk der arbejder kan beholde flere af deres egne penge og får derfor flere forbrugsmuligheder, hvilket vil øge den økonomiske aktivitet i samfundet.

Hvad er effekten af et højere beskæftigelses- eller jobfradrag?

Med et højere beskæftigelsesfradrag bliver det mere attraktivt at arbejde, hvilket øger arbejdsudbuddet og Danmarks BNP.

Det kan også være med til at få flere ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Alt for mange raske, duelige mennesker, der godt kan arbejde, vælger at lade være, men med et højere beskæftigelsesfradrag vil det bedre kunne betale sig for dem at arbejde.

Dermed belønner vi det, vi gerne vil have mere af i samfundet: beskæftigelse, initiativ og individuelt ansvar.