Baggrund

I 2018 var LA i regering med til at indføre at personer dømt for bandekriminalitet, i tre år efter udstået straf er udelukket fra visse forsikringsbaserede ydelser, såsom dagpenge, og at de kun kan modtage kontanthjælp og førtidspension på niveau med integrationsydelsen, som er den laveste offentlige ydelse.

Grundlovens § 75, stk. 2 siger, at enhver der ikke kan forsørge sig selv, har ret til at modtage ydelser fra det offentlige. Derfor kan man ikke helt fratage disse personer deres offentlige forsørgelse. Det er selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål, hvor lav ydelsen kan være, uden man kommer i konflikt med grundloven. Det vurderes dog generelt, at vi med integrationsydelsen er gået helt til grænsen.

For at denne karantæne kan gives skal vedkomne være dømt efter straffelovens § 81 a. Det er en ret snæver bestemmelse, som kun omfatter de tilfælde hvor der f.eks. er udøvet vold, affyret skud mv. hvis overtrædelsen bunder i en konkret bandekonflikt. Derfor vil tilfælde, som f.eks. det vi så i TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”, ikke kunne føre til en karantæne fra offentlige ydelser, da det ikke er personfarlig kriminalitet, og da det ikke er direkte som led i en verserende konflikt med en anden bande.

Forslag

Oven på dokumentaren ”Den Sorte Svane” opstod diskussionen om bandekriminelles adgang til offentlige ydelser, da flere af de medvirkende var på bl.a. førtidspension, mens de tydeligvis var raske nok til at begå ganske kompliceret økonomisk kriminalitet. Der er tale om kriminelle der lænser de danske skatteydere gennem deres kriminalitet, og som belønnes med livslang offentlig forsørgelse på et niveau, som mange ufaglærte kun kan drømme om.

Desværre er de nuværende regler så snævre at mange kriminelle ikke rammes af dem. Derfor foreslår Liberal Alliance at ændre reglerne således at enhver dom for personfarlig kriminalitet, dvs. bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, røveri og trusler, automatisk udløser 10 års karantæne fra at modtage offentlige ydelser på højere niveau end integrationsydelsen. Dømmes man efter bandeparagraffen i straffeloven er karantænen 20 år efter udstået straf.

Derudover foreslår vi, at hvis man deltager i nogen former for organiseret kriminalitet, får man karantæne i 10 år.

Fakta

• 1.266 personer er i dag registreret som værende medlem af en bande.
• 662 af disse personer er enten på dagpenge, SU, kontanthjælp eller førtidspension.
Siden Bandepakke III har kommunerne arbejdet målrettet på at afsløre bandemedlemmers svindel med sociale ydelser. TV2 har adspurgt de fire største kommuner, og ingen af dem fra frataget førtidspension fra et bandemedlem siden 1. januar 2018
• Førtidspension for enlige ligger på 20.370 kr. før skat.
• Førtidspension for gifte/samlevende ligger på 17.315 før skat.
• Efter skat får man udbetalt 7.300 kr./mdr. som enlig uden børn på integrationsydelsen.
• Efter skat får man udbetalt 18.600 kr./mdr. som gift/samlevende med 2 børn på integrationsydelsen.

Retssikkerhed i Danmark

Danskernes retssikkerhed har ikke haft det værre i mange årtier. Mette Frederiksens regering har udvist en historisk stor foragt for danskernes retssikkerhed, og der bliver meget at rydde op. Det betragter vi som en bunden opgave for et nyt, borgerligt flertal.

Retssikkerhedens betydning

Retssikkerhed er grundlaget for enhver retsstat. At sikre borgernes retssikkerhed betyder, at borgerne skal kunne gennemskue den lovgivning, som gælder i samfundet, og at den enkelte borger har visse rettigheder, som ikke må krænkes af myndigheder, politikere eller andre aktører.

I samfund uden retssikkerhed gælder der til gengæld helt andre spilleregler: her bliver borgerne udsat for vilkårlig lovgivning og kan ikke vide sig sikre på, at deres rettigheder er beskyttet. Det betyder dårligere vilkår for både borgere og virksomheder og gør samfundet mindre robust og fattigere.

Retssikkerheden er derfor helt fundamental for, at samfundet kan fungere og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve et godt og trygt liv, hvor deres rettigheder ikke bliver krænket.

Retssikkerheden er under pres

Desværre ser vi, at danskernes retssikkerhed flere steder er under pres. Der bliver gennemført en stor mængde lovgivning, som ikke er gennemtænkt og som i visse tilfælde er i strid med loven. Det har vi fx set under minkskandalen, hvor Mette Frederiksens regering uden lovhjemmel lukkede et helt erhverv og alligevel den dag i dag stadig har regeringsmagten. Det er et klart tegn på, at retssikkerheden slet ikke bliver taget alvorligt nok.

Vi ser også problemer med retssikkerheden, når det kommer til myndigheders behandling af borgerne. Fx har politiet ved en række lejligheder forhindret borgere i at filme forskellige sager og optrin, selvom man har ret til at filme, så længe det ikke forhindrer politiets arbejde. Og der forekommer ofte uberettigede anholdelser af borgere, som ikke får erstatning, hvilket er et klart brud på retssikkerheden.

Det er også blevet sværere at opdage, hvornår retssikkerheden undermineres, fordi offentlighedsloven betyder, at journalister og andre ikke kan få adgang til en række dokumenter, som udveksles mellem ministre og embedsmænd. Det er dermed blevet sværere at holde magthaverne i ørerne, og derfor er det også lettere for dem at knægte borgernes retssikkerhed uden at det bliver opdaget.

Behov for bedre retssikkerhed

I Liberal Alliance ser vi med stor bekymring på de trusler mod retssikkerheden, som underminerer borgernes rettigheder og svækker vores samfund. Derfor er der mere end nogensinde behov for, at vi fra politisk side opprioriterer retssikkerheden markant i vores retspolitik.

Det kan ikke gøres kun med love og regler, det kræver også årvågenhed fra Folketinget. Derfor har vi fremlagt seks principper for god borgerlig regeringsførelse, som ikke mindst handler om at styrke kontrollen mod politikere og myndigheder, der ikke kan styre sig.

For at sikre retssikkerheden foreslår vi, at der oprettes et erstatningssystem, så borgere kompenseres økonomisk, hvis de fx er blevet udsat for en uberettiget anholdelse eller er blevet begrænset af myndigheder uden at det var lovligt. Det er både retfærdigt over for borgeren og giver myndigheder et større incitament til at tage højde for borgernes rettigheder.

Vi skal også have mere åbenhed, så det bliver lettere at opdage, når magthaverne i centraladministrationen truer eller ligefrem undergraver retssikkerheden. Vi foreslår derfor at fjerne offentlighedsloven, som i virkeligheden er en mørklægningslov, der skjuler vigtig information fra journalister og borgere.

Liberal Alliances retspolitik

Det danske retssamfund

Danmarks love og retsstat er et uundværligt fundament under vores samfund, som baserer sig på Jyske Lovs ord om, at ”med lov skal land bygges”. Loven skal sikre danske borgere mod overgreb fra andre personer, virksomheder, organisationer og staten. Uden lov og retsstat ville vi derfor ikke være sikre fra kriminalitet.

Vores retssamfund bygger på princippet om, at enhver er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det skal sikre mod, at mennesker bliver dømt for forbrydelser, som man ikke kan bevise, at de har begået. Det skal sikre retssikkerheden men betyder også, at nogle skyldige mennesker går fri, hvis man ikke kan bevise deres skyld. Men det er nødvendigt for at sikre uskyldige mennesker mod at blive straffet.

Straffen for en forbrydelse kan eksempelvis være en bøde eller fængsel. I november 2018 var der over 3800 indsatte i danske fængsler og arresthuse. Formålet med straf er dels straffen i sig selv, så der er en sanktion mod kriminalitet. Og dels kan straf have et socialiserende sigte, så de kriminelle klædes på til at kunne bidrage positivt til samfundet.

En liberal retspolitik

I Liberal Alliance går vi ind for en liberal retspolitik. Det betyder, at det personlige ansvar står helt centralt i vores retsopfattelse. Det er derfor kun rimeligt, at kriminel adfærd fører til en rimelig straf for den skyldige – man må selv stå til ansvar for de forbrydelser, man har begået.

I dag er nogle straffe er desværre slet ikke hårde nok ift. forbrydelsens karakter. Det gælder særligt for vold, voldtægt, trusler og overgreb mod børn, hvorfor straffen for disse forbrydelser skal hæves. Vi skal også stoppe med at give strafferabat til folk, der begår kriminalitet gentagne gange. Det skal ikke mildne straffen, at man er seriekriminel.

Til gengæld skal der laves alternative straffe til små førstegangsforseelser. Det kan eksempelvis være vinduespudsning, rengøring eller lignende, hvis man har begået hærværk i den milde ende. Langtfra alle forbrydelser er så alvorlige, at det er nødvendigt med fængselsstraf.

Fjern unødvendige love

Der findes desværre en række love i Danmark, som ikke er hensigtsmæssige. Adfærd, som ikke er til skade for andre, bliver i mange tilfælde straffet unødigt. Det skal vi have gjort op med.

Det gælder bl.a. besiddelse af cannabis og andre stoffer til eget brug, som i dag er ulovligt. I Liberal Alliance går vi ind for, at man legaliserer cannabis og afkriminaliserer narkotika. Udover at give myndige borgere retten til at bestemme over sin egen krop, vil det også fjerne livsgrundlaget for mange kriminelle bander, som lever af at handle med stoffer.

Vi går også ind for at ændre rufferiparagraffen, som basalt set handler om, at staten ikke går ind for, at man bør kunne sælge sin egen krop. Den slags moraliserende lovgivning er vi imod. Vi vil sikre prostitueredes rettigheder, og så længe voksne mennesker frivilligt vælger at give seksuelle ydelser, skal det ikke sanktioneres fra statens side.

Afspil video